Her er de seks personer midt i teledataskandalen - og deres roller i sagen

En række personer står i midten af den skandale med teledata, der i øjeblikket raser. Berlingske giver her et overblik over de vigtigste personer, man skal kende, for at forstå sagen.

Søren Pape Poulsen sammen med departementschef Barbara Bertelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lovede på et pressemøde fredag, at der ikke vil komme fyringer som følge af teledataskandalen.

Omvendt har Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, sagt, at der skal placeres et ansvar, og Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, har krævet en uvildig advokatundersøgelse.

Sagen udspringer af problemer med teledata, der bliver brugt som bevis i mange retssager. Det er fra flere sider blevet kritiseret, at der gik lang tid, fra politiet selv opdagede de potentielle fejl, til ministeren, strafferetskæden og offentligheden blev gjort bekendt med situationen. Fejlen blev identificeret i foråret, men først efter valget blev det offentliggjort.

Det Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, har kaldt sagen en »historisk retsskandale«, men hvem er egentlig de centrale personer i det hele?

Berlingske oplister her de vigtigste personer.


Barbara Bertelsen, departementschef i Justitsministeriet

Foto: Jens Dresling.

Hvor meget vidste Barbara Bertelsen, og hvornår vidste hun det?

Det synes at være de helt store spørgsmål vedrørende departementschefen i Justitsministeriet.

Som departementschef er Barbara Bertelsen den administrative leder af Justitsministeriet. Som man kan se af ministeriets organisationsdiagram, er hendes placering i hierarkiet lige under ministeren. Hun har været departementschef i ministeriet siden begyndelsen af 2015, men hendes karriere går meget længere tilbage.

Ifølge Justitsministeriets egen redegørelse af departementets rolle i sagen – som kan læses i sin fulde længde her – blev Bertelsen orienteret om sagen af en afdelingschef 2. april 2019, altså cirka to en halv måned inden ministeren og Folketinget blev orienteret.

Berthelsen blev orienteret om, at »der i forbindelse med reviewet af efterforskningen af drabet på Emilie Meng, hvor der er foretaget et stort mastesug, er opdaget en IT-fejl i Rigspolitiets Telecenter, som er blevet rettet og nu undersøges nærmere«.

Næste gang, departementschefen er nævnt i redegørelsen, er i et afsnit om 4. juni, hvor man kan læse, at to afdelingschefer mundtligt havde orienteret Bertelsen om et møde med chefen for Nationale Efterforskningsafdeling (NEA).

»Det vurderes, at departementet skal udvise tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering af sagen, da departementet efter valgudskrivelsen fungerer som forretningsministerium og alene foretager, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse,« kan man læse i redegørelsen om ministeriets rolle i sagen.


Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.

Rigspolitiet har beklaget dybt og sagt undskyld for sin rolle i teledatasagen. Som rigspolitichef er Jens Henrik Højbjergs dansk politis øverste administrative leder.

Han nævnes – om end kun gennem benævnelsen »rigspolitichef« – en lang række gange gennem de redegørelser, der nu er blevet lagt frem i sagen.

»Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende,« kan man blandt læse i det notat om sagen, han har sammenfattet med Rigsadvokaten. Men det er Højbjerg selv, der har været ansvarlig for dansk politi gennem hele perioden fra 2012 til 2018, hvor der var problemer med teledata. Han har nemlig været Rigspoltichef siden 2009.

Undervejs har der både været gode og mindre gode tider. Det fortalte han om i et større interview med Berlingske i starten af året.

Af den 92 sider lange redegørelse fremgår det desuden, at rigspolitichefen var på ferie 13. marts, da politiet for alvor blev opmærksom på sagen, og at han derfor ikke blev orienteret i første omgang. Det skete i stedet 20. marts på et møde, hvor også politidirektøren og chefen for NEA deltog. Politidirektøren har oplyst, at rigspolitichefen blev orienteret grundigt om sagen og den konstaterede fejl i konverteringssystemet. Det blev på mødet aftalt hurtigst muligt at afdække problemets årsager, omfang og konsekvenser, står der.


Jan Reckendorff, rigsadvokat

Foto: Bjarne Lüthcke / Arkiv.

Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden i Danmark strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt – og fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret. Derudover varetager Rigsadvokaten anklagemyndighedens opgaver i forhold til blandt andet Folketinget og Justitsministeriet. I spidsen for det hele står Jan Reckendorff, der tiltrådte stillingen i juni 2018. Han har blandt andet en baggrund som landsdommer i Østre Landsret og statsadvokat.

I april 2019 holdt Rigspolitiet og Rigsadvokaten et møde om teledatasagen.

I begyndelsen af juni blev der udarbejdet et udkast til et brev til Landsforeningen af Forsvarsadvokater, men brevet sendtes først en uge efter, 13. Juni.

I mellemtiden blev der 6. juni – dagen efter Folketingsvalget – først afholdt et møde i koncernledelsen for politiet og anklagemyndigheden, hvor rigspolitichefen orienterede om sagen, herunder at der var konstateret uoverensstemmelser mellem rådata, indhentet fra teleselskaberne, og konverterede data i Rigspolitiet.

Herefter oplyste Rigsadvokaten, at anklagemyndigheden ville tage hånd om den nødvendige orientering af forsvarsadvokaterne.

Mødet blev afholdt senere samme dag med deltagelse fra Rigsadvokaten, statsadvokaten, vicestatsadvokaten, statsadvokaten i København, chefanklageren i Københavns Politi, chefen for NEA samt repræsentanter fra Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Spørgsmålet er, om rigsadvokat Jan Reckendorff burde have orienteret forsvarsadvokaterne langt tidligere ud fra de oplysninger, han allerede havde modtaget fra Rigspolitiet på mødet i april. Noget kunne tyde på det. Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) har Rigsadvokaten »ikke været sit ansvar voksen« og været alt for længe om at orientere både domstolene og forsvarsadvokaterne om sagen.

Jan Reckendorff besluttede i midten af august 2019 at sætte en midlertidig stopper for al brug af teledata i to måneder.


John Vestergaard, politidirektør i Rigspolitiet

Foto: Bjarne Lüthcke / Ritzau Scanpix.

John Vestergaard var som politidirektør for Rigspolitiet en af de højest placerede medarbejdere. Men da teledatasagen for alvor eksploderede i midten af august, blev Vestergaard overflyttet til en anden rolle. Rigspolitiets Telecenter, der er i centrum i sagen, hører under politiområdet, som John Vestergaard var direktør for, da det gik op for Rigspolitiet, at der var problemer med telebeviserne.

Han er tidligere stabschef i Københavns Politi og har haft en årelang karriere i Justitsministeriet, inden han i 2018 blev politidirektør i Rigspolitiet.

13. marts 2019 gik han til en afdelingschef i Justitsministeriet og orienterede mundtligt om sagen.

»Politidirektøren har derudover oplyst, at han samme dag over for en afdelingschef i Justitsministeriet oplyste, at der i en stor efterforskning havde vist sig at mangle teledata, og at årsagen skulle findes i Rigspolitiets konverteringssystem, samt at det efterfølgende havde vist sig, at der også var konverteringsfejl i andre sager,« står der i redegørelsen.

Der bliver efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt han gjorde nok for at understrege omfanget af fejlen, efter at den blev opdaget i Rigspolitiet.

Teledatasagen har fået konsekvenser for John Vestergaard, der i august 2019 blev flyttet væk fra sin stilling som politidirektør, samtidig med at Rigspolitiet opdagede nye fejl i systemet, og sagen eskalerede yderligere.


Den tidligere leder af Rigspolitiets Telecenter

Indtil april i år var en ældre medarbejder i politiet leder af Rigspolitiets Telecenter.

27. marts 2019 bad han på et møde i Rigspolitiets Telecenter direkte sine medarbejdere om at lyve over for Justitsministeriet og dermed skjule sandheden i den voksende teleskandale.

Det skete knap en måned efter, at man havde opdaget fejl i telebeviser behandlet i netop Rigspolitiet Telecenter. Derfor havde man pålagt medarbejderne at føre ekstra kontrol for at sikre, at problemet blev inddæmmet. Men den befaling så chefen ifølge flere medarbejdere stort på.

I forbindelse med oprulningen af sagen blev han flyttet til en anden post. På det tidspunkt var teledatasagen stadig kun kendt internt i politiet og i Justitsministeriet.

»Den daværende chef for telecentret blev 1. april 2019 midlertidigt overført til andet arbejde i Politiområdet. Baggrunden var, at flere medarbejdere opfattede, at den pågældende chef på et internt møde i telecentret 27. marts 2019 havde bedt dem om at oplyse, at der blev gennemført kontroller, uanset om kontrollerne rent faktisk blev gennemført,« lyder det i redegørelsen om teledataskandalen fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Han opsagde kort efter sin stilling, forlod politiet og gik 1. juni 2019 på pension.


Forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix .

Topembedsfolk i Justitsministeriet blev allerede 13. marts 2019 orienteret om, at der var problemer med teledatabeviser.

Ifølge redegørelsen fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten valgte embedsværket dog at undlade at orientere den politisk ansvarlige minister, justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Pape blev først orienteret direkte af embedsmændene i Justitsministeriet 18. juni 2019, 13 dage efter folketingsvalget. Han var på intet tidspunkt før valget orienteret om sagen, fremgår det af redegørelsen.