Justitsministeriet kendte til problemer med telebeviser – holdt det hemmeligt til efter valget

Rigspolitiet orienterede Justitsministeriet om fejl i teledata allerede i marts 2019 – længe inden valget til Folketinget den 5. juni 2019 - og længe inden landets forsvarere og dommere fik besked flere dage efter valget. Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev holdt i uvidenhed. Dagen før valget besluttede ministeriet at tie fuldstændigt, selv om alvoren stod fuldstændigt klart. Det fremgår af Rigspolitiets redegørelse. Det fremgår også, at der i årevis har været fejl og problemer med teledata og at "Rigspolitiets håndtering af data har ... været særdeles utilfredsstillende."

Telesagen er med justitsminister Nick Hækkerups ord så alvorlig, at den rokker ved borgernes tillid til retssystemet. Nu viser det sig, at Justitsministeriet kendte til problemer med telebeviser allerede i marts 2019. Mads Claus Rasmussen

Justitsministeriet lå i foråret i tre måneder inde med oplysninger om, at der var alvorlige fejl i bevisførelsen ved brug af teleoplysninger i flere retssager, uden at disse oplysninger blev givet videre til den ansvarlige minister og offentligheden.

Allerede 13. marts 2019 orienterede Rigspolitiet første gang topembedsmænd i Justitsministeriet om, at der var problemer med telebeviserne. Den 2. april 2019 blev departementschef Barbara Bertelsen direkte orienteret om sagen, og den 26. april 2019 deltog »en afdelingschef og flere kontorchefer« fra Justitsministeriet i et møde, hvor en politidirektør fra Rigspolitiet orienterede om, at »de manglende teledata kunne have haft betydning for domstolenes afgørelse i sager, hvor afgørelsen baserede sig på en sum af indicier« og at det var hans vurdering, at »politiet stod overfor at skulle gennemgå en meget stor mængde af sager«. Den pågældende politidirektør blev senere forflyttet fra sin stilling som følge af sagen.