Justitsminister vil have kulegravet teleskandalen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kræver nu svar af rigspolitichefen og Rigsadvokaten i den omdiskuterede telesag. Samtidig skal uvildige eksperter stå i spidsen for at gennemtrawle mere end 10.700 for mangelfulde oplysninger. »Der er behov for uvildige øjne, når myndighedernes fejl har slået skår i vores tillid,« siger ministeren.

Nick Hækkerup
Rigspolitiet skal komme med en redegørelse for den såkaldte teleskandale, lyder meldingen fra justitsminister Nick Hækkerup (S). På billedet ses Hækkerup med forgængeren Søren Pape Poulsen (K) ved ministeroverdragelsen i slutningen af juni. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Teleskandalen kræver uvildige øjne og en redegørelse fra de højeste steder i Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Sådan er Nick Hækkerups (S) nu første melding som justitsminister.

Der er nemlig ingen vej udenom: Rigspolitiet skal redegøre godt og grundigt for den såkaldte teleskandale, der ifølge jurister er så alvorlig, at den rokker ved selve retssikkerheden i Danmark. Og netop derfor kræver det udefrakommende for at sikre tilliden til retssystemet.

»Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager. Det er en meget alvorlig situation,« siger Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

»Der er behov for uvildige øjne, når myndighedernes fejl har slået skår i vores tillid. Derfor har jeg besluttet at nedsætte en uafhænging kontrol- og styregruppe, der får et bredt mandat til at kontrollere og styre myndighedernes sagsgennemgang,« lyder det i meddelselsen, som også slår fast at rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, og rigsadvokaten skal redegøre for sagens forløb.

Redegørelsen skal falde senest 6. september og vil efterfølgende blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Sagens kerne er, at teleoplysninger, der i tusindvis af retssager er brugt til at bl.a. placere mistænkte på gerningssteder - og dermed potentiel få dem dømt - kan vise sig at have været mangelfulde, fejlbehæftede og urigtige.

Den redegørelse, som Rigspolitiet nu skal udarbejde, skal bl.a. give grundige svar på

Uvildige kræfter skal også sikre, at Rigspolitiet kommer til bunds, fastslår justitsministeren. En sådan kontrol tegnede der sig allerede 20. juni et politisk flertal for.

Sådan eksploderede sagen

Midt i juni kom det frem, at en »systemfejl« hos Rigspolitiet har betydet, at teleoplysninger i omkring 10.000 straffesager fra perioden 2012-2019 kan være fejlbehæftede og mangelfulde. Hvor mange sager, det præcis gælder, vides ikke, men en indledende undersøgelse indikerer ifølge Rigspolitiet, at det kan gælde omkring ti procent. Som tidligere beskrevet i Berlingske, har en umiddelbart kortlægning af en enkelt politikreds i maj 2019 dog uoverensstemmelser i de anvendte teleoplysninger i 24 ud af 75 gennemgåede sager. Det betyder altså, at der i den konkrete opgørelse har været potentielle mangler i op mod en tredjedel af de gennemgåede sager, som alle omhandler personfarlig og organiseret kriminalitet.

I værste tilfælde kan tiltalte være blevet dømt for forbrydelser, de ikke har begået, i sager helt tilbage fra 2012.

Fejlen blev første gang opdaget i november 2018. Her gjorde en politikreds opmærksom på uregelmæssigheder i telebeviser behandlet af National Cybercrime Center (NC3) under Rigspolitiet. En stikprøveundersøgelse afslørede dengang ikke, at der kunne skulle være tale om en generel fejl i systemet, har Rigspolitiet forklaret. Og først da endnu en politikreds i februar 2019 kom med samme advarsel, opdagede man fejlen, der blev udbedret 8. marts.

Men Rigspolitiet holdt det hele for sig selv. Først efter mere end tre måneder fik forsvarsadvokater og omverdenen besked, da Rigsadvokaten sendte et brev til Advokatsamfundet.

Justitsministeren holdt i mørket

Fra slutningen af februar til juni i år har telebeviser dermed haft betydning i retssager landet over, til trods for at den øverste politimyndighed var klar over, at de potentielt var misvisende.

Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har via sit partis pressetjeneste forklaret til Berlingske, at han ikke blev orienteret og først hørte om sagen midt i juni.

Tilbage står, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten har garanteret, at myndighederne nu går i gang med et gigantisk oprydningsarbejde, hvor telebeviser i omkring 10.000 sager skal sammenlignes med rådata fra teleselskaberne. Rigspolitiet har tidligere oplyst, at teledata som udgangspunkt gemmes i de lokale politikredse.

Berlingske har efterfølgende været i kontakt med 12 af landets politikredse for at få opklaret, hvorvidt de ligger inde med rådata for sager i syv år mellem 2012-2019. Kredsene har alle henvist til Rigspolitiet, som ikke har ønsket at kommentere sagen. Jurister tvivler dog på, at en fyldestgørende oprydning er mulig.

Det er dog det, som den nyslåede justitsminister vil råde bod på.

Konkret nedsætter ministeren en uafhængig kontrolgruppe, der ifølge ministeriet skal bestå af en strafferetsprofessor, en efterretningsekspert og have en landsdommer som formand for gruppen. Herudover skal gruppen have mulighed for at anvende ekstern bistand, som eksempelvis IT-eksperter.

Justitsministeren vil have klarthed.

»Jeg forventer, at alle fejl nu kommer frem i lyset og bliver håndteret åbent og ordentligt,« siger justitsminister Nick Hækkerup.