Forsvarsadvokater er skeptiske: Kan det overhovedet lade sig gøre at rydde op i syv års retssager?

Tusindvis af straffesager fra de seneste syv år skal gennemgås efter en alvorlig IT-fejl hos politiet. Men flere forsvarsadvokater sår tvivl om muligheden for at rydde ordentligt op. De opfordres til at gennemgå materiale, som de i mange tilfælde slet ikke har længere.

Teleeksperter rokker ved værdien af de telemastoplysninger, der i årevis har hjulpet politiet til at knytte mistænkte til gerningssteder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at rydde op i de tusindvis af straffesager, der efter en IT-fejl hos politiet skal gennemgås, så der ikke hersker tvivl om, at alle dømte har fået en ordentlig rettergang, hvor både politiets efterforskere, anklagere, forsvarsadvokater og retten har fået indblik i alt relevant materiale.

I løbet af februar 2019 opdagede Rigspolitiet, at der ikke blot var tale om en enkeltstående fejl, men derimod en decideret systemfejl i politiets konvertering af teledata, som bruges som bevisførelse i retssager landet over. Potentielt er der risiko for, at uskyldige i yderste konsekvens er blevet dømt, fordi politiets program kan have frasorteret information.

Sagerne vil blive gennemgået i prioriteret rækkefølge. De, der involverer frihedsberøvede, vil blive gennemgået først, og Rigsadvokaten har udsendt en orientering, hvori de opfordrer forsvarsadvokater til at kontakte det embede, der har efterforsket pågældende sag, hvis de ønsker at henlede »politiets og anklagemyndighedens opmærksomhed på én eller flere sager, der efter forsvarerens opfattelse bør prioriteres« i forbindelse med deres gennemgang af de mange tusind sager fra de seneste syv år.

Men det er de slet ikke i stand til, forklarer forsvarsadvokat Thorkild Høyer. Persondataloven står nemlig i vejen.

»Det absurde er, at man har konstateret cirka 10.000 sager, hvor teledata kan være forkerte, efter at de har været kørt gennem politiets software, der bearbejder rådata. Anklagemyndigheden opfordrer nu forsvarere til at kontakte dem, hvis vi mener, at sager giver anledning til nærmere undersøgelse. Det er vi bare ikke i stand til. Når sagen er afsluttet, skal vi aflevere alle akter og slette alle digitale data. Så vi har ingenting. Det er absurd,« siger Thorkild Høyer.

»Alt skal ud«

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der allerede er blevet kontaktet af fire klienter, der ønsker at få deres sager gennemgået, er ligeledes overbevist om, at det bliver alt andet end ligetil at løfte den opgave, fordi advokaterne ikke længere har retssagernes materiale liggende.

»Jeg har haft masser af sager gennem de seneste syv år, hvor teleoplysninger er blevet brugt og har haft afgørende betydning, men i mange af dem kan jeg ikke huske detaljerne, og noterne om sagerne er slettet, fordi det skal de efter persondataloven. Jeg regner med at blive ringet op af et hav af klienter, der vil have svar på, om grundlaget for deres dom er tvivlsomt eller forkert, og der udestår et gigantisk arbejde for alle advokater med at rekonstruere og gennemgå de her sager,« siger Mette Grith Stage.

Thorkild Høyer supplerer og mener samtidig, at sagen om den såkaldte IT-skandale er et eksempel på, at loven om beskyttelse af borgernes personlige oplysninger er for vidtgående.

»Alt skal ud. Fysiske sagsakter skal leveres tilbage til politiet. Digitale data skal slettes. Det følger EUs GDPR-direktiv og den persondatalovgivning, der er gennemført herhjemme. Den er meget, meget vidtgående, og nu oplever vi en situation, hvor den er for vidtgående,« siger han.

Ifølge Thorkild Høyer er det store problem, at lovgivningen indebærer, at forsvarsadvokater skal slette alle oplysninger om deres klienter, når en sag er afsluttet, og derfor har de »ingen chance for at grave sager frem, hvor der er sket fejl, sådan som anklagemyndigheden ellers opfordrer til.«

»De eneste, der reelt kan undersøge sagerne, er anklagemyndigheden. Og der er ikke den sædvanlige kontrol af anklagemyndigheden, som der er i en straffesag,« siger han.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har tidligere beskrevet over for Berlingske, at også han er betænkelig ved, at det er anklagemyndigheden selv, der skal gennemgå de mange tusinde sager.

»Problemet er nok, at det er anklagemyndigheden, der skal vurdere det. Forsvarerne må ikke opbevare materialet i afsluttede sager. Og afgørelser er sjældent udelukkende begrundet med henvisning til teleoplysninger, men de indgår som et moment. Og så kan man måske hurtigt vurdere, at fejl ikke har haft nogen afgørende betydning, uanset det nok er umuligt at sige for nogen, hvordan retten hypotetisk ville have bedømt andre beviser,« skrev han i en mail.