Forsvarsadvokater om politiets IT-fejl: Det er en »ubegribelig skandale« og kan få store konsekvenser

Mere end syv års retssager skal gennemgås – igen – efter en IT-fejl hos politiet. Uskyldige kan potentielt være blevet dømt, og flere forsvarsadvokater betegner det som en decideret skandale.

Flere forsvarsadvokater kalder det en skandale, at en IT-fejl hos politiet kræver, at de seneste syv års retssager nu skal gennemgås for fejl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det er en skandale, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet nu skal gennemgå syv års retssager – mere end 10.000  – fordi en IT-fejl hos politiet har medført, at fremlagte teleoplysninger i retssale landet over kan have været mangelfuld.

Det mener flere forsvarsadvokater.

Politiet indhenter regelmæssigt teleoplysninger fra forskellige teleselskaber som del af bevisførelsen i retssager. Politiet benytter i den forbindelse et program, som ændrer oplysningerne i form, så de overskueliggøres og indgår i et samlet og ensartet format. Men Rigspolitiet har opdaget en fejl i konverteringsprogrammet, som kan betyde, at hverken politiets efterforskere, anklagere, forsvarsadvokater eller retten har fået de oplysninger, de burde.

Fejlen kan have store konsekvenser og kan i værste fald betyde, at uskyldige er blevet dømt, oplyser Karoline Norman, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har flere gange opdaget fejl i teleoplysninger, men uden at have indset, at der måske var tale om systematiske fejl.

»Det er en ubegribelig skandale, der vil svække alle menneskers tillid til retssystemet. Min personlige tillid til retssystemet har lidt et afgørende knæk. Teleoplysninger indgår i tusindvis af sager, ikke bare de grove sager om drab og narkotika, men også selv i simple tyverisager bruges teleoplysninger til at få folk dømt. Konsekvenserne er fuldkommen uoverskuelige – myndighederne taler om 10.000 sager på syv år, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det tal er dækkende. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan politiet er nået frem til det tal, men jeg frygter, at der kan være mange flere sager; sager, hvor folk kan være dømt på et tvivlsomt eller forkert grundlag. Det er helt vildt, at det her kan ske,« siger hun.

Mette Grith Stage bakkes op af forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der hovedsageligt beskæftiger sig med sager om røveri, drab, drabsforsøg og lignende, hvor man ifølge ham »gerne vil vise, at en person har været et vist sted«. Særligt her er teleoplysninger relevant, oplyser han i en mail.

»Det er ekstremt uheldigt med sådanne fejl, fordi det stiller spørgsmålstegn ved det fundamentale i retssystemet, nemlig retfærdighed,« lyder det fra Michael Juul Eriksen.

Forventer telefonstorm

Mette Grith Stage forklarer, at teleoplysninger kan have afgørende betydning. Derfor forventer hun, at en hel del klienter vil kontakte hende for at forhøre sig, om deres dom kan være forkert.

»I en afpresningssag, som jeg havde for nylig, fremgik det, at min klients telefon var logget på en telemast i Gladsaxe, men det var helt åbenbart forkert, og det var både jeg og anklageren enige om, men jeg har da ikke tænkt, at det måske var en fejl, der gik igen i mange andre sager, og under alle omstændigheder er det helt tilfældigt, at man opdager det,« siger Mette Grith Stage.
»Jeg har haft masser af sager gennem de seneste syv år, hvor teleoplysninger er blevet brugt og har haft afgørende betydning, men i mange af dem kan jeg ikke huske detaljerne, og noterne om sagerne er slettet, fordi det skal de efter persondataloven. Jeg regner med at blive ringet op af et hav af klienter, der vil have svar på, om grundlaget for deres dom er tvivlsomt eller forkert, og der udestår et gigantisk arbejde for alle advokater med at rekonstruere og gennemgå de her sager.«

Michael Juul Eriksen forholder sig ligeledes kritisk til, at det er anklagemyndigheden, der skal gennemgå de mange sager.

»Problemet er nok, at det er anklagemyndigheden, der skal vurdere det. Forsvarerne må ikke opbevare materialet i afsluttede sager. Og afgørelser er sjældent udelukkende begrundet med henvisning til teleoplysninger, men de indgår som et moment. Og så kan man måske hurtigt vurdere, at fejl ikke har haft nogen afgørende betydning, uanset det nok er umuligt at sige for nogen, hvordan retten hypotetisk ville have bedømt andre beviser,« skriver han i en mail.

Det må ikke ske

Jane Ranum, der også er forsvarsadvokat, er chokeret over politiets IT-fejl.

»Det er en skandale. Det er det, der ikke må ske, og at det er sket i så mange år, er fuldstændig ubegribeligt. Det er et redskab, vi bruger ualmindeligt meget i vores verden. Ideen om et oversættelsesprogram, der kan håndtere de store mængder rådata fra teleselskaberne, er god, men det er uhørt, at systemet ikke er validt,« siger hun.

Ud over åbenlyse sager som eksempelvis narkosager, hvor det er relevant at vide, om »der er en særlig forbindelse til et vist sted. Eksempelvis hvor et givet lager ligger, eller hvor en overlevering finder sted«, så er politiets teleoplysninger relevante, når en uberettiget tiltalt skal frikendes, forklarer hun.

Det kan nemlig givet et misvisende billede, hvis en oplysning frasorteres i politiets konverteringsprogram.

»Hvis du mangler en oplysning, kan den give et forkert billede af, at din telefon er slukket eller ikke er medbragt på gerningsstedet, og det bruger politiet til at sige, at der er tegn på skyld. Det indikerer, at der er noget på færde, når der ikke er aktivitet på telefonen i en bestemt periode,« siger hun og forklarer, at det også kan gælde parallelanalyser, hvor man sammenligner to telefoner. En privat og en såkaldt »varm telefon«, som bruges til kriminel aktivitet.

Hvis de to telefoner er de samme steder på de samme tidspunkter, taler det for, at de tilhører den samme person. Hvis ikke, taler det for det modsatte. Men det er problematisk, hvis en sådan oplysning forsvinder og tegner et forkert billede af en tiltalts skyld, forklarer hun.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu gennemgå sagerne i en prioriteret rækkefølge, hvor sager, der involverer frihedsberøvede personer, vil blive gennemgået først.

I en orientering fra Rigsadvokaten fremgår det, at sagerne vil blive gennemgået af det embede, der har efterforsket eller efterforsker den pågældende straffesag og med assistance fra Rigspolitiet.