Politisk flertal kræver uvildig undersøgelse af teleskandale

Dommere, strafferetsprofessorer eller andre uvildige kræfter skal være med til at rydde op i den store teleskandale i politiet, mener et politisk flertal. De stoler ikke på, at politiet og anklagemyndigheden kan undersøge sig selv.

Et politisk flertal mener, at det er forkert at lade Rigspolitiet og Rigsadvokaten undersøge sig selv i den såkaldte teleskandale, som ifølge eksperter rokker retssystemet. Derfor vil politikerne have uvildige kræfter som dommere eller professorer med i undersøgelsen. Mads Claus Rasmussen

At der bliver ryddet ordentligt op efter den såkaldte teleskandale, er alt for vigtigt til, at det kan overlades til politiet selv.

Sådan lyder det nu fra et politisk flertal på Christiansborg bestående af Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og de Radikale.