Rigspolitiet forflytter politidirektør efter kort tid på posten

Midt i telesagen udskiftes politidirektør John Vestergaard, der er chef for politiområdet, som Rigspolitiets Telecenter ligger under.

blyth Audiens
John Vestergaard (t.v.) takkede 21. januar 2019 Dronning Margrethe for udnævnelsen til politidirektør i Rigspolitiet. Nu er han blevet forflyttet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lüthcke

En af Rigspolitiets højst placerede medarbejdere udskiftes efter kort tid på posten: Rigspolitiets politidirektør John Vestergaard, som tiltrådte i 2018, er blevet forflyttet.

Det bekræfter Rigspolitiet kommunikationsdirektør Anders Frandsen til Berlingske.

»Jeg kan bekræfte, at der er sket indlån af politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Rigspolitiet, hvor hun midlertidigt varetager stillingen som politidirektør i politiområdet. Politidirektør John Vestergaard vil ligeledes midlertidigt varetage en række strategiske projekter i koncernstyring,« siger Anders Frandsen, der ikke vil uddybe Rigspolitiets beslutning.

Forflytningen er meldt ud internt i politiet mandag - samme dag, som telesagen, der handler om politiets brug af teleoplysninger som bevismateriale i straffesager, eskalerede yderligere.

John Vestergaard var direktør for politiområdet, hvor Rigspolitiets Telecenter hører under.

Telesagen eksploderede, da det i juni 2019 kom frem, at teleoplysninger, som har været brugt i tusindvis af retssager, kan have været mangelfulde, fejlbehæftede og urigtige. Det skyldtes en konverteringsfejl mellem Rigspolitiets IT-systemer og rådata fra teleselskaber.

Og mandag sprang en ny bombe: Rigspolitiet har fundet nye fejl i teledata, der er brugt som bevis i straffesager. Fejlene er så alvorlige, at Rigsadvokaten med øjeblikkelig virkning stopper brugen af teledata som bevismateriale indtil 18. oktober 2019. I mellemtiden skal fejlenes årsager og konsekvenser undersøges.

Rigsadvokat Jan Reckendorff skriver i et brev til landets anklagere, at Rigspolitiet i slutningen af sidste uge oplyste, at der »også er identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering.«

Det betyder ifølge Rigsadvokaten, at der ved behandlingen af straffesager kan have indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position. Årsagen til fejlen og omfanget af den er endnu ikke afdækket, skriver rigsadvokaten.

I juni 2019 oplyste Rigspolitiet, at omkring 10.700 sager fra 2012 til 2019 skulle gennemgås. I sidste uge oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S) i et brev til Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet udvider undersøgelsen til at omfatte sager før 2012. Og den seneste udvikling betyder bl.a., at varetægtsfængslede kan blive sat fri, og at sager, hvor teledata indgår som en del af bevismaterialet, må udskydes.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser mandag, at han har fået nok:

»Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledatasagen. Det rokker ved vores tillid til retssystemet. På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg er en rigtig og nødvendig beslutning,« lyder det fra Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Justitsministeren bad 2. juli 2019 rigspolitichefen og Rigsadvokaten redegøre for alt i sagen. Redegørelsen skal være færdig senest 6. september 2019.