Teleskandalen, hvor fejl i tusindvis af teledata har skabt en alvorlig krise for retssystemet, er mere alvorlig, end man hidtil har antaget.
Ifølge to whistleblowere er ansatte i Rigspolitiet nemlig blevet instrueret i at lyve for Justitsministeriet. Instruksen kom fra den politichef, som havde det øverste ansvar for afdelingen, der håndterer teledata i Rigspolitiet.
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing mener, at »det er meget alvorligt«.
Det er jo en kæmpe sag med meget vidtrækkende konsekvenser.Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet
Han siger, at det strider imod politichefens ansvar.
»Generelt er det jo en central pligt for offentligt ansatte at give sandfærdig besked til ledelsen og ikke tilbageholde oplysninger,« siger han:
»Det afhænger selvfølgelig lidt af sagens karakter, hvor alvorligt det er. Men i denne situation tænker jeg, at det må være ret væsentligt, at man har kendt de oplysninger. Det er jo en kæmpe sag med meget vidtrækkende konsekvenser.«
Fejl i håndtering af teleoplysninger hos politiet kan have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt, og kan have forhindret opklaring af sager.
Mulig strafferetssag
I en redegørelse om teleskandalen fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som Berlingske har læst, står der, at en af whistleblowerne fik »ordre om at dække over situationens alvor og om nødvendigt at lyve over for Justitsministeriet, der var begyndt at tage en mere aktiv interesse i telecentret (Rigspolitiets Telecenter, red.)«.
Ifølge Sten Bønsing er der to spor af konsekvenser for offentligt ansatte, hvis de lyver i denne type sager.
»Det ene er ansættelsesretlige konsekvenser, mens det andet spor er strafferetligt. Så der kan blive rejst en strafferetssag for embedsmisbrug,« siger han.
Kort tid efter at politichefen bad sine medarbejdere lyve for ministeriet, blev han flyttet fra afdelingen og opsagde sit job. Han forlod politiet 31. maj 2019.
