Politichef bad ansatte lyve i telesag – fratrådte øjeblikkeligt

Skandalen om fejl i tusindvis af teledata, der har sendt retssystemet ud i en alvorlig krise og fået sigtede og tiltalte løsladt, er ifølge to whistleblowere langt mere alvorlig end hidtil antaget. Ansatte blev instrueret i at lyve.

Ifølge whistleblowere, som har henvendt sig til Justitsministeriet, efter teledataskandalen er blevet offentligt kendt, har chefen for politiets telecenter – epicenteret i sagen – bedt ansatte lyve for ministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Den politichef, der havde det øverste ansvar for den afdeling, der håndterer teledata i Rigspolitiet, bad den 27. marts 2019 på et møde i Rigspolitiets Telecenter direkte sine medarbejdere om at lyve over for Justitsministeriet og dermed skjule sandheden i den voksende teleskandale.

Blot en måned tidligere havde man opdaget fejl i telebeviser behandlet i netop Rigspolitiet Telecenter og havde pålagt medarbejderne at føre ekstra kontrol for at sikre, at problemet var inddæmmet. Men den befaling så chefen ifølge flere medarbejdere stort på.

Kort efter blev han flyttet fra afdelingen og opsagde sit job. Han forlod politiet den 31. maj 2019.

»Den daværende chef for telecentret blev 1. april 2019 midlertidigt overført til andet arbejde i Politiområdet. Baggrunden var, at flere medarbejdere opfattede, at den pågældende chef på et internt møde i telecentret den 27. marts 2019 havde bedt dem om at oplyse, at der blev gennemført kontroller, uanset om kontrollerne rent faktisk blev gennemført,« lyder det i en endnu ikke offentliggjorte redegørelse om teledataskandalen fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som Berlingske har læst.

»Nødvendigt at lyve«

Redegørelse om teledataskandalen kaster på flere måder nyt lys over sagen, som ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) rokker ved selve borgernes tro på retssystemet. Bl.a. fremgår det af redegørelsen, at topembedsmænd i Justitsministeriet allerede i marts blev orienteret om Rigspolitiets problemer med teledatabeviser.

Og det fremgår, at det ifølge en tidligere ansat i Rigspolitiet i årevis har været kendt stof, at teledata kunne være forkerte.

Ifølge redegørelsen fik en whistleblower, som har henvendt sig til ministeriet, efter skandalen blev offentligt kendt, direkte »ordre om at dække over situationens alvor og om at nødvendigt at lyve overfor Justitsministeriet, der var begyndt at tage en mere aktiv interesse i telecentret (Rigspolitiets telecenter, red.)«.

Den tidligere medarbejder, der var ansat i Rigspolitiet i en kort periode i begyndelsen af 2019, har beskrevet sine oplevelser i en henvendelse direkte til Justitsministeriet den 27. august 2019, erfarer Berlingske.

På et møde i Justitsministeriet den 10. september 2019 har den pågældende uddybet sine anklager. Her forklarede personen, at det på et morgenmøde blev oplyst, »at Rigspolitiet havde skrevet til departementet, at man lavede nogle manuelle kontroller, og at man ikke gjorde dette, men at man skulle oplyse, at man gjorde dette, hvis man blev spurgt«.

Det fremgår dog af redegørelsen, at de kontroller, der blev spurgt til, faktisk blev gennemført.

Den pågældende whistleblower forklarede også på mødet i Justitsministeriet, »at være blevet fortalt af kollegaer, at man i årevis havde kendt til fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data,« hvilket politikredsene på en eller anden måde skulle have fået melding om.

Fejl i mastekort

Når teleselskaber leverer teledata til politiet om eksempelvis mistænktes mobiltelefoners placering på et givent tidspunkt, sker det i forskellige formater, alt efter, om data kommer fra TDC, Telenor, Telia eller et fjerde selskab.

For at lette arbejdet for efterforskerne bruger Rigspolitiet Telecenter et it-system til at ensrette teleselskabernes rådata. Og det er her, problemet bl.a. er opstået, idet datapunkter på grund af en fejl i it-systemet hos Rigspolitiet er forsvundet i konverteringen.

Den pågældende whistleblower, som henvendte sig til ministeriet, har forklaret, at han har videregivet »en del it-fagligt relevante oplysninger i en mail til flere overordnede i Rigspolitiet, og at det vil være i samfundets interesse, at man undersøger, hvor der generelt foregår it-mæssigt, gerne med hjælp fra eksterne konsulenter.«

Den tidligere medarbejder har også anført, at telesagen »efter den pågældendes opfattelse er et symptom på et mere alvorligt problem med bredere implikationer og måske også endnu mere alvorlige konsekvenser.«

Justitsministeriet har overgivet alle oplysninger til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der undersøger sager om politifolks forsømmelser i tjenesten.

En anden whistleblower har efter Berlingskes oplysninger også den 27. august 2019 henvendt sig til Justitsministeriet og meddelt, at han var bekendt med, at der var problemer med »mastekort« – altså at Rigspolitiets kort over, hvor telemasterne fysisk står, er fejlbehæftede.

LÆS MERE