FE-chef Lars Findsen udtaler sig om sagen mod ham: Deling af intime oplysninger er en »dyb krænkelse«

Bliver vi stadig aflyttet, spurgte Lars Findsens 14-årige datter for nylig ifølge en ny udtalelse fra den sigtede FE-chef.

Lars Findsen er sigtet efter straffelovens paragraf 109, som kan udløse op til 12 års fængsel. Han har en sjælden fortid som chef for Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets departementschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lars Findsen kalder det »en dyb krænkelse« af ham selv og sine nærmeste, at private oplysninger uden relevans for sigtelsen mod ham er delt med politikere.

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) understreger, at hele sagen »går ud over tjenesten og dens medarbejdere«, hvis kerneopgave er Danmarks sikkerhed.

Det fremgår af en udtalelse, som Lars Findsen tirsdag delte offentligt.

Samtidig afviser den 57-årige embedsmand på det kraftigste de sigtelser mod ham, som betyder, at han er blevet overvåget i sit hjem, sit sommerhus og i det offentlige rum.

»Jeg har selv valgt mit risikable arbejde, men det har min familie og nærmeste ikke. Så sent som i sidste uge spurgte min datter på 14 år mig, da vi sad og lavede lektier i spisestuen, om vi stadig bliver aflyttet – og hvad med oppe på hendes værelse?« lyder det fra Lars Findsen:

»Jeg sætter en ære i at tale sandt, også til mine børn, så jeg måtte svare, at det ved jeg faktisk ikke.«

Lars Findsen forholder sig for første gang udførligt til sigtelsen mod ham efter straffelovens paragraf 109 om læk af højt klassificerede oplysninger. En særlig hård paragraf, der kan udløse op til 12 års fængsel.

»Og sagen – og dens håndtering kan jeg tilføje – er vanvittig,« skriver Lars Findsen, som påpeger, at han de seneste 20 år har »siddet i kernen af Danmarks sikkerheds- og efterretningsapparat«.

»Jeg undrer mig derfor – også ud fra en faglig synsvinkel – dybt over, hvorfor der ikke tidligere i forløbet blev rakt ud, hvis man virkelig havde en reel bekymring for, at hemmelige oplysninger blev røbet på skadelig vis – eller hvis man i øvrigt havde en oplevelse af, at der var noget, man ikke forstod,« betoner Lars Findsen.

Ifølge FE-chefen understreger det, at sagen ikke kan betragtes som en afgrænset straffesag, »selvom man måtte forsøge at fremstille det sådan«.

Baggrunden er ifølge Lars Findsen »dybt kompleks«, og sagen skal ses i sammenhæng med et større samlet forløb, der går adskillige år tilbage med forskellige aktører, og som ikke kun omfatter regeringens håndtering af tilsynssagen med FE.

»Jeg kender det samlede forløb forfra og bagfra, og jeg kender dagsordenerne, som bevæger sig over i andre sager, personlige relationer og værdier, herunder for og imod åbenhed,« forklarer Lars Findsen.

Han var – påpeger han – uenig i »den uigennemtænkte« håndtering af tilsynssagen, skriver han med henvisning til den voldsomme kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020 rettede mod FE.

»En håndtering, som blandt andet med hjemsendelsen af FEs ledelse den 21. august 2020 – samme dag som man havde modtaget tilsynets analyse, og uden man havde læst denne – startede en lavine af uhensigtsmæssig opmærksomhed om FE,« skriver Lars Findsen.

»Jeg forsøgte derfor inden for rammerne af min følelse af et ansvar som mangeårig tjenestemand og med min erfaring med at varetage hensyn til statens sikkerhed bedst muligt at afværge visse tilbagevendende skadelige, forkerte eller skæve historier for at beskytte FE, tjenestens interesser og dermed Danmarks interesser.«

Præcis hvordan Lars Findsen forsøgte at begrænse skaden, uddyber han ikke i udtalelsen.

Overvåget i hjem og sommerhus

Lars Findsen bekræfter også, at overvågningen af ham har været særdeles omfattende.

»Den iværksatte overvågning omfattede – ud over telefonaflytning og skygning i det offentlige rum – også fuld rumaflytning af mit og mine børns hjem og sommerhus gennem længere tid, end nogen har forestillet sig indtil videre,« lyder det fra Lars Findsen.

Han tilføjer, at rumaflytningen »selvsagt har omfattet alle, der er kommet hos os i perioden«, og han betoner, at »det er klart«, at hjemsendelsen og historier i pressen om FE-sagen var et naturligt emne i samtalerne med hans familie og venner.

»Vi har også talt om enkeltpersoner blandt beslutningstagere, såsom den tidligere forsvarsminister. Og vi har selvfølgelig også været rundt om Statsministeriets nuværende departementschef, som jeg i øvrigt var chef for for mere end 20 år siden,« lyder det fra Lars Findsen med henvisning til henholdsvis Trine Bramsen (S) og departementschef Barbara Bertelsen.

Ifølge FE-chefen er der tale om »private samtaler i hjemmet«, som ikke har noget med straffelovens paragraf 109 eller straffeloven i øvrigt at gøre. Ikke desto mindre, lyder det, har politiet spurgt til samtalerne under afhøringer.

»Det er klart, at mine rumaflyttede private samtaler i hjemmet med familie, kæreste og nære venner heller ikke har efterladt tvivl om, hvad jeg mente om regeringens samlede håndtering af tilsynssagen. Det vækker en bekymring i forhold til, hvilke motiver der reelt også kan ligge bag meget af det, der forgår i den samlede håndtering af denne her sag,« bemærker Lars Findsen.

Han tilføjer, at det »mest af alt« bekymrer ham, at sagen mod ham belaster Forsvarets Efterretningstjeneste, som gennem de seneste to år har været omdrejningspunkt i »en efterretningsskandale af historiske og internationale dimensioner«.

»Og dét går ud over tjenesten og dens medarbejdere.«

Intime oplysninger blev delt

Søndag afslørede Berlingske, at sigtelsen mod Lars Findsen omfatter samtaler med to journalister, samtaler med fire nærtstående og én konkret Berlingske-artikel om NSA-kabelsamarbejdet. Juraprofessorer vurderede sigtelsen som spinkel og tynd. Mindst lige så opsigtsvækkende viste Berlingskes gennemgang af sagen, at det kan se ud, som om Folketinget ikke har fået en fyldestgørende fremstilling af sagen.

Ifølge Berlingskes oplysninger har myndighederne under fortrolige briefinger om Findsen-sagen lagt flere konkrete eksempler frem for udvalgte politikere, som har bidraget til at forstærke sagens alvor.

Det kontroversielle er – som juraeksperter har bemærket – at nogle af oplysningerne, særligt intime oplysninger om Lars Findsen, slet ikke burde være delt med det politiske system, ligesom nogle af de fremlagte oplysninger ifølge Berlingskes indsigt i forløbet slet ikke indgår i sigtelsen mod Lars Findsen og næppe har relevans for straffelovens paragraf 109 om læk af højt klassificerede oplysninger.

Efter at Berlingske havde afdækket et misforhold mellem straffesagen og de politiske briefinger, antydede partiformændene Lars Løkke Rasmussen (M) og Morten Messerschmidt (DF), at de netop var bekymrede for, om de havde fået en fyldestgørende fremstilling af sagen. Ifølge Lars Løkke Rasmussen havde det afdramatiseret sagen om Lars Findsen, hvis alle relevante oplysninger var lagt frem under briefingen.

I pressemeddelelsen henviser FE-chefen til oplysningerne, Berlingske søndag kunne lægge frem.

»Nu kan jeg så læse i avisen, at der på møder med partiledere, som skulle have haft til formål at understrege sagens alvor, hensynet til statens sikkerhed og behovet for lukkethed, angiveligt er videregivet oplysninger om mine rent private forhold, som intet har med sigtelserne efter straffelovens paragraf 109 at gøre – eller andre sigtelser for den sags skyld,« skriver Lars Findsen:

»Det er oplysninger, som vil være tilvejebragt ved ransagninger i vores hjem, »sms-tråden« med min kæreste på min telefon, som jeg frivilligt udleverede til politiet med alle mine koder ved anholdelsen, telefonaflytning af samtaler med min kæreste og hemmelige rumaflytninger af mit/vores privatliv«.

FE-chefen antyder derudover, at myndighederne har søgt at skabe en fortælling om, at en unavngiven journalist skulle have afpresset FE-chefen.

»En begrundelse for at videregive disse oplysninger om mine rent private forhold kan meget vel være pakket ind i en konstrueret påstand/mistanke om, at jeg skulle have været under afpresning af en bestemt journalist,« lyder det fra Lars Findsen, der i samme ombæring afviser dén påstand:

»Som min advokat Lars Kjeldsen har udtalt, er der ikke noget sagligt belæg for at inddrage oplysningerne i de stedfundne briefinger i forhold til de rejste sigtelser. Og der vil derfor i givet fald være tale om en afgivelse af bevidst usande oplysninger«.

Findsen: Det er en dyb krænkelse

FE-chefen bemærker videre, at hans privatliv ikke på nogen måde har noget at gøre med eller på anden vis har påvirket hans embeder centralt i Danmarks efterretnings- og sikkerhedsapparat.

»Det er mit privatliv, som jeg kan stå fuldt og helt ved, og jeg ville ikke have påtaget mig de funktioner, som jeg har haft, hvis jeg opfattede mig selv som afpresningsbar – heller ikke i forhold til fremmede magter. Men det er ikke det samme som, at jeg har et behov for eller nogen forpligtelse til at udbasunere mit privatliv i offentligheden,« lydet det i meddelelsen.

FE-chefen forklarer, at det ikke kommer bag på ham, at politiet og anklagemyndigheden har »brugt rigtig meget tid og energi på« hans privatliv, eftersom myndighederne ifølge Lars Findsen undervejs i sagen har brugt oplysningerne »til at forsøge at intimidere mig og undergrave min troværdighed«.

»Jeg kunne finde på mange flere ord at sige om dét, der foregår, men vil her begrænse mig til at sige, at jeg opfatter det som en dyb krænkelse på både mine nærmeste og mig selv,« lyder det.