Dagen efter ulykken: Det ved vi – og det mangler vi afklaring på

Oprydningsarbejdet er fortsat i gang efter en af de største togulykker i nyere danmarkshistorie. Torsdag morgen er der endnu et pressemøde om ulykken. Men her er, hvad vi allerede ved – og nogle af de spørgsmål, som fortsat er uafklarede.

Togulykke
Foto: Tim K. Jensen

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at der var seks omkomne i togulykken onsdag 2. januar 2018. Torsdag opjusterede Fyns Politi imidlertid dødstallet til otte personer.

Torsdag morgen skaber efterdønningerne efter onsdagens fatale togulykke fortsat forsinkelser i trafikken.

Rigspolitiet oplyste natten til torsdag, at Storebæltsforbindelsen var genåbnet for biltrafikken. DSB oplyser imidlertid, at togforbindelsen mellem Nyborg og Korsør tidligst ville blive genoptaget klokken 10, og passagerer er blevet opfordret til at rejse hjemmefra i god tid.

Der er forsat mange spørgsmål i forbindelse med onsdagens fatale togulykke – men her er, hvad vi ved.

Hvad skete der?

Omkring klokken 07.30 onsdag påkørte et lyntog med 131 passagerer på vej fra Odense til København et stykke gods på lavbroen af Storebæltsforbindelsen, som var faldet af et modkørende godstog. Brostrækningen udgør den vestlige del af Storebæltsbroen og strækker sig fra Sprogø til Nyborg. Det modkørende godstog fragtede ifølge operatøren DB Cargo tomme flasker for Carlsberg mellem Høje Taastrup og Fredericia.

Men noget gik galt og fik fatale følger.

Ulykken skete, mens stormen Alfrida, som tidligere havde ført til lukning for biltrafik, lagde pres ind på broen. Banedanmark har siden forklaret til Berlingske, at middelvinden – altså den vindstyrke, som broen i gennemsnit rammes af – lå på 20,9 meter i sekundet (m/s). Grænsen for, hvornår togene skal køre med nedsat hastighed, ligger ved 21 m/s.

De præcise årsager til det, som fulgte, er fortsat uafklarede, men en medarbejder fra Havarikommisionnen, som er involveret i rydningen og opklaringsarbejdet efter ulykken, har forklaret til nyhedsbureauet Ritzau, at der formentligt tale om en såkaldt godstrailer, som var blæst ned på skinnerne. Den løbske last resulterede i otte omkomne og 16 sårede. De kvæstede var ifølge Fyns Politi klassificerede som 14 »lettere« tilskadekomne og to »moderat« tilskadekomne.

Torsdag morgen oplyste Fyns Politi endvidere, at de omkomne var fem kvinder og tre mænd. Der var ingen børn blandt de døde. Politiet oplyste samtidig, at det var nødvendigt at anvende DNA-spor og tandsæt i identifikationsarbejdet, som ikke var afsluttet torsdag morgen.

Videoer, der er frigivet siden ulykken, har tegnet et billede af en togkupe med knuste ruder, nedrevne tagelementer og en banestrækning overstrøet med ølkasser. Samtidig har billeder af det parkerede godstog vist siderne af adskillige vogne med iturevne sider og en vogn med et kollapset tag.

Personalet i de to tog er siden afhørt, og er ifølge Dansk Jernbaneforbund uden skyld i ulykken. Den konklusion kunne chefpolitiinspektør Lars Bramhøj fra Fyns Politi imidlertid ikke bekræfte.

Onsdagens togulykke skriver sig ind i historien som den værste i 30 år. Ulykken på lavbroen har i dag dræbt lige så mange, som togulykken ved Sorø i 1988.

Det bringer os dog videre til det, som endnu er uafklaret.

Hvad ved vi ikke?

Mens Fyns Politi holdt adskillige pressemøder i kølvandet på ulykken onsdag, er der fortsat spørgsmål, som er uafklarede i forbindelse med ulykken.

Til trods for at en medarbejder fra Havarikommissionen onsdag udtalte, at der formentligt var tale om en godstrailer, er det ikke officielt bekræftet, hvad lyntoget ramte på vej over broen.

Derudover er det uklart, hvordan det skæbnesvangre gods kom løs. Berlingske har siden onsdag adskillige gange forsøgt at få en udtalelse fra DB Cargo vedrørende lastningen og sikkerhedsforstaltningerne ved operatørens vogne.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten skulle godstoget dog have været opbygget af såkaldte sættevogne til lastbiler. Vognene køres op på en togvogn og fastgøres efterfølgende ved bagakslen og foran med en såkaldt »kingpin«, som fastgører vognen til togvognen. DB Cargos kommunikationschef, Jan Wildau, fastholder dog overfor avisen, at ingen endnu ved, hvad der er foregået.

»Det eneste, vi ved, er, at der var en vogn, og så var der ikke. Der kan være sket mange ting. En kastevind, metaltræthed, støbefejl eller noget helt andet. Vi ved det ikke,« siger Wildau til avisen.

Et andet tilbagevendende spørgsmål har været, hvorfor togene fik tilladelse til at køre over den stormomsuste bro.

Ifølge Banedamark var vinden dog kun på grænsen til, at togene skulle køre med nedsat hastighed.