USAs jobtal trak spor i Europa

Den amerikanske jobrapport fra februar, der blev offentliggjort fredag, var dårligere end samtlige økonomer havde forventet. Det gav negative efterdønninger på de fleste europæiske aktiemarkeder.

Læs mere
Fold sammen
Nogle af de vesteuropæiske hovedindeks nåede dog at hente lidt af det tabte fra rapporten, da 5 af 17 hovedindeks endte i plus.

I Tyskland var Deutsche Bank (- 2,8 pct.) den største negative bidragsyder i DAX-indekset. Det sker efter en bankkilde nedtonede rygterne om Citigroups mulige opkøb. Det førte til profithjemtagelse blandt investorerne efter aktien torsdag var steget mere end 7 pct. på spekulationerne.

I Storbritannien fløj British Airways 4,0 pct. højere, efter analytikere i Citigroup påpegede, at selskabets annoncerede restruktureringsplan synes at være tilstrækkelig.

I Frankrig faldt energiselskabet Suez 3,2 pct. efter, at selskabet er blevet nedjusteret af flere finanshuse.

I Norden steg svenske Volvo 0,6 pct. efter bilfabrikanten i går meddelte, at den har solgt alle sine B-aktier til konkurrenten Scania.