Udenlandske topchefer strømmer til Danmark – og til en høj løn

Carslberg
Er Carlsbergs topchef Cees 't Hart 52,5 mio. kroner værd? Få svaret på forårets generalforsamling i Carlsberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Udenlandske topchefer strømmer ind i hjørnekontorerne i de største danske virksomheder. Tidligere beklagelser om, at vi i Danmark betaler sultelønninger til vores topchefer er for længst gjort til skamme.

Netop lønniveauet til topledelsen i landets største børsnoterede selskaber ventes at komme på dagsordenen i foråret. Ikke bare på selskabernes generalforsamlinger, men også i den forestående valgkamp, hvor lønninger til topchefer kan blive et hot tema. Et tema, som kan ramme konkret ned i den aktuelle ulighedsdebat.

Der synes ikke at være besvær med at tiltrække udenlandske kapaciteter til Danmark. Senest har Pandora hyret svenske Alexander Lacik. I 2018 flyttede mexikanske Mauricio Graber til Danmark som ny topchef i Chr. Hansen og amerikanske Deborah Dunsire til Danmark som ny chef i Lundbeck.

Læg hertil, at Carlsberg, FLSmidth, Genmab, Rockwool, Royal Unibrew og Vestas alle har udenlandske chefer i toppen. Hvis også Danske Bank henter sin kommende øverste boss i udlandet, vil ti ud af 24 topchefer i det ledende C25-indeks på fondsbørsen i København være udlændinge. A.P. Møller - Mærsk har to aktieklasser i indekset.

Et kig på de seneste 2018-regnskaber viser, at der har været gedigne lønstigninger til landets bedst betalte hoveder. Topscorer er Carlsbergs hollandske bryggerichef Cees 't Hart. Hans samlede lønpakke for 2018 var 52,5 mio. kroner værd. En lønstigning på 45 procent over to år.

Dagbladet Børsen konstaterede i den forløbne uge, at toppen i dansk erhvervsliv over de seneste to år har fået massive tocifrede lønstigninger over en bred kam. Udformet som komplicerede lønpakker med fast løn, bonus og herudover gyldne incitamentsordninger.

Især ved rekruttering af udenlandske topchefer er der ofte behov for særlige ordninger på grund af den danske skat. Men dels kompenserer den såkaldte »forskerskat« for den højeste del af skatten, dels kompenserer virksomheden med særlige ordninger, hvis disse topchefer i forvejen har store formuer, der skal bringes til beskatning i Danmark.

Det var et tema, da den meget formuende Deborah Dunsire skulle have sin direktørkontrakt i Lundbeck på plads. Lundbeck betaler således forskellen på skatten på kapitalafkastet i USA og i Danmark.

Pensionskasserne, typisk ved førerhunden ATP, er de senere år begyndt at knurre over de voldsomt stigende lønninger. ATP og andre institutionelle investorer mener, at disse lønninger er ved at stikke af fra, hvad der er naturligt og nødvendigt i en nordisk kontekst. Især de markant stigende incitamentsaflønninger er der strid om.

Allerede i 2017 var ATP ude med en kraftig kritik af lønpakkerne til Carlsberg-direktionen. På generalforsamlingen i 2017 undlod ATP at stemme for den foreslåede lønpakke – det er alvorligt. Siden er topchefen Cees 't Harts løn steget voldsomt, og derfor må Carlsberg-formanden sandsynligvis forberede sig med gode argumenter på generalforsamlingen i Carlsberg i marts.

Det talte vi om på redaktionen i denne uge:

Falck-Bios-sagen er fortsat det helt store samtaleemne, også her på redaktionen. Der dukker mere og mere skidt op, og derfor har Berlingske for længst afsat ekstra ressourcer til at følge den erhvervsskandale helt til dørs. Ikke bare med at rulle konsekvenserne op for virksomheden Falck, men også ved at kaste lys over det spin, som mørkets fyrster i kommunikationsbranchen har »hjulpet« Falck med. I yderste konsekvens kan denne skandale bringe Falcks eget liv i fare.

Hovedpersonen selv, tidligere topchef Allan Søgaard Larsen, er fortsat tavs. Det er ærgerligt, at vi ikke kan få hans argumenter for den meget udanske Bios-strategi. Før eller senere vil den dog dukke frem. Hvis ikke før så ved de forventede retssager.

DSV med logistikbossen Jens Bjørn Andersen i spidsen har smurt lidt ekstra flødeskum på tilbuddet om at købe schweiziske Panalpina. En forhøjelse af det oprindelige tilbud på 26,5 mia. kroner med »blot« 1,5 mia. kroner er dog næppe nok til, at shcweizerne bider til bolle.

Det er et superpsykologisk milliardopgør, hvor der spilles på alle tangenter. Misser DSV dette opkøb, risikerer den ellers højtflyvende DSV-aktie at komme under pres. Spørgsmålet er, hvor langt Jens Bjørn vil/tør gå?

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator