Ambu-topchef om sin millionhyre: »Jeg skal kunne se mig selv i spejlet«

Topcheferne i de store børsnoterede danske virksomheder kunne i 2018 glæde sig over en gennemsnitlig lønstigning på omkring 16 pct. I medicovirksomheden Ambu er topchef Lars Marchers løn på et enkelt år steget med 6,6 mio. kroner, hvilket svarer til en fremgang på 55 pct. Ambu-topchefen ønsker ikke at forholde sig til, om hans milliongage er rimelig.

Ambu-topchef Lars Marcher er en vellønnet herre, men sender også temmelig mange millioner tilbage i statskassen via sine skattebetalinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Landets topchefer har grund til at glæde sig over størrelsen på deres lønpakker i 2018, hvor langt de fleste er blevet belønnet med lønstigninger for millioner.

En gennemgang, som Berlingske Business har foretaget af lønudviklingen for 18 topchefer, viser, at direktørerne i landets største børsvirksomheder i gennemsnit har fået en lønstigning på knap 16 pct.

Til sammenligning faldt de børsnoterede selskaber i C25-indekset samlet set med godt 13 pct., hvilket altså betyder, at 2018 bestemt ikke var et mindeværdigt år for aktionærer med penge på højkant i landets børsmastodonter.

I medicovirksomheden Ambu steg topchef Lars Marchers løn fra 2017 til 2018 med 55 pct. Det svarer i kroner og øre til en lønstigning på 6,6 mio. kr.

Det hører dog med til historien, at over 60 pct. af Ambu-topchefens løn er afhængig af, at medicoselskabet indfrier en række finansielle mål.

»Hvis du ser på min faste løn, er det i den lave ende af C25. Størstedelen af min løn er variabel og baseret på, at Ambu skal vokse med 15 procent år efter år. Jeg synes, at det er et fornuftigt princip, at min løn er bundet op på, at jeg skal levere,« siger Lars Marcher.

Ambus aktiekurs ramte en foreløbig top i sommeren 2018, hvor selskabet samtidig blev medlem af C25-indekset, som er en liste over Danmarks mest handlede virksomheder.

I juni 2018 skinnede solen for alvor på det danske medicoselskab, da Ambu på det tidspunkt sad på titlen som Europas største aktiestjerne med en stigning på over 5.500 pct. over en periode på ti år.

Siden dengang er Ambu-aktien faldet noget tilbage, men selskabet var sidste år klart den bedste investering i C25-indekset med en kursstigning på over 40 pct.

Æder skatteregning med glæde

Hos Ambu ønsker Lars Marcher ikke at forholde sig til, om stigningen i hans egen millionhyre eller de mere generelle lønforhøjelser til danske topchefer er rimelige.

»Jeg kan ikke forholde mig til lønningerne i andre virksomheder. Jeg forholder mig til, at jeg skal kunne se mig selv i spejlet. Jeg reflekterer her over, at der har været en unik værdiskabelse i Ambu. Hvis du havde taget en hvilken som helst topchef og lagt en stigning på omkring 5.000 pct. ind i et optionsprogram, ville du ramme det samme sted, som jeg står,« siger Ambu-topchefen.

Lars Marcher vil i stedet lade det være op til den enkelte at vurdere, hvorvidt han er sin løn værd. I 2018 landede Ambu-topchefens samlede gage på 18,6 mio. kr.

»Man må stille sig selv spørgsmålet: Er det så fair – eller er det ikke? Det er så der, jeg kobler ud. Nu jeg har lagt det hele frem, hvorefter folk selv må vurdere, om de synes, at det rimeligt eller ej. Jeg kan bare sige, at de aktionærer, der har været med på rejsen, klager ikke,« siger Lars Marcher.

Den danske topchef kunne i slutningen af februar score et væsentligt supplement til sin faste løn, da han fik en gevinst på næsten 90 mio. kr. efter salg af en større aktiepost i Ambu.

Alene på det salg skal Ambu-topchefen aflevere omkring 46 mio. kr. til statskassen.

Ifølge Berlingskes oplysninger kommer Lars Marcher samlet set til at betale omkring 60 mio. kr. i skat for 2019.

Da Berlingske Business beder Lars Marcher om at forholde sig til den betydelige skatteregning, lyder svaret:

»Jeg betaler med glæde min skat. Jeg synes da, det er fantastisk, hvad de penge kan bruges til i samfundet – institutionspladser, skoler, ældrepleje og så videre.«

Topchefen er den vigtigste

Selv om de fleste store danske børsselskaber har tusindvis af ansatte, kommer man ikke uden om, at det er topchefen, der har størst indflydelse i virksomheden og tegner butikken, både i forhold til aktionærer og offentlighed.

Derfor er der flere gode grunde til at belønne den rigtige topchef med en solid lønpakke, mener Anders Drejer, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

»Den største enkeltfaktor, når man vælger at investere i en virksomhed, er faktisk topchefen. Så hvis man føler, at man har den rigtige topchef, vil man gerne betale for at beholde den topchef, uanset hvordan resultaterne er på kort sigt,« siger Anders Drejer.

Ifølge Anders Drejer er det svært at spå om, hvorvidt de danske topchefers lønninger vil fortsætte med at stige de kommende år. Det, der tæller for fortsatte lønstigninger, er, at der er stor international konkurrence om de bedste topdirektører, hvilket gør, at lønniveauet i Danmark skal matche niveauet i udlandet.

Omvendt har vi i Danmark set en større skepsis over for de stigende lønninger, som kan være med til at trække niveauet nedad fremover, forklarer professoren.

PFA er Danmarks største kommercielle pensionsselskab med over 500 mia. kr. under forvaltning og flere end 1,2 mio. pensionskunder.

I et skriftligt svar forklarer PFA, at topchefernes lønninger indgår som et af flere elementer, når pensionsselskabet analyserer forskellige virksomheder og stemmer på generalforsamlingerne.

»Det kræver en individuel vurdering af hvert enkelt selskab for at vurdere rimeligheden i lønningernes størrelse, for der kan være mange grunde til, at lønpakkerne udformes, som de gør,« skriver Henrik Nøhr Poulsen, der er investeringsdirektør i PFA med ansvar for aktier og alternative investeringer.

PFA-direktøren påpeger, at danske virksomheder helt generelt opererer med forholdsvis stor åbenhed, når det gælder lønninger, men han understreger samtidig, at det danske pensionsselskab holder et vågent øje med udviklingen.

»De skal selvfølgelig kunne argumentere for det ude i virksomhederne, hvorfor åbenhed om lønningerne er helt centralt. Det synes jeg også, der er, når vi kigger på det bredt i de danske virksomheder. Derfor er det ikke sådan, vi ser det som et stort emne, men det er naturligvis noget, vi løbende holder øje med og reagerer på, når der er noget, som stikker ud,« skriver Henrik Nøhr Poulsen.