Bios-sagen kan spænde ben for Falcks planer om internationale satsninger

Falcks forbindelser til regionerne er helt centrale for det danske selskab, og regionernes trusler om en dag at vælge Falck fra kan få dramatiske konsekvenser for det danske selskab.

Allan Søgaard Larsen med sin globus, da han var topchef i Falck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Det vil være et historisk brud, hvis regionerne gør alvor af truslerne om at vælge Falck fra, efter de mange afsløringer om hvordan det danske selskab pressede den hollandske konkurrent Bios ud af Danmark.

Sker det, vil det ikke bare betyde store økonomiske udfordringer, men også hæmme Falcks muligheder for at drive forretning i resten af verden, siger Falck i et interview med Berlingske.

Siden 1908 har der kørt ambulancer rundt med Falcks logo på siden, og i dag sidder den danske virksomhed tungt på det danske ambulancemarked. Region Syddanmark er den eneste af Danmarks fem regioner, der ikke bruger Falck. Oprindeligt var det her, at hollandske Bios vandt kontrakten fra Falck tilbage i 2014, men hvor det danske selskab siden lagde så mange forhindringer i vejen, at konkurrenten i 2016 gik konkurs. Region Syddanmark står i dag selv for ambulancedriften.

Men de mange afsløringer om Falcks brug af ulovlige metoder mod konkurrenten har fået andre til at overveje, om det danske selskab kan blive ved med at stå for ambulancedriften i deres region. Heino Knudsen (S), regionsformand i Region Sjælland, har blandt andet sagt til DR, at Bios-sagen har givet ham »en masse tanker«. Også regionerne i Nordjylland og Midtjylland har sagt, at de ser på muligheden for at tage hele eller dele af ambulancedriften tilbage i stedet for at genudbyde opgaven til private selskaber som Falck.

»Det står enhver kunde frit at vælge den leverandør, som de gerne vil have. Men det er klart, at vi ville være meget kede af det, hvis ikke vi skulle samarbejde med regionerne,« siger Kaspar Bach Habersaat, kommunikationsdirektør i Falck.

I dag står opgaverne for regionerne i Danmark for 14 pct. af de 13 mia. kr., som de tæt ved 25.000 Falck-medarbejdere i 2018 skabte i omsætning. Kaspar Bach Habersaat siger, at det ikke bare er den store økonomiske forbindelse mellem Falck og regionerne, som vil være en udfordring.

»De er økonomisk set meget vigtige for Falck. Men det er også centralt, at det her er vores hjemmemarked, og i Danmark har vi en ret avanceret ambulancetjeneste, som vi har været med til at udvikle, og hvorfra mange af produkterne kan bruges ude i verden. Det vil være en meget stor ærgrelse, hvis ikke vi kan bruge vores viden fra Danmark andre steder. Men det står jo enhver region frit for at samarbejde med dem, de gerne vil,« siger kommunikationsdirektøren.

Konkurrencestyrelsen lagde sidst i januar en omfattende rapport frem om, hvordan Falck angreb sin hollandske konkurrent Bios, da selskabet havde mistet retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark i 2014. Siden har Falck beklaget de mange kneb, der blev brugt. Det var alt fra at sprede historier om Bios til at hæmme dem i at kunne ansætte personale.

Kaspar Bach Habersaat siger, at der nu er behov for at vise, at Falck aldrig igen vil bruge samme metoder.

»Lige nu kommer der historier frem fra fortiden, som viser, at vi ikke har været, som vi gerne vil være. Men det er min oplevelse, at der i dag er et samarbejde med regionerne, som er fornuftigt, og som fra vores side indeholder en stor grad af ydmyghed. På mange måder mener jeg, at vi er et bedre sted i dag, end vi var for fire-fem år siden. Men vi har et kæmpe reparationsarbejde foran os, hvor vi skal genskabe tilliden,« siger han.

Et brud med regionerne vil være et opgør med hele den måde, som Falck har bygget sin forretning på. Selskabet blev stiftet i 1906 og begyndte allerede to år efter at køre rundt med de første ambulancer. Det skete i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder, som var kunderne, der stod bag Falcks muligheder for at vokse.

»Falck som firma bliver helt fra begyndelsen integreret ind i det, som vi opfatter som det offentlige sundhedsvæsen. Selvom der findes private læger og private ambulancer, er det hele finansieret af den offentlige instans. Det har altid været en utrolig stærk del af Falck,« siger Kurt Jacobsen, professor på CBS, og forfatter til bogen »Falck 1906-2006«.

Falcks hovedforretning har i mange år været ambulancedrift for det offentlige, mens selskabet ved siden af har haft en mindre privat del, som yder autohjælp.

»Det vil være en historisk beslutning, hvis regionerne vælger Falck fra,« siger Kurt Jacobsen.

Han tror også, at udfordringer siden kan ramme selskabet andre steder i verden.

»Det er nemmere for Falck at byde i udlandet, hvis man har en stærk position i sit eget land. Selvom vi tit brokker os over det, er Danmark kendt for at have et af verdens bedste sundhedsvæsner. Det er et enormt kvalitetsstempel, at de kan sige, at de kører ambulancer i Danmark, og derfor vil en regionsovertagelse være alvorlig. Jeg kan godt forstå, hvis de kigger med bekymring på det her inde i Falck,« siger Kurt Jacobsen.

Falck har forsøgt at frigøre sig fra den tætte forbindelse til det offentlige. I 1993 købte selskabet sikringsfirmaet Securitas fra ISS, og Falck gik for alvor ind i et stort område med private kunder. Det blev begyndelsen på en voldsomt global ekspansion under ledelse af Lars Nørby Johansen. Han fusionerede i 2000 med en anden sikringskoncern Group 4 og igen med britiske Securicor i 2003.

Men Falck blev en lille brik i en kæmpe global koncern, og den oprindelige del med ambulancerne og autohjælpen var ved at blive glemt. Men netop her sad en ambitiøs leder – Allan Søgaard Larsen – der ville gå sine egne veje, og han havde en stor plan for, hvordan det skulle ske. Falck kunne vokse sig stor uden for Danmark, men det krævede, at virksomheden igen blev skilt fra Group 4 Securicor. Det var den svenske kapitalfond Nordic Capital enig i, og fonden købte så Falck ud af den dansk-britiske sikringskoncern.

Falck stod igen på egne ben og begyndte som en mindre regional dansk virksomhed. Søgaard var ny chef for Falck, og han satte sin plan i gang og ekspanderede i de kommende år kraftigt. Der blev købt op flere steder, og alene i årene 2012-2016 voksede Falck med cirka en mia. kr. om året bl.a ved at købe regionale ambulanceselskaber i Colombia, USA og Spanien.

Søgaard sigtede efter at nå 20 mia. kr. i omsætning, som han sagde til Børsen i 2012.  Men noget var galt. For selvom Falck blev ved med at vokse, var der  udfordringer med at få indtjening til at følge med, og i 2016 var det slut for Søgaard. Han blev fyret. Det skete, efter at konkurrencestyrelsen havde ransaget Falck for at finde ud af, hvad selskabet havde gjort for at presse Bios ud.

Det er sandsynligvis en stor del af forklaringen, men hans arvtager Jakob Riis gjorde det i et interview med Berlingske i 2017 klart, at rigtigt meget var gjort forkert under Søgaards ledelse. I en meget usædvanlig og uhørt hård kritik af sin forgænger fortalte han, hvordan det stod langt værre til i Falck, end han troede. Blandt gjorde han op med den tanke, at der var store synergier mellem ambulanceselskaber forskellige steder i verden.

Fremover vil selskabet fokusere på organisk vækst og ikke vokse gennem opkøb. Jakob Riis har gentagne gange sagt, at Falck er i gang med en turn around, der skal få Falck tilbage til at tjene mere. Kaspar Bach Habersaat understreger, at her spiller samarbejdet med regionerne en afgørende rolle. Falck har investeret et trecifret millionbeløb i blandt andet nye IT-systemer og undersøger mulighederne for at køre med eldrevne ambulancer i fremtiden.

»Det vil gøre os dygtige og mere effektive, og derfor tror vi, at regionerne også i fremtiden vil se os som en partner, som regionerne vil arbejde sammen med,« siger han.

I dag står ambulancedriften med en omsætning på 7,7 mia. kr. for mere en halvdelen af omsætningen i Falck.