Store investorer kræver milliarderstatning af Danske Bank efter hvidvasksag

Endnu en stævning rammer Danske Bank som følge af hvidvasksagen: En række store investorer i form af pensionskasser og investeringsfirmaer fra bl.a. USA og Tyskland kræver 1,5 mia. kr. i erstatning som følge af bankens faldende aktiekurs under sagen.

Danske Bank bliver i dag stævnet ved Københavns Byret (billedet) af vrede investorer, der bl.a. tæller udenlandske pensionskasser. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danske Bank får i dag en julehilsen af de mindre hjertelige, når en gruppe store investorer stævner den danske storbank ved Københavns Byret for tab i milliardklassen som følge af hvidvasksagen.

Bag stævningen står i omegnen af 70 aktionærer, hvoraf flere er store, institutionelle investorer i 16 lande, herunder USA, Canada, Tyskland, Frankrig og Sverige. Det oplyser investorgruppens danske advokat, Ole Sigetty fra advokatfirmaet Németh Sigetty, til Berlingske.

I alt kræver investorerne 1,5 mia. kroner af banken, som de mener at kunne dokumentere at have tabt som følge af bankens drastiske aktiedyk undervejs i hvidvasksagen.

Tidligere har en række andre advokathuse i både Danmark og udlandet meldt sig på banen med lignende stævninger eller varsler om stævninger.

Undlod at røbe risici

Navnene på sagsøgerne er foreløbig hemmeligholdt, men tæller ifølge advokatfirmaet Németh Sigetty statslige pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der samlet forvalter værdier for »hundredvis af milliarder af euro«.

Ifølge investorerne har Danske Bank blandt andet brudt de børsretlige regler om selskabers oplysningsforpligtelser ved »bevidst at have vildledt investorer og holdt dem i uvidenhed i årevis ved ikke at have offentliggjort, at bankens regnskaber og resultatopgørelser indeholdt betydelig indtjening fra kendte, illegale og højrisikable hvidvaskaktiviteter«, oplyser advokatfirmaet til Berlingske.

Sagsøgerne mener desuden, at Danske Bank har undladt at informere markedet om de betydelige risici, som hvidvasksagen indebar: Det gælder blandt andet risikoen for, at banken kunne få bøder, miste kunder, få skadet sit omdømme og i det hele taget tabe indtægter som følge af sagen.

Overhørte advarsler

Berlingske har siden 2017 afdækket, hvordan mistænkelige kunder med skjulte ejere og stråmandsdirektører i bankens estiske filial sendte milliarder af kroner gennem konti i filialen. Nogle af transaktionerne og kundegrupperne har forbindelse til sager om korruption, bedrageri og andre former for kriminalitet i Rusland og Østeuropa.

Forholdene fandt sted i årevis, uden at banken kontrollerede kunderne og deres aktiviteter, som hvidvaskreglerne foreskriver.

Selv om banken modtog troværdige advarsler om de lyssky forhold i 2013 og 2014, var den mistænkelige kundegruppe først endegyldigt lukket ned i slutningen af 2015, og først efter Berlingskes afsløringer i 2017 iværksatte banken en større undersøgelse af sagen. En undersøgelse, der blandt andet fastslog, at banken havde brudt hvidvaskreglerne og undladt at orientere myndighederne om de mistænkelige forhold.

»Reaktionerne på afsløringerne af bankens omfattende hvidvaskaktiviteter blev forstærket af, at Danske Bank ikke fortalte, at den havde modtaget, ignoreret og skjult gentagne advarsler fra tilsynsmyndigheder og whistleblowere. Som en konsekvens faldt Danske Banks aktiekurs med mere end 58 procent mellem september 2017 og maj 2019, hvilket påførte investorerne alvorlig skade,« oplyser advokatfirmaet til Berlingske.

Vil undersøge indtjening

En særlig opsigtsvækkende detalje i søgsmålet er, at investorerne vil have undersøgt, om Danske Bank har opgjort indtjeningen på de mistænkelige kunder korrekt. Banken har tidligere meldt ud, at den tjente i alt 1,5 mia. kroner på de suspekte kunder – penge, som banken har lovet at donere til samfundsgavnlige formål.

Men sagsøgerne sår tvivl om dette tal: De vurderer, at banken kan have undladt at medregne indtægter fra kundernes valutahandler, den såkaldte »valutaspread«, der betegner afstanden mellem bankernes salgs- og købskurser for forskellige valutaer: Når bankkunder veksler eksempelvis rubler til dollar eller euro, kan bankerne fastsætte valutakurserne fordelagtigt, så de tjener en lille smule på ydelsen. Og denne indtjening vil i tilfældet Danske Bank ikke være bogført i den estiske filial, men i Danske Bank-koncernens valutaafdeling i Danmark, vurderer sagsøgerne ifølge advokatfirmaet Németh Sigetty.

Flere stævninger på vej

De 70 investorer bag søgsmålet er samlet af selskabet International Securities Associations and Foundations Management Company (ISAF), der har specialiseret sig i at organisere investorer, som kræver erstatning som følge af kurstab. ISAF finansierer søgsmålet mod at få en bid af en eventuel erstatning. Parterne repræsenteres ud over Németh Sigetty af en række førende advokatfirmaer i USA og Europa.

Stævningen står ikke alene: Også advokatfirmaet Njord har varslet søgsmål mod Danske Bank på vegne af institutionelle investorer, mens det amerikanske advokatfirma Grant & Eisenhofer har stævnet banken på vegne af 232 investorer.

Også den amerikanske pensionsfond Plumbers & Steamfitters har lagt sag an mod banken, dens tidligere topchef Thomas Borgen og forhenværende bestyrelsesformand Ole Andersen ved distriktsdomstolen på Manhattan i New York.

Endelig har en gruppe bestående af hundredvis af private, primært danske aktionærer stævnet banken gennem foreningen »Foreningen Aktionær i Danske Bank«, der dog for nylig fik afslag fra Civilstyrelsen på sin anmodning om fri proces i sagen. Afslaget er nu påklaget til Procesbevillingsnævnet.

Berlingske har forelagt sagen for Danske Bank, der i en mail oplyser følgende:

»Vi forsvarer os mod kravene og forholder os til enhver udvikling i samarbejde med bankens advokater. Vi ved ikke mere om hverken timing eller afgørelse i sager som denne. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt«.

Opdateret kl. 15.20 den 27/12 med svar fra Danske Bank.