Nyheden om Ole Andersens pludselige og alt for tidlige død ramte danskerne som en forhammer og satte ild til trafiktallene på onlinemedierne. Hvis man troede, at den almindelige dansker kun kender Mærsk Mc-Kinney Møller og Legos Kjeld Kirk Kristiansen, så tager man fejl. Sjældent har et dødsfald i det store danske erhvervsliv i den grad sat dagsordenen i en ellers presset mediedagsorden.
Det er snart 20 år siden, Ole Andersens navn for alvor blev kendt i offentligheden. Sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmusen (S) bragte han kendskabet til kapitalfondene til Danmark.