Protest mod truende netcensur

Danmark underskrev i torsdags omdiskuteret aftale om at forhindre piratkopiering. Men kritikere taler om truende internetcensur, og de danske europa-parlamentarikere, som skal sige ja, før aftalen gælder, føler sig taget på sengen.

Ganske som mange amerikanere - med den stiliserede maske af Guy Fawkes, som i 1605 forsøgte at bombe det britiske parlament – har protesteret mod foreslåede indgreb, breder protesterne sig nu til Europa i forbindelse med ACTA-lovforslaget, som Danmark indtil videre har tilsluttet sig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et kontroversielt lovforslag, der officielt er en handelsaftale, skaber stor ballade, fordi det truer med at indføre censur på Internet.

Europa-Parlamentets uafhængige tilsynsførende med ACTA-aftalen, Kader Arif, trådte fredag tilbage i protest og fordømmer både underskrivelsen i torsdags, som også Danmark deltog i, og hele forhandlingsforløbet.

Tusinder af protesterende polakker gik på gaden i Warszawa og Lublin i det østlige Polen allerede torsdag med paroler om »Nej til censur« og »Et frit Internet«, og i Sverige protesterer Piratpartiet, som også sidder i Europa-Parlamentet, mod lovforslaget, som partileder Anna Troberg kalder »en repressiv lovgivning maskeret som en handelsaftale«. Også i Irland har der været protester.

ACTA er omgivet af en del hemmelighedskræmmeri, og der har været oplysninger fremme om, at den vil tillade toldpersonale at gennemsøge folks tekniske udstyr, altså se på filer og indhold af ens data.

Sagen drøftes til juni

Europaparlamentariker for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose, har som sine kollegaer mærket underskriften. Hen over weekenden har hun modtaget »massive mængder af mails« fra folk, der er imod ACTA.

»Jeg tror, at vi er mange, der føler os taget på sengen over, at det pludselig er nået til, at Danmark og andre lande har skrevet under i Japan sidste uge. Erfaringsmæssigt plejer vi i Europa-Parlamentet blandt alle partier at være ret strikse med at forsvare både internet og borgernes rettigheder til privatliv, og vi har før afvist tiltag. Det er bestemt ikke lige vor kop te, men vi skal have kigget nærmere på, hvad der er sket, og hvad teksten indeholder - for eksempel i form af forbehold, der tager højde for vore indvendinger. Generelt plejer vi at være skeptiske,« understreger hun.

Parlamentet ventes at skulle drøfte sagen til juni. Indtil videre er de underskrivende lande derfor ikke bundet af aftalen. Den svenske regering har således bebudet en undersøgelse af, om en tilslutning til ACTA kræver ændret lovgivning.

Også i USA vækker debatten om lovgivning mod kopivarer og netpirateri stor furore. Det fik for nylig sitet Wikipedia til at tilbringe en hel dag i sort, hvor alt indhold var erstattet af en protest mod de antipiratlove, der var på vej til at blive behandlet i kongressen. Selv om Wikipedia-protesten var den mest omtalte, deltog mange amerikanske tjenester i protest-aktionerne, der endte med, at lovpakkerne blev skudt til hjørne og måske sparket helt ud.

De to lovforslag kaldes PIPA og SOPA (»Protect Intellectual IP Act« og »Stop Online Piracy Act«), og begge har en række kontroversielle elementer indbygget. Eksempelvis ville det blive muligt at tvangslukke ikke-amerikanske tjenester, og man ville også kunne blive beskyldt for medvirken til pirateri, hvis man eksempelvis linkede til en pirattjeneste. Det fik Wikipedia-stifter Jimmy Wales til at erklære, at lovene var i strid med den amerikanske forfatnings bestemmelser om ytringsfrihed. Ordlyden ville ifølge Wales betyde, at Wikipedia gerne måtte skrive om en pirattjeneste, men ikke linke til den - en uoverskuelig opgave for mange internettjenester.

Kort efter at loven blev hevet af bordet i USA, slog rettighedshaverne alligevel i bordet og begærede fildelingstjenesten Megaupload lukket. Den havde ifølge sigtelsen kostet rettighedshavere op mod tre mia. kroner. Der er ikke faldet dom i sagen, og bagmanden - den kulørte og hovedrige tysk-finske Kim Dotcom - afventer stadig udlevering til USA.