Tv-værten Sofie Linde tager årets største optur for at revolutionere kulturen i erhvervslivet og arbejdspladserne for altid. Nu taler selv diskrete advokater åbent om sexisme og krænkelser. Årets nedtur tager makkerparret Dybvad og Vogelzang, som ikke har evnet at udføre storaktionæren Mærsks simple ordre om at drive en ordentlig bank.
Overdommerne er overbevist om, at dronning Margrethe drømmer sig i kollegaens Elizabeths sko med mulighed for at adle Sofie Linde. Så kunne hun passende tituleres Dame Sofie fremover for sin enestående omkalfatring af kulturen i erhvervslivet.
Spøg til side. Sofie Linde er ingen topchef, og hendes forbindelse til erhvervslivet er, at hun har et job som tv-vært. Hun detonerede en fortsat eksploderende bombe, da hun i Zulu Comedy Galla tog fat på debatten om sexisme og sexkrænkelser.
Dette har foreløbig blandt andet kostet en partileder og en overborgmester deres politiske liv og har sendt en tidligere tv-vært på pension. Men det har også udløst en ny åbenhed om sexisme og sexkrænkelser i eksempelvis advokat- og konsulentbranchen.
Sofie Linde har varigt ændret omgangsformerne og omgangstonen i dansk erhvervsliv, i det offentlige og i politik. Det kan kun være en optur, at der bliver bedre plads til og respekt for forskellighed.
Årets absolutte nedtur tager Danske Banks topledelse personificeret ved formand Karsten Dybvad og bankdirektør Chris Vogelzang, som ikke har evnet at udføre storaktionærens ordre om at genskabe bankens troværdighed til trods for, at ingen er imod dette opdrag.
Alle er for at få Danske Bank på fode, men alligevel roder banken med nye som gamle møgsager. Danske Bank fik ikke i 2020 genoprettet sit forhold til det omgivende samfund på grund af især gældssagen og generel dårlig og kluntet kommunikation. Og hvem tror på, at problemet er fikset i slutningen af 2021?
1. Sofie Linde: Alle gamle grises skræk har ændret erhvervslivet for altid
Da tv-værten Sofie Linde i august løftede op i skørterne, viste sin gravide mave og berettede om tv-bossen, der ville true hende til at »sutte hans pik«, udløste hun den mest gennemgribende kulturrevolution i dansk erhvervsliv – ikke blot i 2020, men i årtier. Vi skal meget langt tilbage i tiden for at støde på en tilsvarende revolutionerende begivenhed.
Kvinder i tusindvis har siden berettet om overgreb, chikane og hverdagssexisme, som mange (mænd) har ment var en triviel del af arbejdslivet. Den synlige konsekvens af #metoo-bevægelsen i Danmark er de ofrede toppolitikere og tv-stjerner, men den vigtigste konsekvens er kulturændringen i på ledelsesgangene og i organisationerne.
Topledere har post-Linde bekendt sig til at bekæmpe sexisme i virksomheder og brancher, og ve den, der måtte blive afsløret i at omgå egne løfter. Overdommerne vil være blandt de første til at påpege hykleri, måtte det forekomme i det nye år. For en god ordens skyld gælder det også Berlingske, naturligvis.
Når vi taler arbejdsliv og virksomhedskultur, vil vi i lang tid fremover opregne begivenheder efter tidsregningen før og efter Linde. Var hun brite, ville hun blive tildelt en officiel ærestitel for sin enestående præstation af dronningen. Dame Sofie!
2. Nina Smith: Nu er hun – næsten – lige så stor som Torben M. Andersen
2020 blev et rent jubelår for økonomiprofessor Nina Smith. Det er kun få dage siden, at professor Smith oplevede sin seneste triumf, PWCs kåring som årets bestyrelsesformand for indsatsen for Forenet Kredit, den kontrollerende ejer af Nykredit. Der er kommet ro om realkreditkæmpen Nykredit, der fører sig frem med ny selvtillid, forankret i et tilsyneladende velfungerende foreningseje.
Men hvad er større end at få sin egen kommission om et reformspor, man selv har opfundet? »Kommissionen for 2. generationsreformer« er det umulige navn på kommissionen, som vi derfor bare kalder Nina Smith-Kommissionen. Det er ærefuldt at få lov at udføre det kommissionsarbejde, som skal følge op på arbejdet i Velfærdskommissionen fra for 15 år siden, som under tidligere overvismand Torben M. Andersens formandskab formulerede de store arbejdsmarkedsreformer.
Der er dog et men. Nina Smiths kommissorium er desværre skåret til, så det passer til den socialdemokratiske regerings smag. Nina Smith skal referere til et ministerudvalg og skal løbende orientere om sine fremskridt. Nina Smith har end ikke sit eget uafhængige sekretariat – det skal vi skrive om i 2021.
3. Mads Nipper: Lad ikke politikerne forvandle Ørsted til en privat børnehave
Ingen tvivl. Årets optur i toppen af dansk erhvervsliv står Mads Nipper for. Efter en succesfuld transformation af Grundfos fra en i bedste fald lysegrøn virksomhed til en mørkegrøn dynamo landede Mads Nipper det aktuelt mest fascinerende job i dansk erhvervsliv som topchef i den højgrønne vindgigant Ørsted med en aktuel markedsværdi på 454 milliarder kroner og 6.200 ansatte.
Det er unikt, hvordan Henrik Poulsen i skyggen af blodig politisk ballade kunne transformere Ørsted fra en kedelig statsvirksomhed til en fascinerende energivirksomhed med en statslig hovedaktionær.
Om det bliver lige så let at være Ørsted-boss som at blive, det er en anden sag. Den regerende venstrefløj er nu på jagt efter at forbyde profit, aktuelt i private børnehaver, men hvorfor skal statskassen ud fra den logik smøres med 4,4 milliarder kroner fra Ørsteds grønne strøm? Det er den slags politiske tåbeligheder, som Nipper frem over skal bekæmpe. Stakkels ham.
1. Karsten Dybvad/Chris Vogelzang: Makkerparret blev en nitte
Ingen ledelse er i nyere tid blevet pålagt en så tydelig og bunden opgave, som Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, og bestyrelsesformand Karsten Dybvad. Som dominerende storaktionær forlangte selveste Mærsk genskabelse af troværdighed og tillid til banken.
Opgaven blev ikke løst. Danske Bank er tumlet videre med dårlige sager med gældssagen som seneste eksempel. Det mærkelige er, at ingen har været imod Danske Banks mål at om at blive en bedre bank. Politikere, offentlighed, aktionærer og ansatte har alle ønsket det samme. En ny troværdig bank, der har gjort rent. Hvorfor har d'herrer bankdirektør og formand så ikke udført ordren, men eksempelvis undladt at vise den åbenhed om dårlige sager, som blev lovet af Karsten Dybvad?
Overdommerne vover et bud på et svar: Chris Vogelzang har ikke taget opdraget alvorligt. Han har ikke dybt nede i maven anerkendt opgaven som andet og mere end glasur og pæne ord ved festlige lejligheder. Husk på, at den hollandske regering droppede ham som ny topchef i den delvist statsejede bank ABN Amro, fordi regeringen ønskede en mand med mere samfundssind.
Karsten Dybvad har nok forstået ordren, men ak. Dybvad har aldrig nogensinde drevet en virksomhed.
2. Niels Smedegaard: Fra redningsmand til bedemand
Det har altid været kuriøst, at der er to Smedegaard i toppen af dansk erhvervsliv – Niels og Nils. Og ikke mindst da de jo begge har stået spidsen for to af Danmarks mest markante virksomheder, henholdsvis DFDS og A.P. Møller -Mærsk. De er stadig et par giganter, nu som bestyrelsesformænd.
Det kan være hårdt at udnævne Niels Smedegaard som årets nedtur. Intet tyder på, at Niels Smedegaard har nået at begå fejl, siden han tiltrådte som bestyrelsesformand i Norwegian i 2019, da selskabet endnu var Skandinaviens største luftfartsselskab og Europas fjerdestørste lavprisselskab. Nu står Norwegian på afgrundens rand, efter at selskabet fik nej til mere nødhjælp fra den norske stat og derefter gik i konkursbeskyttelse i Irland.
Niels Smedegaard er simpelthen ramt af sort uheld som så mange andre på grund af coronakrisen. Han er gået fra at være udset til selskabets redningsmand til – lidt efter temperament – at være overlæge på intensiv eller selskabets bedemand. Man kan også være endnu mere vittig og sige, at Niels Smedegaard er i gang med en omskoling fra pilot til rengøringsassistent, for han landede i 2020 også jobbet som ny bestyrelsesformand i ISS.
3. Thomas Woldbye: Pludselig befandt han sig i epicentret for nedsmeltningen
Chefen for Københavns Lufthavn er en af de hårdtramte topchefer, hvis business – lige meget hvad han stiller op – er lagt ned af coronakrisen. Hårdt for Thomas Woldbye og for lufthavnen, men værst for Tårnby og resten af Amager, hvor masser af familier har deres udkomme i lufthavnen med bagagehåndtering, flyvask, rengøring og ekspedition i butikkerne. De er nu ramt af massearbejdsløshed, sendt hjem på hjælpepakker eller fyret. Store dele af terminaler og gates er lukket. Nedsmeltningen er noget nær total.
I det større perspektiv er lufthavnen Københavns livsnerve, der pumper milliarder ind i hovedstaden. Thomas Woldbye præsenterede sidste år historisk store udvidelsesplaner, der skulle bringe lufthavnen op i den europæiske superliga som en top-ti-lufthavn i Europa.
Woldbyes drøm var at cementere Københavns position som en nordisk metropol, der skulle konkurrere med andre europæiske storbyer – om job, om turister, om prestige, om udvikling. Den drøm har coronaen indtil videre slukket for. Vi håber på et bedre 2021 for Woldbye.
