Nu står nedturen tindrende klart: Så mange job er tabt i lufthavnen

København er hårdt ramt af coronakrisen, og fyringerne i byens økonomiske hjerte – lufthavnen – begynder nu for alvor at tage fart. Tusindvis af mennesker har allerede mistet deres arbejde. Krisen rammer hele hovedstaden hårdt, lyder det fra flere sider.

En næsten mennesketom Københavns Lufthavn. Normalt er der 83.000 rejsende igennem lufthavnen dagligt. I april var det faldet til færre end 900 dagligt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Imens danskerne rejser rundt i sommerlandet herhjemme og køber ferieis, hygger sig med familien og for en hel dels vedkommende længes efter sol og varme, udspiller der sig et helt andet dystert scenarie i Københavns økonomiske hjerte, lufthavnen.

Her er coronakrisen langt fra kommet på afstand, men en trist begivenhed, der udvikler sig dag for dag. Time for time.