Finanstilsynets direktør tager ugens nedtur med sit forslag om, at det skal være endnu sværere at blive bankdirektør. Ned med ham. Overdommerne råder unge med drømme om finanstoppen til at søge ind som statsminister i stedet. Det job kræver kun et minimum af erhvervserfaring. ATP-chefen er ramt af neopatriotisme og ryger med nedad. Op stryger til gengæld Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad, som trods folkestemningen har sikret sig en rimelig lønforhøjelse – og så to nyslåede milliardærer, oliedøtrene Mia og Nina Østergaard Nielsen.
UGENS NEDTURE
Jesper Berg: Mette Frederiksen er alt for uerfaren til at være statsminister
Nå, Jesper Berg. Der regnede du nok med ros og anerkendelse for Finanstilsynets nye rapport om, hvad der skal til for at være en egnet og ansvarlig bankdirektør. »Der er ikke fri leg for bestyrelsen,« siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, til Finanswatch om en ny anbefaling om, at bankdirektører skal have mindst ti års erfaring for at blive godkendt.
Reglerne bliver sikkert vedtaget, for der er efter finanskrisen netop fri leg til at gennemføre alle mulige benspænd for bankerne. Man kan dog stilfærdigt spørge, om den nye tiårsregel ville have forhindret Peter Straarup eller Thomas Borgen i at lande topjobbet i Danske Bank. Nej, er svaret, men firkantede regler har omvendt sendt kronprinsen Jakob Aarup-Andersen ud i jobprøvning som topchef i ISS.
Hvis bankerne skal påføres stive regler om praktisk erfaring, må det gælde mange steder i samfundet, hvor man sidder med stort ansvar. Statsminister Mette Frederiksens eneste erhvervserfaring er et lille bitte job som ungdomskonsulent i LO 2000-2001. Hendes ministererfaring er på kun fire år, før hun blev statsminister. Vi må forstå, at det er mindre ansvarsfuldt at være statsminister end bankdirektør.
ATP i neopatriotisk, men risikabel investering
Det må være et udslag af coronakrisens neopatriotisme, at topchefen for vores påtvungne pensionskasse, ATP, Bo Foged, kaster 125 mio. kr. af danskernes surt sammenspinkede penge efter det evigt kriseramte nationalklenodie B&O, som nu skal have 400 mio. friske kr. at lege med.
At investeringen er yderst risikabel understreges af, at der er afsat hele 53 mio. kr. til omkostninger til garantigivere og rådgivere. Omkostningerne ved kapitalrejsningen udgør således 12,95 pct., hvilket er tårnhøjt. »... det siger også noget om, hvilken risiko der er forbundet med den her kapitaludvidelse,« siger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen til Børsen.
Tilsvarende idealistisk var ATP ikke i 2015, da tidligere hovedaktionær i Cheminova, Aarhus Universitets Forskningsfond, foreslog, at alle virksomhedens aktionærer tilsammen frivilligt bidrog med 125 mio. kr. til miljøoprydningen ved fabrikken. Det afslog ATP, selv om det kun ville koste pengetanken seks-syv mio. kr. at bidrage. Derfor ligger fortidens affaldsdepot fortsat ved Harboøre Tange.
Gummistøvledronningens ti plager
Den tidligere huleløvinde Ilse Jacobsens problemer tårner sig op i næsten bibelsk forstand. Som de ti plager, der i sin tid ramte Egypten, hagler det ned over gummistøvledronningen med dårlige nyheder.
Senest er en dom i Højesteret gået hende imod. Gummistøvler er ikke kunst og er derfor ikke beskyttet mod kopiering. Forud går et langt forløb omkring modevirksomheden, hvor Berlingske har kunnet berette om et ringe arbejdsmiljø, medarbejdere, der sygemeldte sig med stress på grund af Ilse Jacobsens adfærd, samt tvister med leverandører.
Erhvervsmanden Morten Albæk gik af som bestyrelsesformand på grund af uenighed om ledelsesstilen. Støvledronningen måtte forlade iværksætterprogrammet Løvens Hule, og hendes kurbad gik konkurs og blev sat til salg. Striben af problemer blev kronet med Ekstra-Bladets afsløring af, at Erhvervsstyrelsen havde meldt hende til politiet på grund af ulovlige aktionærlån. Det er ikke nemt at være Ilse Jacobsen i Hornbæk.
UGENS OPTURE
Karsten Dybvad: Nedtur for janteloven og optur for Dybvad
Ingen skal have ondt af Karsten Dybvad. Den tidligere departementschef i Stats- og Finansministeriet samt tidligere DI-direktør vidste, at han meldte sig på øretævernes holdeplads, da han sagde ja til jobbet som Danske Banks bestyrelsesformand.
Dybvad havde næppe regnet med, at en stigning i hans formandshonorar på 44 pct. eller 1,2 mio. kr. ville løbe glat igennem pressen. I stedet viste det sig, at Danske Bank og Dybvad skulle jonglere ikke bare med bestyrelsesformandens honorarhop, men også med bankens planlagte udbyttebetaling på 7,3 mia. kr. midt i coronakrisens historier om økonomisk nedsmeltning.
Danske Bank endte på generalforsamlingen med at bevilge højere løn til bestyrelsen, og selvfølgelig skal Dybvad have sit honorar. Løn og retfærdighed har intet med hinanden at gøre. Os, der gerne vil fastholde et vist fokus på, at løn fastsættes frit i et marked, sender Danske Bank en venlig tanke for at holde fast i, at det ikke er forargelse og subjektive fornemmelser af urimelighed, som regerer på arbejdsmarkedet for bestyrelsesformænd.
Torben Østergaard-Nielsen: Tillykke til Nina og Mia, men har I styr på arvefølgen?
Far må være stolt. Det er en mærkedag, når grundlæggeren af et forretningsdynasti kan overdrage livsværket til næste generation. Derfor tillykke til Danmarks 12. rigeste, Torben Østergaard-Nielsen, stifter og adm. direktør i United Shipping & Trading Company i Middelfart med en svimlende omsætning på 71,6 mia. kr. Ifølge Børsen overdrager Torben Østergaard-Nielsen to tredjedele af aktierne til sine to døtre, Nina Østergaard Borris på 36 år og Mia Østergaard Nielsen på 30 år.
Alligevel kan man godt blive lidt forvirret. Far sidder med de kontrollerende A-aktier og har øjensynligt ingen pensionsplaner. Den ældste, Nina, er nummer to i virksomheden og bejler åbenlyst til at følge efter far, mens Mia er headhunter. Hverken far, Nina eller Mia vil rigtig sige, hvem der skal stå i spidsen for virksomheden på længere sigt – det er for tidligt at »gisne«, siger Nina i Børsen.
Selv om United Shipping har fået dårlig presse på grund af sagen i datterselskabet Dan-Bunkering om salg af jetbrændstof til borgerkrigen i Syrien, er der stadig tale om Fyns største virksomhed. Overdommerne er ikke sikre på, at udsagn om, at Nina og Mia er »meget tætte« og forsikringer om en familieforfatning, sikrer hverken julehyggen eller virksomhedens arvefølge på længere sigt. Vi nævner det bare, for familien kan jo gøre, hvad den har lyst til.
Genmab vil være Novo Nordisk efter superdeal
Topchefen i farmavirksomheden Genmab, Jan van de Winkel, sætter ikke sit lys under en skæppe. Hans Genmab skal være intet mindre end et nyt Novo Nordisk, siger han til Børsen. Og Van de Winkel har noget at have drømmen i, efter at han har landet en aftale til over 20 mia. kr. med den amerikanske farmakæmpe AbbVie om udvikling af nye kræftmidler.
»Novo Nordisk er et fantastisk eksempel på, hvordan fokus, vedholdenhed og kvalitet kan opbygge et storslået selskab med en stor effekt på mange patienters liv. Lad os håbe, at vi kan tilføje et lige så godt eksempel i kræft, for det er en sygdom, hvor der virkelig er brug for ny medicin,« siger Jan van de Winkel.
Tør vi tro på, at et nyt dansk medicinalflagskib er ved at vokse frem? Blot handler det om kræft frem for diabetes? Genmab-aktien tog i hvert fald et ordentligt hop efter offentliggørelsen af »superdealen«.
