Asger Aamund: Spaltningen af USA er nu komplet
Der vil sikkert altid være en del hvide amerikanere, der foragter deres sorte medborgere, men det hvide overherredømme eksisterer ikke mere. Myten om det lever dog videre i bedste velgående.

Der vil sikkert altid være en del hvide amerikanere, der foragter deres sorte medborgere, men det hvide overherredømme eksisterer ikke mere. Myten om det lever dog videre i bedste velgående.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hele verden så med på TV, da den flere gange tidligere dømte afro-amerikaner George Floyd blev langsomt myrdet af den sadistiske politimand Derek Chauvin. Obduktionsrapporten viste, at Chauvin vidste, hvad han havde gang i. Floyd havde læsioner på den del af ansigtet, der vendte ned mod asfalten som resultat af et voldsomt pres af politimandens knæ. Chauvin havde således ikke kun til hensigt at fastlåse arrestanten, men også at skade ham.