Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
NeuroSearch oplyser desuden i forbindelse med regnskabet, at selskabet har udvalgt to nye prækliniske udviklingskandidater fra ion-kanal platformen. Det drejer sig om stoffet NSD-503 til behandling af rygerlunger og tirsdag offentligjorde NeuroSearch endvidere, at selskabet har indgået en aftale med TopoTarget om stoffet NSD-551 til behandling af kræft.
Prestigeprojektet NS2330 blev droppet i den vigtige fase-III tidligere i august, og det kostede aktionærene i selskabet omkring 1 mia. kr, men NeuroSearch er stadig optimist. Neurosearch vurderer fortsat udviklingsmulighederne i NS2330 sammen med den tyske samarbejdspartner Boehringer Ingelheim, oplyser selskabet.
NeuroSearch¿s bestyrelse har besluttet at udstede op til 135.000 stk. tegningsoptioner, der i alt giver ret til at tegne op til nom. 2.700.000 kr. aktier. Udnyttelseskursen vil blive fastsat som gennemsnitskursen for alle handler i perioden 5.-9. september 2005 med et tillæg på 10 pct. p.a., oplyser selskabet.
Resten af regnskabsåret ventes at byde på en række nyheder.
- Inden for samarbejdet med GlaxoSmithKline forventes kliniske fase 2 studier indledt med NS2359 inden for depression. Med NS1209 forventes to kliniske fase 2 epilepsi studier afsluttet, noterer selskabet i regnskabet, der også regner med at kræft-samarbejdet med TopoTarger vil betyde igangsættelse af klinisk fase 2 studie med Endovion
Endvidere planlægger Abbott Laboratories at påbegynde kliniske fase 1 multiple dose studier med ABT-894 i år. NeuroSearch og Abbott indgik samarbejdsaftalen i 1999, og i henhold til aftalen vil Abbott finansiere alle udviklingsomkostninger og betale milepælsbetalinger til NeuroSearch for hvert succesfuldt udviklet stof.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk)