Nej, bankerne kan ikke ledes fra Christiansborg

Berlingskes erhvervskommentator Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Så fik vi endnu en bandepakke. Denne gang ikke rettet mod gadebanderne, men mod den finansielle sektor – i realiteten bankcheferne. Dem som i folkemunde i disse år går under navnet »banditter i habitter«.

Bankerne lægges i benlås, en stor del af ledelsesretten lægges over i offentlig regi, og i afmægtighed sættes bankerne under en form for de facto-administration. Set med historiske briller er der tale om et voldsomt indgreb i den finansielle verdens frihed og dens ledelsesret. Så kan de lære det, bankerne og deres tonedøve topledelser. Sådan vil mange tænke – med en vis ret.

Der er noget ravruskende galt i, at bankerne for ti år siden måtte have en håndfuld bankpakker for at overleve og nu blot ti år senere igen må en tur på operationsbordet. Denne gang ikke fordi profitten svigter, men fordi etikken og kulturen i bankerne svigter.

»Så ja, det er i sandhed ekstraordinære tider for finansen.«


I et svagt og uopmærksomt øjeblik kunne man næsten få en vis sympati for kravet fra venstrefløjen om at nationalisere hele skidtet og lade det offentlige styre bankdriften, som det offentlige i dag styrer hospitalsdriften. Det sker, efter at vi jo i fællesskab har besluttet, at den finansielle søjle er så afgørende i vores velfærdssamfund, at konkursrisikoen er pillet ud af denne sektor.

En sektor, der i parentes bemærket ellers lever og ånder for markedsøkonomien. Så ja, det er i sandhed ekstraordinære tider for finansen. Vi har en finansiel sektor, som vi grundlæggende ikke kan lide, men som vi er så forbistret afhængige af i dagligdagen og i den evige kamp for at skabe noget vækst.

Det er påfaldende, at det er en erhvervsminister fra de Konservative, Rasmus Jarlov, der lægger navn til den seneste pakke, som først og fremmest skal give statens finansielle vagthund, Finanstilsynet, mere bidskhed. Med en let omskrivning af Murphys Lov kunne vi kalde det Jarlovs Lov om, at alt, hvad der kan reguleres, skal reguleres.

Jeg tror dog ikke på, at man kan lovgive og regulere sig ud af moradset i bankerne. Det afgørende kulturskifte skal komme indefra, og det skal komme fra toppen i bankerne.

Hvis bankerne, dens bestyrelser og direktioner ikke har opfattet budskabet om behovet for en markant ændring af værdierne og kulturen i det at drive bank, jamen, så er det hele lige meget. Det er først og fremmest på de indre linjer, i de hellige haller i bestyrelser og direktioner, der skal rodfæste sig en ny kultur. Det som bankerne selv har betegnet som samfundskontrakten.

Nu kommer Jarlov & Co. så med et lovinitiativ på 16 indgreb, som jeg vil kalde en »afmægtighedspakke«. En slags nødret. Større bøder, skærpet straf for afgivelse af urigtige oplysninger, skærpede muligheder for Finanstilsynet for at gribe ind i dagligdagens bankforretninger og se bankledelserne endnu mere over skuldrene.

Set udefra handler »afmægtighedspakken« først og fremmest om at kvittere for vreden mod banksektoren som helhed fra det omgivende samfund. Lovgivning kan ikke ændre en kultur, det kan kun bankerne og deres topledelser selv.

Hvis bankerne fortsat udadtil siger ét, men indadtil gør noget andet, så får Finanstilsynet nok at gøre, ja, så overtager tilsynet vel i grunden styringen af den finansielle sektor i Danmark.

Det bliver et stort arbejde for bankerne at genvinde tilliden i befolkningen og på Christiansborg. Lykkes det, kan bankerne gøre sig forhåbninger om igen at overtage den fulde ledelsesret i deres egne banker.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

Jens Chr. Hansen, Berlingskes erhvervskommentator

»Der er noget helt ravruskende galt.«