Kære banker, vi gider ikke høre på flere undskyldninger

Jens Chr. Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er stilheden før stormen. Efter nogle ophidsede politiske slagudvekslinger tidligere på året er der igen faldet en smule ro om »straffeekspeditionerne« mod banksektoren. Fornuftigt nok – der er brug for en dyb indånding.

Men det er ikke ensbetydende med, at finansen slipper for videre tiltale og strammere lovgivning. Hvidvask-skandaler og banksektoren generelt kan meget vel blive et hot emne i valgkampen. Både venstre og højre på Christiansborg er enige om at skærpe finanslovgivningen.

Pt. ligger bolden hos erhvervsminister Rasmus Jarlov, som forsøger at finde et bredt flertal for den lovgivning, der skal gælde fem-ti år frem i tiden, og den lovgivning, som den næste finanskrise skal håndteres ud fra.

Der er klangbund i vælgerhavet, et folkekrav om at gå i flæsket på bankerne. Bankerne ligger, som de selv har redt, og har spillet deres indflydelse på lovgivningen af hænde.

Alvoren er gået sent op for bankerne, ja, i et øjeblik kan man tvivle på, om alvoren den dag i dag er gået op for topfolkene hele vejen rundt i banksektoren.

»Jeg vover en påstand; teknisk er banksektoren ikke skruet forkert sammen.«


Når det er sagt, vover jeg en påstand. Der er ikke brug for at reparere på banksystemet som sådan, der er ikke brug for opsplitning af de største eller at lægge et bureaukratisk værn ned over banksektoren. Teknisk er banksektoren ikke skruet forkert sammen.

Set udefra handler det derimod om at få banket en helt anderledes kultur, et nyt etisk værdisæt ind i hovederne på bankernes topledelser, som så efterfølgende skal sive ned i systemet til de 30.000-40.000, der er beskæftiget i branchen. Det handler altså om værdibaseret ledelse.

Frygten er, at politikerne i valgkampen vil falde over hinanden i deres respektive straffeekspeditioner. Socialdemokraterne har spillet ud med krav om at lægge sektoren i benlås, vende op og ned på Finanstilsynet, karensperiode ved skift fra offentlig til privat sektor – og vice versa. Offentlige repræsentanter i bankbestyrelser, skærpede fit & proper-regler og så videre.

Lidt forenklet sagt ligner det mest af alt et forsøg på, at staten de facto skal overtage ledelsen af bankerne.

Fornuftigt nok er Rasmus Jarlov ikke gået med på den galej ved at »overbyde« Socialdemokratiet. Der er brug for at se seriøst på Finanstilsynet. Måske giver det mening at splitte tilsynet op og justere i tilsynets bestyrelse. Men at fyre hele tilsynet virker panisk og poppet – fit & proper-reglerne synes at være løbet af sporet og så videre.

Ingen tvivl om, at der er brug for mere kontrol og mere konsekvens. Men set udefra giver det mere mening at kanalisere ressourcer til bagmandspolitiet, til en international efterforskningsenhed og skærpe reglerne for at gøre bankledelser ansvarlige. Opgøret efter finanskrisen i 2008/2009 viste, at bankledelser er gået fri efter at have kørt en bank i sænk.

Bankerne har febrilsk forsøgt at reparere på manglerne i sektoren ved at ansætte op i mod 3.000 medarbejdere til at føre kontrol og dermed skærpe indsatsen mod hvidvask. Men om den indsats kommer til at stå mål med resultatet, kan kun fremtiden vise.

Pointen er næppe at fare ud med bål og brand med panikløsninger en masse, men at sætte yderligere, kloge ressourcer ind, hvor det virkelig gavner.

Man kommer ikke hvidvask og etisk forfald i bankerne til livs med lovgivning alene. Der er brug for et værdi- og kulturmæssigt holdningsskifte i toppen, og nu gider vi altså ikke høre mere undskyld-undskyld.

Det altafgørende skifte – »vi er et andet sted i dag« – kan kun bankerne selv levere.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det altafgørende holdningsskifte kan kun bankerne selv levere.«