Hvidvask: Hårdt brug for et overnationalt tilsyn

Berlingskes erhvervskommentator Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er naivt at forestille sig, at hverken bankerne eller politikerne kan komme hvidvaskhelvedet til livs. Der vil altid være revner og sprækker i det internationale finanssystem, som hvidvaskpenge kan krybe igennem.

Der vil altid være et land eller en bankmand, der vil tage chancen og score en stor gevinst. Så glem alt om en snehvid og uskyldsren, international finanssektor. Den findes ikke.

Opgaven er således ikke at sætte en stopper for al hvidvask. Opgaven er at reducere det enorme omfang, som har chokeret selv hærdede politikere og iagttagere. Halvdelen af Nordens ellers pæne storbanker som Nordea, Danske Bank og Swedbank er fedtet godt og grundigt ind i hvidvask for milliarder. Hertil adskillige europæiske storbanker, som alle står til milliardbøder og det, der er værre.

Det er vigtigt at understrege, at hvidvask de seneste ti år har været ulovlig, men indtil for meget få år siden var der ikke rigtigt nogen, der tog det alvorligt. Herregud, hvor der handles, der spildes.

Set i det perspektiv har det været nødvendigt med en »eksplosion« eller to i sektoren. En øjenåbner som hvidvaskskandalen i Danske Bank. Den har foreløbig kostet Danske Bank-ejerne et tab i størrelsesordenen 100 mia. kroner, en udskiftning af hele topledelsen og et tab af tillid, som ikke kan gøres op i penge.

De er svære at finde, men enkelte eksperter har taget bankerne i forsvar og ladet forstå, at det jo ikke er bankerne, der er de skyldige, men de kunder i bankerne, som foretager hvidvasken. Altså de kriminelle. Det er noget sludder.

Bankerne har da også langt om længe erkendt, at det højt besungne samfundsansvar indebærer en betydeligt skarpere kontrol og medvirken til at reducere omfanget af hvidvask. Således har alene Nordea og Danske Bank nu samlet omkring 2.500 ansatte i compliance-afdelingerne med fokus på hvidvask. Det er et første skridt.

Det næste bliver, at også politikerne meget konkret og meget klogt tager de lovgivningsmæssige initiativer, der er nødvendige. Her er der ikke brug for hovsa- og panikløsninger – som dem den socialdemokratiske Morten Bødskov præsenterede for nylig med eksempelvis en panikudrensning af Finanstilsynets bestyrelse.

Fornuftigt nok tog erhvervsminister Rasmus Jarlov (V) en dyb indånding og undlod at gå med på denne galej, men lod forstå, at disse opstramninger og ny, skærpet lovgivning pinedød må tænkes igennem på en kløgtig måde.

Nu kommer Nordens mest magtfulde topchef, Casper von Koskull fra Nordea, så ud med meldinger om, at bankerne ikke har en jordisk chance for selv at komme hvidvasken til livs. I et interview i dagbladet Børsen opfordrer von Koskull politikerne på tværs af landegrænserne til at etablere en overnational tilsynsmyndighed. Det giver god mening, det er nødvendigt.

Nordea-topchefen skynder sig at erkende, at nej, Nordea er i dag langt fra, hvor Nordea gerne vil være på hvidvaskområdet. Og ja, Nordea vil straks betale alle de bøder, banken måtte blive præsenteret for uden at kny eller sige et ord. Så vidt så godt, det er oprydningen.

Men hvis vi alvorligt skal tale om hvidvaskbekæmpelse fremover, skal der nye og helt anderledes metoder i brug, dels internt i bankerne, men også i international lovgivning. Det kan vise sig at blive en lang og tung proces med besværlige små lande i EU, som ikke ser alvorligt på hvidvask.

Hvidvaskere venter ikke på, at systemet kommer på plads. Derfor har vi brug for et konstant fokus på hvidvask. Og her må banker og politikere altså finde ud af at gå hånd i hånd.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Politikere må altså finde ud af at gå hånd i hånd.«