Undskyld, undskyld og undskyld

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er et paradoks, at hele den finansielle elite samles til fætter- og kusinefest i FinansDanmark på et tidspunkt, hvor bundlinjerne aldrig har bugnet mere, samtidig med at kritikken ude fra aldrig har været mere øredøvende.

Finansen har fået sin helt egen #metoo-bevægelse. Det er ydmygende at være bankansat i disse tider og endnu værre at flashe en bankdirektørtitel. Årsmødet i finansens lobbyorganisation FinansDanmark løber af stablen mandag i Skuespilhuset i København.

Et årsmøde, der i den grad vil blive præget af finansens involvering i hvidvasksager, udbytteskandaler, terrorfinansiering og hvad der ellers findes af dårligdomme, som har fået omverdenen og derfor også stort set samtlige politikere på Christiansborg til at fare i harnisk.

Ingen tvivl om, at branchens formand, direktør Michael Rasmussen, Nykredit, vil lægge sig fladt ned, undskylde og beklage med en eftersætning om, at budskabet er opfattet, at der er strammet op, og at finanshusene i den grad bekender sig til både samfundssind og samfundsansvar.

Herefter vil også nationalbankdirektør Lars Rohde komme med sin etiske dundertale, selv om det seneste røntgensyn af den finansielle stabilitet i landet ellers viser, at de danske finanshuse er sunde og modstandsdygtige. I hvert fald økonomisk set.

Dette årsmøde i FinansDanmark er som oftest en komsammen, som ikke trækker de store overskrifter, men organisationen er fuldt bevidst om, at 2018 er og bliver et meget specielt år for branchen. Derfor er der taget initiativ til at erkende fejlene og tage tæskene i et lønligt håb om snarest at komme videre.

Som noget nyt er der etableret debatter, hvor erhvervsminister Rasmus Jarlov og skatteminister Karsten Lauritzen deltager, samt hvor også Morten Bødskov fra Socialdemokratiet og den radikale leder, Morten Østergaard, får mulighed for at skitsere deres politiske ønsker til, hvordan branchen skal straffes i kølvandet på dette annus horribilis i finansen.

Og vær vis på, strammet bliver der. Banker og finanshuse er normalt ikke tilstrækkeligt sexede til at kunne trække overskrifter i politik. Men sådan er det ikke denne gang. Forargelsen bredt i befolkningen er enorm, og derfor må finansbranchen forvente at komme i skudlinjen op til det folketingsvalg, der er lige om hjørnet.

Der har lydt kritiske røster om det uretfærdige i at lægge nutidens moralkodeks ned over de transaktioner, som strøg igennem bankerne for fem-ti år siden. Det er imidlertid en fejltolkning.

Det er rigtigt, at forretningsetik skifter med tiden, men det er ikke rigtigt, at de oprullede skandaler var OK tidligere. Især to forhold gør sig gældende.

Dels omfanget af den manglende hvidvaskkontrol hos Danske Bank i Estland – omfanget er enormt og uforståeligt. Dels den udspekulerethed bankerne har medvirket til i form af skatteoptimering og aktieudlån på kryds og tværs. Alene med det formål at få snablen ned i de respektive statskasser.

Hvornår har det været etisk god forretningsskik? Vel næppe hverken i 2008 eller 2018. Forskellen er såmænd bare, at det ikke blev opdaget i 2008, men nu afdækket i 2018. Det var ikke udtryk for samfundsansvar hverken i 2008 eller 2018.

Ingen tvivl om at bankerne selv har susende travlt med at få ryddet ud og strammet op internt i finanshusene, om end dette wake-up-call er kommet lidt sent. Den store opgave, og den vil nok trække ind i både 2019 og 2020, bliver at overbevise omverdenen om, at den finansielle branche er bedre end sit rygte.

»Der har lydt kritiske røster om det uretfærdige i, at lægge nutidens moralkodeks ned over de transaktioner, der strøg igennem bankerne for fem-ti år siden. Det er imidlertid en fejltolkning.«


Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator