Tørke i FinansDanmarks bestyrelse

Meget ekstraordinært går Nykredits topchef, Michael Rasmussen, ind i sit fjerde år som formand for FinansDanmark. Der er ikke andre, der kan. Samtidig er Michael Rasmussen blevet mere mild og rund – og står derfor som den samlende figur for en udskældt branche.

Nykredit-topchefen, Michael Rasmussen, går på mandag ind i sit fjerde år som formand for en udskældt branche, FinansDanmark. Hen er kontinuiteten og legitimiteten i branchen – og så er han blevet mere rund og bredtfavnende med alderen. Thomas Lekfeldt

På mandag går Nykredit-topchefen Michael Rasmussen ind i sit fjerde år som finansens øverste ansigt. Han genvælges som formand for FinansDanmark på årsmødet i Skuespilhuset i København.

Det er ret usædvanligt. Tidligere skiftede formandsposten hver andet år. Men da bankerne med Danske Bank og Nordea i spidsen blev mast ud på asfalten i 2018, besluttede FinansDanmark at droppe bestemmelsen om, at formandsposten skulle gå på skift hvert andet år.