To helt nye ord blev føjet til bankfolkenes ordforråd i 2018. Noget så fjernt som »samfundskontrakt« og så det lille fremmedord i den verden »undskyld«..
Det er ikke bare nye ord, bankfolkene har skrevet sig bag øret, nej, de er tatoveret i nakken på hver en ivrig banksælger og skal komme før både rentemarginal, gebyrer og profitter.
I december 2018 stod bankernes førstemand, Michael Rasmussen, på årsmødet i FinansDanmark og var én stor undskyldning for hele branchen. Undskyld Danmark, undskyld at vi har svigtet jer, undskyld at vi har forledt jer, undskyld vi har brudt samfundskontrakten, undskyld for alt. Vi vil aldrig gøre det igen.
Profit må aldrig stå over etik, lød det angrende fra Michael Rasmussen, der til daglig godt nok er chef i Nykredit, men denne dag måtte tage opstilling som skydeskive for hele branchen.
Og ude i samfundet rasede alt og alle mod disse »banditter i habitter«. De sociale medier krævede bankchefernes hoved på et fad. Eller som minimum et par år bag tremmer.
Politikerne fattede snart stemningen. Selv den borgerlige statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og lige så borgerlige erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) gik til biddet og kaldte finansens høje herrer for de værste gloser.
»Det er for at sige det lige ud, ganske rædselsfuldt,« lød det således fra statsministeren.
Samtidig blev der bevilget flere penge og flere politihænder til både Finanstilsynet og bagmandspolitiet SØIK. Nettet skulle strammes for både hvidvaskere og bankdirektører.
Annus horribilis for Dansk Bank
2018 blev året, hvor landets største bank, Danske Bank, blev trukket igennem sølet. En historisk nedtur, der kan sammenlignes med bankens krak tilbage i 1920erne.
Denne gang var det dog ikke økonomien, det haltede med. Faktisk kom de fleste banker med rekordprofitter netop i 2018, også Danske Bank. Bankerne lagde i starten af 2018 en samlet rekordindtjening for året 2017 på 40 mia. kr. frem for offentligheden. Men ak og ve, bankerne fik ingen tak, tværtimod kom bankerne i »bad standing.«
Det var noget så diffust som etikken, det var galt med. Hvidvaskskandalen i bankens estiske filial trak overskrifter over hele verden som en af de største hvidvaskskandaler nogensinde i historien. Og så lige pæne, noble og ordentlige Danmark. Ikke bare finansen, men også Danmark fik taget sin uskyld i 2018.
Sent, meget sent, gik alvoren op for topledelsen i banken. Først forsøgte man sig med en diskret fyring af et direktionsmedlem, Lars Mørch, i april 2018. Det hjalp ikke på opfattelsen i samfundet. Hvidvasksagen voksede sig bare større og større.
Så forsøgte man sig med et afladsbrev til danskerne ved at donere 1,5 mia. kr. til en fond til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Det hjalp heller ikke.
Så blev topchefen Thomas Borgen ofret i efteråret 2018. Dog så kluntet, mente angiveligt hovedaktionæren A.P. Møller Holding, at også bankens formand, Ole Andersen, blev sat fra bestillingen, og erstattet af DI’s direktør Karsten Dybvad. Næste generation i Mærsk-dynastiet Robert Uggla var trådt i karakter og havde trumfet et historisk skifte igennem og sat topledelsen i landets største bank på porten - uden et ord til tak. Omverdenen var forbløffet.
Hjalp med udbytteskat
Som om Danske Banks hvidvaskskandale ikke var nok. 2018 knaldede også en skandale om refusion af udbytteskat i hovedet på den undrende offentlighed.
Også her var storbankerne involveret, nogle af de største advokathuse var involveret, og minsandten om ikke vores fælles pensionshus ATP i Hillerød blev hvirvlet ind i den storm. Ikke fordi ATP selv havde deltaget, men fordi dets chef, Christian Hyldahl, i sin fortid som direktør i Nordea havde været lidt for kreativ med finansielle konstruktioner, der kunne bruges til at lænse de europæiske skattekasser.
Selv om Christian Hyldahl tog afstand fra forretningsmetoderne fem-ti år tilbage i tiden, måtte ATP-chefen til sidst tage sin afsked. Tilliden til ham var forsvundet - lød den nøgterne analyse fra Christian Hyldahl selv.
Facebook i stormvejr
Også i det store udland var man plaget af hvidvaskskandaler og grimme sager om udbytteskat. Tyske, franske, engelske og schweiziske storbanker blev kølhalet i offentligheden og skyndte sig at indgå bødeforlig på adskillige milliarder kroner.
2018 blev året hvor to af de store tech-virksomheder i USA blev pillet af hitlisterne. Fremtiden var ikke som hverken gulddrengen Mark Zuckerberg fra Facebook eller superiværksætteren Elon Musk fra Tesla havde lovet os.
Facebook viste sig fra sin grimmeste side efter afsløringer af, at Facebook ulovligt havde solgt 50 millioner amerikaneres personlige oplysninger. Som efterfølgende blev brugt til at påvirke præsidentvalget i USA.
Zuckerberg blev kaldt i politiske høringer i både England og USA. Her stod Facebook-stifteren nydeligt i sit stiveste puds, uden dog reelt at sige noget. Det lille undskyld kunne næsten ikke høres.
Mini-undskyld fra Musk
Teslas skaber, Elon Musk, kastede sig i en koger af en eller anden stimulans ud i en kærlighedserklæring til sin kæreste på Twitter. Og lod i den forbindelse forstå, at han havde en fiks og færdig plan klar til afnotering af Tesla på børsen. Aktien røg i vejret.
Et tankespind skulle det siden vise sig at være. Af uransagelig årsager slap Elon Musk med skrækken og et næsten ikke hørbart undskyld. Godt nok havde havde han vildledt børsen i USA. Men konklusionen blev, at Tesla ikke kunne undvære Elon Musk og som straf »nøjedes« han med at måtte vige pladsen som formand i Tesla. Så meget for etikken i børsverdenen.
Men een ting er at sige undskyld, noget andet kan det være at mene det. 2019 skal vise, om handling følger ord.
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator
