Flere muskler til Finanstilsynet, større bøder og stop for nye kunder: Her er den nye hvidvaskpakke

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en markant styrkelse af tilsynet med banker i kampen mod finansiel kriminalitet. Det sker i kølvandet på Danske Banks hvidvasksag.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og de tilstedeværende ordførere i den finansielle forligskreds afholder pressemøde i Erhvervsministeriet oven på politisk forlig om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Politikerne på Christiansborg strammer nu grebet over for de danske banker.

Et bredt politisk flertal i Folketinget er netop blevet enige om en aftale, der skal gøre det langt sværere at vaske penge hvide i Danmark, i danskejede banker og i det hele taget at udføre finansiel kriminalitet.

Centralt i aftalen styrkes Finanstilsynet med »betydeligt flere ressourcer«, øgede muligheder for at udskrive bøder, indsætte observatører i bankerne og stoppe for optagelse af nye kunder.

Samtidig øges straffen for at afgive forkerte oplysninger til Finanstilsynet markant, ligesom forældelsesfristerne for grove sager om hvidvask gøres længere, og der arbejdes for at skærpe det personlige ansvar for bankernes ledelser.

»Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren. Det er afgørende både for sektoren selv og for Danmark,« siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på et pressemøde i Erhvervsministeriet.

Konkret består den politiske aftale af 16 nye initiativer, der styrker Finanstilsynet og stiller øgede krav. Aftalen er indgået i den finansielle forligskreds, der består af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Ifølge Rasmus Jarlov bygger forløbet på Danske Banks hvidvasksag, som, han mener, har »været utilfredsstillende«.

»Jeg er meget glad for, at vi har kunnet indgå så bred en aftale. Især lige op til et folketingsvalg. Man kunne godt have været fristet til at positionere sig over for hinanden, men alle partier har haft øjnene på bolden,« siger ministeren.

Her er de vigtigste punkter i aftalen:

  • Finanstilsynet får mulighed for at give bøder (potentielt i milliardstørrelse).
  • Finanstilsynet kan indsætte observatører i bankerne.
  • Whistleblowere må ikke forhindres i at tale med myndighederne.
  • Finanstilsynet får flere ressourcer.
  • Finanstilsynets formand og næstformand må ikke komme fra banksektoren, og bestyrelsen skal leve op til strenge krav.
  • Op til tre års fængsel for at give forkerte oplysninger til Finanstilsynet.
  • Forældelsesfristen for overtrædelser af hvidvaskloven og lov og finansiel virksomhed hæves op til ti år.
  • Revisorer kan straffes for manglende indsats overfor hvidvask.
  • De store banker inspiceres for hvidvask i løbet af 2019.

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Morten Bødskov, havde gerne set, at Finanstilsynets bestyrelse var blevet udskiftet. Samtidig havde han ønsket en opsplitning af Finanstilsynet, men begge dele må han se langt efter.

»Vi havde gerne set yderligere skærpelser,« siger Morten Bødskov, som mener, at der er behov for en kulturændring i Finanstilsynet.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, glæder sig især over, at et undersøgelsesudvalg nu skal granske, om staten har mulighed at sætte en stopper for godtgørelse til fratrådte bankdirektør.

»Det kan ikke være rigtigt, at direktører i eksempelvis Danske Bank får store fratrædelsesgodtgørelser med sig, når de forlader en bank i krise,« siger Hans Kristian Skibby.