Krigen om DONG bryder ud i flammer: Lykketoft i frådende angreb på Corydon

Bjarne Corydon får karakteren nul, Henrik Poulsen var overflødig, og staten blev snydt på det skammeligste. Sådan lyder tidligere finansminister Mogens Lykketofts bandbulle mod tidligere finansminister Bjarne Corydon og hele forløbet, der endte med, at Goldman Sachs købte en del af DONG. Lykketoft lever ifølge Corydon i et »postfaktuelt mørkeland«.

Mogens Lykketoft, socialdemokratisk politiker. Han har blandt andet været udenrigs-, finans- og skatteminister i forskellige regeringer, været formand for Folketinget, statsrevisor og formand for FN's 70. generalforsamling fra september 2015 til september 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Historien om salget af DONG tager en ny dramatisk drejning.

To af de seneste årtiers mest fremtrædende politikere ryger nu ud i et direkte opgør om den stærkt omdiskuterede DONG-handel.

Den tidligere finansminister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft går til angreb på Bjarne Corydon, der var finansminister for samme parti i den periode, hvor amerikanske Goldman Sachs i 2014 købte sig ind i DONG.

Mogens Lykketoft er nemlig langtfra enig i den version af DONG-sagen, som bl.a. Bjarne Corydon de seneste dage har fortalt i Berlingskes oprulning af forløbet.

Lykketoft mener, at handlen aldrig skulle have fundet sted, og at det alene skete pga. total uvidenhed i den daværende DONG-bestyrelse og i toppen af den SRSF-regering, der dengang ledede landet. Særligt forstod de ikke værdien af den havvindmølledel, som siden udviklede sig til en af dansk erhvervslivs mest lukrative forretninger nogensinde, og som har gjort, at staten med sit nuværende ejerandel på 50,1 pct. af Ørsted sidder på aktier til en værdi af 185 mia. kr.

»Hverken bestyrelsesformand Fritz Schur eller finansminister Bjarne Corydon havde nogen idé om, hvilket enormt guldæg, der var ved at blive udklækket af Eldrup (daværende DONG-topchef Anders Eldrup, red.) og de gulddrenge, som han havde,« siger Mogens Lykketoft, der var finansminister fra 1993 til 2000.

En lang række aktører har de seneste dage givet deres bud på, hvordan de oplevede de dramatiske måneder i vinteren 2014. Her købte Goldman Sachs 18 pct. af DONG og solgte siden aktierne med en gevinst på 12,4 mia. kr.

En helt skandaløs handel, mener nogle, mens andre peger på, at handlen var den helt rigtige og en afgørende forklaring på de enorme kursstigninger, der siden har været i selskabet.

Enorm gevinst

Lykketoft er klart på det første hold. Han mener, staten selv burde have skudt de i alt 13,3 mia. kr. ind, som manglede i det dengang kriseramte DONG.

»Det er rigtigt, at vi efterfølgende har fået en enorm gevinst. Men det, som er forkert, er årsagssammenhængen. Nemlig at forudsætningen for at frigøre den enorme værdi var, at man skulle gå gennem Goldman Sachs. Goldman Sachs skabte ikke noget som helst,« siger Lykketoft.

Han er særlig stærkt kritisk over for Bjarne Corydon, der ellers, som Lykketoft selv, var socialdemokrat. Han mener, at Corydons indsats under DONG-handlen er til dumpekarakter.

»Corydon skal have den laveste mulige karakter, man kan få. Det skal han, fordi hans stædighed forhindrede staten i at få en endnu større fortjeneste, og fordi hans kraftige sats på Goldman Sachs var en politisk byrde, der var ved at slå regeringen ihjel,« siger Lykketoft.

Bjarne Corydon var socialdemokratisk finansminister med til at sælge 18 pct. af energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldman Sachs i starten af 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Udover statens aktier i Ørsted til en værdi på omtrent 185 mia. kr. – et enorm løft i værdierne siden 2014 – mener Lykketoft, at staten også kunne have fået det afkast, som Goldman Sachs opnåede på handlen.

»Vi har fået en masse værdier i Ørsted, og det er strålende og godt. Men vi havde haft mere til velstand, hvis vi ikke havde gået omvejen med Goldman Sachs,« siger Lykketoft.

Bjarne Corydon har siden meldt sig ud af socialdemokratiet og er i dag adm. direktør og chefredaktør på Børsen. Ikke overraskende er han helt uenig med Lykketoft.

»Lykketofts største problem er, at han kan blive enormt provokeret af sandheden, hvis den forstyrrer hans egen forfængelighed. Det sender ham ind i et postfaktuelt mørkeland, som ellers kun bebos af yderfløjene. Det er ekstra trist, når man husker hans bidrag til at privatisere, reformere og stramme op, da han selv var finansminister,« siger Bjarne Corydon.

Corydon understreger, at Goldman Sachs var den eneste og bedste mulighed for at skaffe DONG kapital i det omfang, selskabet behøvede. Lykketoft mener dog, at staten skulle være kommet med pengene – også selvom der i forligskredsen bag DONG med SRSF-regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative ikke var flertal for det.

»SRSF-regeringen havde sammen med Enhedslisten flertallet i Folketinget, og det havde ikke været nødvendigt at spørge nogen borgerlige partier om det. Så selvfølgelig var det politisk muligt, men det krævede, at de selv forstod, hvad de sad med,« siger Lykketoft.

Men en beslutning om at gå uden om den brede forligskreds bag DONG-salget, ville ifølge Corydon havde været helt usædvanligt og meget skadeligt for selskabet.

»Jeg synes, det er temmelig chokerende og egentlig ganske betegnende for den bagvedliggende uansvarlighed, at Lykketoft nu åbenbart indrømmer, at han helst havde set et forligsbrud, hvor rød blok skulle sætte sig på styringen af DONG og smide resten af Folketinget ud. En praksis, der ville have været dødbringende for DONG, og som han jo aldrig selv af gode grunde betjente sig af som finansminister,« lyder svaret fra Corydon.

Eldrups fyring til debat

Lykketoft mener, at fejlene begyndte allerede årene forinden, hvor den tidligere topchef Anders Eldrup blev fyret. En kritik som ofte fremføres af kritikerne i DONG-sagen.

Fyringen skete på et tidspunkt, hvor Anders Eldrup havde udviklet DONG i mange forskellige retninger, men hvor særligt satset på havvind tegnede lovende.

På det tidspunkt var området dog kun et af i alt 12 forretningsben, hvor mange andre dele af forretningen med alt fra elbiler til kul, olie og gas langtfra gik lige så godt. Tværtimod viste det sig, at der var store finansielle udfordringer.

I 2012 blev Eldrup fyret af en enig DONG-bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne mente ikke, at Eldrup havde informeret dem nok om, hvad han gik og lavede, og at han havde investeret for massivt og vildt i for mange retninger. Den udslagsgivende faktor blev en række særligt lukrative lønpakker til en række medarbejdere i havvinddivisionen – medarbejderne blev efterfølgende døbt »guldfuglene« i offentligheden.

Lykketoft fremfører dog, at det var formand Fritz Schur, som havde set sig sur på Anders Eldrup og stod bag afskedigelsen. Bjarne Corydon understreger, ligesom Berlingskes oplysninger, at alle i bestyrelsen var enige i beslutningen.

»Jeg vil bare stille minde om, at det ikke var Fritz Schur, der fyrede Anders Eldrup, men en enig bestyrelse, der blandt andet talte Novos Lars Rebien, som Harvard Business Review flere gange har blevet kåret til verdens dygtigste CEO. Og ikke mindst den tidligere socialdemokratiske miljøminister Jens Kampmann,« siger Corydon.

Da Henrik Poulsen tiltrådte som ny topchef i DONG i august 2012 satte han hurtigt otte af selskabets i alt 12 forretningsben til salg, da man i grove træk ingen fremtid så i dem for DONG. I stedet skulle frasalgene hjælpe med at betale af på den hastigt voksende gæld.

Skulle have fyret bestyrelsen

Lykketofts hovedargument for udfaldet mod Bjarne Corydon er, at Anders Eldrup burde være fortsat i DONG og gennemført den transformation af selskabet, som Henrik Poulsen siden har gennemført med stor succes.

»Jeg mener helt bestemt, at Anders Eldrup kunne have gjort det samme som Henrik Poulsen, og det havde været rimeligt, hvis han havde fået lov til det. Men Bjarne Corydon traf den forkerte beslutning og fyrede direktøren i stedet for bestyrelsesformanden,« siger Lykketoft.

Men var det ikke vigtigt for DONG, at Henrik Poulsen kom ind med en helt anden baggrund og en helt anden tilgang?

»Jeg tror faktisk ikke Henrik Poulsen kom med en anden tilgang, men han kunne se det samme, som Eldrup kunne se,« siger Lykketoft.

Henrik Poulsen er siden blevet meget rost og bliver af mange set som en af de sidste ti års dygtigste danske erhvervsledere. Kan du forstå, hvis nogen vil være uenige med dig i det synspunkt?

»Det er meget muligt, men det er nu min betragtning,« siger Lykketoft.

Corydon ser helt anderledes på Henrik Poulsens rolle. Han mener, at netop Poulsen var afgørende for den udvikling, der siden fandt sted.

»Der er næppe noget seriøst menneske i dansk erhvervsliv, der ikke forstår og anerkender, at Henrik Poulsen har været helt afgørende for Ørsteds mirakuløse succes, så det var meget vigtigt at få ham ansat i sin tid,« siger Corydon.

Mogens Lykketoft har udover finansminister også være udenrigsminister i en kort periode, formand for Folketinget og formand for Socialdemokratiet.

Læs serien om verdens mest vellykkede skandale her

GRAFIK

Sådan har ejerskabet af DONG/Ørsted udviklet sig

Ved kapitaludvidelsen i 2014 gik den danske stat fra at eje 81 pct. til 59 pct. af DONG Energy. Nu ejer staten 50,1 pct. af selskabet, der i dag hedder Ørsted.