Frank Jensen: En rigtig dårlig og uretfærdig idé at lægge afgifter på biomasse

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) frygter, at debatten om, hvor klimavenlig biomasse egentlig er, kan føre til en afgift på biomasse. Det vil være uretfærdigt over for københavnerne, hvis de får en dyrere varmeregning, når de er gået forrest med at få udfaset kulfyrede værker. Halvdelen af hovedstadens fjernvarme kommer fra biomasse.

Fjernvarme
I de senere år er blandt andet Bredgade i København blevet gravet op for at lægge fjernvarme. 51 pct. af fjernvarmen i Hovedstadsområdet kommer fra biomasse, og den prioritering møder international kritik. Overborgmester Frank Jensen, som i øvrigt vil have de maskiner, der bliver brugt til f.eks. fjernvarmearbejde og vejarbejde, gjort klimavenlige, håber ikke, at Christiansborg-politikerne lægger afgift på biomasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) følger bekymret med i den igangværende debat om, hvor klimavenlig biomasse egentlig er. 51 pct. af den fjernvarme, der bliver produceret i hovedstadsområdet og dermed også i København, kommer nemlig fra afbrænding af biomasse i form af træpiller, flis og andre restprodukter.

Debatten er blusset op, efter at en række udenlandske forskere over for TV 2 har kritiseret, at Danmark indregner biomasse som CO2-neutralt i sit klimaregnskab. Forskerne mener ikke, at biomasse kan betegnes som CO2-neutralt, hvis man kigger på hele livscyklussen for biomassen. Hvis afbrændingen af biomasse tælles med i det danske CO2-regnskab, vil vi ifølge TV 2 udlede 39 procent mere CO2, end vi officielt gør i dag.

Det har fået et af regeringens støttepartier, Enhedslisten, til at foreslå, at brugen af biomasse skal udfases blandt andet ved at indføre afgift på biomassen.

Men det er en »rigtig, rigtig dårlige idé«, mener Frank Jensen.

»Det vil være en meget hård behandling af dem, der går foran. Det vil være uretfærdigt, hvis københavnerne, der har gået foran for at få kulfyrede kraftværker udfaset, skal have en dyrere varmeregning,« siger Frank Jensen.

Frank Jensen er i år vært for det højt profilerede »C40 World Mayors Summit«, der løber af stablen i København 9.-12. oktober. Her vil omkring 80 borgmestre fra hele verden mødes for at diskutere og komme med forslag til, hvordan byerne kan hjælpe med at løse klimaudfordringerne.

Spørgsmålet er, om Frank Jensen i kølvandet på den igangværende debat vil promovere en københavnsk model til at udfase kulkraftværkerne baseret på massiv import af biomasse.

Overborgmester i København, Frank Jensen (S)

»Det vil være en meget hård behandling af dem, der går foran. Det vil være uretfærdigt, hvis københavnerne, der har gået foran for at få kulfyrede kraftværker udfaset, skal have en dyrere varmeregning.«


»Det er klart, at når vi nu er så heldige, at borgmestre fra hele verden kommer til København, så vil det også gøre indtryk på dem, at 99 pct. af alle bygninger i København i dag er koblet på fjernvarmenettet, og at det er lykkedes os at reducere CO2-udslippet fra varmeproduktionen med 42 pct. ved blandt andet at omlægge fra kulfyrede kraftværker til certificeret biomasse, som består af restprodukter, der ellers ikke kunne anvendes,« siger Frank Jensen.

»Men når det er sagt, så er biomasse i enhver henseende noget, der skal bruges i en overgangsfase, indtil vi har nye teknologier, der er mere bæredygtige. Vi stod i sin tid i et valg mellem at bygge et nyt kulkraftværk eller finde en mere klimavenlig løsning, og i den situation mener jeg, at biomasse var det rigtige alternativ,« siger Frank Jensen.

Biomasse er ikke en eksportløsning

Biomasse vandt for alvor indpas i den danske fjernvarmeproduktion med den energiaftale, som et bredt politisk flertal indgik i 2012 med det formål at få udfaset kulkraft. Aftalen betød støtte til biomasse og førte til store investeringer i nye kraftværker, der fyrer med biomasse.

»Resultatet er, at vi i dag er dårligt stillet, når det gælder omstilling til klimavenlig varmeproduktion. Brugen af biomasse er fuldstændig løbet løbsk. Vi burde have satset på en flerstrenget strategi, men nu er der stort set ikke blevet plads til f.eks. geotermi og varmepumper. Det viser, hvorfor det nogle gange er bedre at vente lidt, fordi teknologierne skal modnes,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han håber derfor ikke, at Frank Jensen og Københavns Kommune vil bruge kræfter på at overbevise borgmestrene fra næsten 100 byer verden over om, at de skal skifte til den københavnske model med storforbrug af biomasse i varmeforsyningen og biobrændstof til transport og specialmaskiner.

»Det er på ingen måde en model, som vi kan være stolte af og eksportere til andre lande. Jeg håber ikke, at det er en model, der bliver præsenteret som et eksempel til efterfølgelse på C40-topmødet. Vi har derimod en fantastisk model, når det handler om strategisk energiplanlægning, energieffektivitet i bygninger, udbredelse af fjernvarme og ikke mindst på land- og havvindmøller,« siger Brian Vad Mathiesen.