Fortsat salg af i-data

Selskabet meddelte endvidere, at der stadig arbejdes intenst på en kapitaltilførsel, der er nødvendig for selskabets

overlevelse. Spar Nord ser risikoen i aktien som værende ekstrem høj og anbefaler salg af aktien, hedder det i bankens

morgenkommentar.



Fra Carlsberg til A.P. Møller

Jyske Bank anbefaler nu investorer at omlægge fra Carlsberg

til A.P. Møller. Banken vurderer, at potentialet i Carlsberg er begrænset, og samtidig har kursen været positivt

påvirket af en højere vægtning i MSCI indekset pr. 31. maj.


Omvendt vurderer Jyske Bank, at A.P. Møller

er attraktivt prisfastsat på det nuværende niveau og er blevet negativt påvirket af en lavere vægtning i MSCI

indekset.



FLS-tal skuffede - men købSelve kvartalstallene fra FLS Industries skuffede med et underskud på

24 mio. kr. i primær drift samt et fald på ca. 9 pct. i nettoomsætningen, men alligevel fastholder Sydbank sin købsanbefaling

på aktien, hed det torsdag i en analyse.


FLS-ledelsen opretholder sin målsætning om at nedbringe gælden

til 4 mia. kr. ved halvåret, hvilket Sydbank vurderer er meget positivt. Som ventet ønsker FLS-ledelsen at sælge

Secil-aktieposten, hvilket banken skønner kan ske senere i år.



Jyske Bank hæver VestasJyske Bank hæver

Vestas til Køb efter kursfald, fremgår det af bankens morgenkommentar.


Aktien har tabt mere end halvdelen af de

kursstigninger, der fulgte i kølvandet på PTC forlængelse og opjustering. - Vi har svært ved at se relevante

negative nyheder, der skulle være årsag til de seneste dages kurstilbagefald, hedder det.









Danske sænker

GN-estimater

Danske Securities har sænket sine estimater for indtjeningen pr. aktie i GN Store Nord, men analytiker Poul Ernst

Jessen har alligevel fastholdt sin købsanbefaling. Det skriver Bloomberg News. Danske venter nu et underskud på 0,1 kr.

pr. aktie i 2002 mod en tidligere forventning om et plus på 0,5 kr. I 2003 er EPS sænket med 40 øre til 1,6 kr.

og i 2004 med 30 øre til 2,7 kr.