Forsker: Industrisektor skal igen bane vejen for overenskomst

Der er tradition for, at industriens parter går forrest med overenskomsterne på det private marked.

CO-Industris formand, Claus Jensen, og Dansk Industri skal de kommende uger forsøge at finde en overenskomst på de næste år. Mange andre områder vil holde et skarpt øje med, hvad de når frem, vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. (Arkivfoto) Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. De kommende uger skal arbejdsgivere og fagbevægelsen forhandle om overenskomster på det private arbejdsmarked for de næste år - og onsdag åbnes ballet på den vigtigste slagmark: Industriens område.

Historisk set har området stået for den første aftale, og den tradition er der god grund til, at man holder fast i, siger arbejdsmarkedsforsker på Faos på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.

- Det er dem, der har de konkurrenceudsatte erhverv - altså en stor del af eksporten, siger hun.

- Derfor giver det mening, at de ligger niveauet for løn og arbejdsvilkår i overenskomsterne, så man ikke får sat et for højt niveau til at kunne produce og afsætte sine varer i udlandet.

I alt skal der forhandles arbejdsvilkår og løn for omkring 600.000 lønmodtagere i private virksomheder i Danmark.

Af dem hører 230.000 hjemme på industriens område. Her skal otte fagforbund samlet i CO-Industri med Dansk Metals formand, Claus Jensen, i spidsen blive enige med Dansk Industri, der repræsenterer arbejdsgiverne.

Og de har groft sagt til 7. februar, hvor der er frist for at opsige de gældende overenskomster.

Det bliver hermed på industriens område, at der skal kæmpes om kroner og øre - og hvor resultatet får betydning for alle de andre områder, som følger, herunder transportsektoren og byggeriet, servicesektoren.

Nana Wesley Hansen holder dog også øje med andre ting, end hvor mange kroner og øre der ender i aftaleteksten.

- De kommer nok også til at diskutere Fritvalgs Kontoen, der er et element, som tidligere er forhandlet på industriens område, og som har fået betydning for flere af de andre områder, siger hun.

- Og jeg kan forestille mig, at de også vil tale om efter- og videreuddannelse, som begge har interesse i. Arbejdsgiverne vil også komme med ønsker til mere fleksibilitet i overenskomsten.

Fritvalgs Lønkontoen betyder, at en del af din ferieberettigede løn sættes ind på en konto. Her kan lønmodtageren vælge at bruge dem på en række forskellige ting.

Pengene kan gå til mere ferietid eller flere penge under ferien. De kan også gå til pension, nedsat tid for seniorer eller to børneomsorgsdage.

/ritzau/