For første gang nogensinde: Finanstilsynet påbyder Danske Bank at åbne døren for uvildige eksperter

Danske Bank lever endnu ikke op til sin egen plan for, hvordan banken vil forhindre at blive brugt som led i hvidvask af sorte penge og anden økonomisk kriminalitet. Derfor skal sagkyndige nu sættes ind for at holde øje med, at planerne bliver overholdt. Det er anden gang inden for et halvt år, at tilsynet beslutter, at uvildige eksperter skal sættes ind i banken, i to vidt forskellige sager.

Finanstilsynet sender en forlænget arm ind i Danske Bank, der skal holde øje med, at en plan til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet føres ud i livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Grønholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Finanstilsynet har nu pålagt bedt Danske Bank at åbne sine døre og lade eksterne eksperter overvåge, at banken får gennemført den genopretningsplan, der er er indført som følge af bankens hvidvasksag i Estland.

Det sker, fordi planen, der har som mål at forhindre hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, er forsinket og på et specifikt område har vist sig mangelfuld.

Det fremgår af en afgørelse fra Finanstilsynet.

Vicedirektør i Finanstilsynet Rikke-Louise Ørum Petersen skriver til Berlingske, at skridtet skal hjælpe Danske Banks såkaldte »Financial Crime Plan« i mål.

»Færdiggørelsen af bankens program er central for, at den kommer på plads i relation til de krav, der stilles til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror. Programmet er samtidig omfattende og komplekst. Derfor har Finanstilsynet fundet det hensigtsmæssigt at benytte det nye instrument i denne sammenhæng,« lyder det.

Det er første gang, dette nye redskab fra ny lovgivning på området tages i brug.

Lovgivningen blev indført under den tidligere regering med finansminister Rasmus Jarlov (K) i spidsen som følge af hvidvasksagen i filialen i Estland.

Finanstilsynet har nu mulighed for at indsætte en eller flere sagkyndige i op til et halvt år.

»Indsættelsen af en sagkyndig tænkes ifølge lovforarbejderne anvendt i situationer, hvor der vil være behov for at følge virksomheden tæt og indefra. Indsættelse af en sagkyndig kan bruges som led i Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Der er derfor tale om et tilsynsredskab og ikke en sanktion, straf eller lignende. Indsættelse af en sagkyndig er heller ikke et værktøj til at få virksomheden til ændre adfærd, som for eksempel et påbud er,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Ekspertisen – den eller de sagkyndige – udpeges af Finanstilsynet. Opgaven skal i offentligt udbud, det er derfor ikke muligt at sige, hvornår de er på plads i banken.

Men Finanstilsynet oplyser, at det skal ske »snarest muligt«.

Sagkundskaben skal findes blandt personer med de rette kompetencer inden for governance og hvidvask, oplyser tilsynet.

Philippe Vollot, koncerndirektør med ansvar for compliance i Danske Bank, tager afgørelsen til efterretning:

»Vi bakker op om afgørelsen og hilser den velkommen i betragtning af kompleksiteten og omfanget af vores plan for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, hvor vi befinder os i en kritisk fase i eksekveringen af planen. Vi har gjort væsentlige fremskridt, hvilket Finanstilsynet anerkender i dets afgørelse, og vi vil fortsat styrke vores rammer for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i tæt dialog med Finanstilsynet og eksperten.«

Vollot har fortsat tillid til, at banken når sine overordnede mål og tiltag. Alle dele af planen forventes implementeret i 2023.

Flere eksperter indsat

Dermed har Finanstilsynet ganske usædvanligt inden for et halvt år i to tilfælde besluttet at indsætte eksterne eksperter i Danske Bank.

Der er tale om to vidt forskellige skandaler, og Finanstilsynets skridt tager afsæt i to forskellige regelsæt.

Den anden sag drejer sig om gældsinddrivelsessagen, som TV 2 og Berlingske har afdækket, hvor Danske Bank uretmæssigt i årevis har inddrevet forældet gæld fra tusindvis af kunder.

I november besluttede Finanstilsynets bestyrelse, at Danske Bank skulle betale for en uvildig undersøgelse.

Dermed tog bankernes vagthund også på det tidspunkt et usædvanligt skridt med udgangspunkt i anden lovgivning, der på det tidspunkt ikke var brugt de seneste otte år.

Finanstilsynet påpegede, at undersøgelsen specifikt skal sikre, at samtlige kunder, der er blevet ramt af den ulovlige gældsinddrivelse, bliver korrekt identificeret.

»Finanstilsynet vurderer (...) at det i denne sag vil være afgørende for at genetablere tilliden til lovmæssigheden af bankens gældsopkrævning, at der foretages en vurdering af, om banken i overensstemmelse med påbuddet har identificeret og orienteret de berørte kunder,« skrev tilsynet blandt andet.

Derudover skal undersøgelsen også holde øje med, at eksisterende data om kunder bliver renset og kontrolleret for fejl, så »der ikke fremadrettet bliver overført forkerte data til bankens it-systemer for gældsinddrivelse«.

Undersøgelsen skal også sikre, at bankens it-systemer fremover kan håndtere forskellige typer af data på gældsområdet, så man sikrer en korrekt gældsinddrivelse fremadrettet.

Danske Bank har hyret Kammeradvokaten og KPMG til at stå for arbejdet.