Erhvervslivet skal skabe flere guldæg

Opkøb er det synlige bevis på, at dansk innovation er i verdensklasse. Problemet er snarere, at der ikke sker flere!Danmarks fremtid i den globale konkurrence afhænger af, om forskermiljøer og vækstvirksomheder kan levere en håndfuld verdensmestre i innovation frem for nogle hundrede danmarksmestre.

GLOBALISERINGENS MODSTANDERE ser problemer alle vegne og vender dermed det blinde øje til mulighederne. Denne berøringsangst over for den nye tid rammer selv fornuftige mennesker i erhvervslivet.

Det mest synlige eksempel er de hyppige beklagelser over, at danske virksomheder havner på udenlandske hænder. Med panderynken, hovedrysten og fødderne solidt plantet i den danske muld begræder diverse kommentatorer, at vi sælger ud af »arvesølvet«.

Jeg mener, at disse bekymringer hører industrisamfundet og en anden tid til. Tilstedeværelse af professionelle udenlandske investorer i danske innovationsmiljøer er ikke et problem, men et ønskescenarie.

Danmarks fremtid i den globale konkurrence afhænger af, om forskermiljøer og vækstvirksomheder kan levere en håndfuld verdensmestre i innovation frem for nogle hundrede danmarksmestre.

Og virkelig verdensklasse kræver en løbende kontakt til udlandet, som giver disse miljøer en langt bedre forståelse for, hvad der kræves for at slå igennem internationalt.KONTAKTEN BETYDER SELVFØLGELIG også, at nogle succesrige »guldæg« bliver overtaget af udenlandske virksomheder eller investorer. Selvfølgelig er ikke alle salg lykken. Nogle går galt. Nogle kunne måske også vokse yderligere på egen hånd.

Det er imidlertid undtagelser og en nødvendig pris for at være med i det globale førerfelt.

Samtidig understreger hvert enkelt opkøb, både herhjemme og i omverdenen, at Danmark kan levere unik innovation.

Slutresultatet bliver oftest en langsigtet gevinst for samfundet i form af arbejdspladser. Lokale udviklingskompetencer har nemlig en tendens til at tiltrække flere investeringer fra moderselskabet og brede sig som ringe i vandet til nye opstartsvirksomheder.

Lokal innovationsaktivitet betyder således væsentligt mere for dynamikken i dansk erhvervsliv end ejerskabets nationalitet.

Der er også andre gode grunde til, at opkøb og investeringer er en fordel for vækstvirksomhederne. Levetiden på god innovation bliver kortere og kortere.

Og det kan tage mange år for en dansk vækstvirksomhed at opbygge sin egen internationale organisation. Værdifuld tid, hvor det produkt, der er unikt i dag, risikerer at tabe terræn.MANGE SALG AF DANSKE vækstvirksomheder handler om, at innovationen i det danske firma får en større værdi af at komme ind på hylden i en stor multinational virksomhed. Det var tilfældet, da Intel købte GiGA i 2000, da Microsoft købte Navision i 2002 og senest, da Eidos købte IO Interactive i 2004.

Når man, som jeg, har arbejdet for amerikanske virksomheder i mere end 20 år, deriblandt Intel og senest Microsoft, får man et andet perspektiv på denne type opkøb. Amerikanske koncerner har den finansielle styrke og de multinationale organisationer, som hurtigt kan omsætte gode ideer i global omsætning.I STEDET FOR AT BEKLAGE og frygte udviklingen er der behov for mod og optimisme. Der er behov for, at dansk forskning og erhvervsliv lægger flere guldæg.

Der er især behov for en tættere kontakt til investorer med forstand på at kommercialisere innovation til et verdensmarked - uanset om det er udenlandske virksomheder.

Der er ikke behov for at klamre sig til guldæg, der allerede er lagt.