Ejendomme

Kort om ejendomme

Prescott i Cannes

Den engelske vicepremierminister John Prescott var på MIPIM i Cannes for at udveksle erfaringer med borgmestre fra store europæiske byer som Paris, München, Rom og Madrid. Han deltog på et stort borgmester-symposium og besøgte de engelske stande på messen. Fra vort naboland Sverige deltog bl.a. Ilmar Repalu, kommunordfører (borgmester) i Malmø, mens Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og den øvrige borgerrepræsentation valgte at blive væk, til trods for det massive opbud af borgmestre fra de europæiske storbyer.Warszawa udvikles

Hjertet skal tilbage i den polske storby Warszawa. Derfor deltog bystyret i Warszawa på MIPIM for at finde finansielle partnere, der skal deltage i udviklingen af 30 hektar centralt beliggende byområde i den aldrende europæiske stad. Warszawa er en af de få byer, der ikke har et naturligt bycentrum. Det blev ødelagt under Anden Verdenskrig. I stedet byggede kommunisterne en stor plads til militærparader. Dette område skal nu udvikles - og bl.a. huse butikscentre.Torontos havnefront

Den canadiske by Toronto vil revitalisere sin havnefront. Projektet har en størrelse, så det ses som det vigtigste element i en plan om at placere Canada på verdenskortet med nye grønne arealer, havneudvikling og livskvalitet som nøgleordene. I 2001 dannede de canadiske myndigheder Toronto Waterfront Revitalization Corporation (TWRC), som har til opgave at udvikle et område på godt 800 hektar - eller 20 gange så stort et område som Londons Canary Wharf. Projektet løber over 30 år og bliver verdens hidtil største urbane havnefrontprojekt.