Business-overblik: Nationalbankdirektør sætter år på de lave renters tid

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Lars Rohde
Nationalbankdirektør Lars Rohde fortæller i mandagens avisudgave af Børsen, at han regner med, at de lave renter fortsætter mange år endnu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

God morgen.

Vi går ind i den sidste uge i november, og den starter denne mandag med en tur forbi en nationalbankdirektør, der har taget den store kikkert frem. Vi kommer også forbi solskinsøen, hvor Ørsted har store planer, og så begynder vi ellers i topskatteland.

1
Topskat er for alle

Det er ikke kun læger, advokater, ingeniører og andre akademikere, der i dag betaler topskat. En hel del faglærte og ufaglærte er ramt af den hårde beskatning. Det skriver Berlingske i dag med udgangspunkt i en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Med diverse skatteformer har man ellers de senere år hævet grænsen for, hvornår man skal betale topskat, så almindelige lønmodtagere kan slippe for skatten. Alligevel er hver tredje, der betaler topskat, faglært eller ufaglært, og de udgør dermed den største gruppe af dem, der betaler topskat.

»Der er relativt mange topskatteydere, som har et almindeligt job. For eksempel er der 3.900 sygeplejersker, 3.400 grundskolelærere og 2.700 journalister, der betaler topskat,« konstaterer Cepos-cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer 1,4 mio. lønmodtagere, mener dog, at »det er helt i skoven, når Cepos prøver at tegne et billede af, at det er helt almindelige lønmodtagere, der betaler topskat«.

»Blandt FH-lønmodtagerne er det kun otte ud af 100, der betaler topskat. Og mit bedste bud er, at de fleste af dem ikke ligger ret langt over topskattegrænsen, og derfor slipper de med et relativt lille beløb. Jeg synes, at Cepos skal stå ved, at de ønsker sig skattelettelser til sig selv og deres rige venner i stedet for at skubbe lønmodtagerne foran sig i deres evige kamp mod topskatten,« siger Lizette Risgaard i et skriftligt svar.

2
Lave renter så langt øjet rækker

Både privatkunder og banker har efterhånden vænnet sig til, at der kan stå minus foran renterne, og det er en tilvænning, der ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde ikke bliver pillet ved lige foreløbig. Siden 2012 har renten i Nationalbanken – med få måneders undtagelse – været negativ, og det forbliver den forventeligt mange år endnu.

»Det dybt interessante er, at der ikke umiddelbart er noget, der tilsiger på hverken fem eller ti års sigt, at det skulle blive væsentligt anderledes,« siger Lars Rohde til Børsen.

Det er særligt strukturelle forhold, der lægger til grund for den lave rente. Avisen henviser til en analyse fra Nationalbanken, der viser, at det underliggende strukturelle renteniveau er faldet markant siden 1990erne. Dengang var den såkaldte naturlige realrente fire pct. I dag er den minus to pct.

Dermed bliver der i analysen også pillet ved den lidt mere gængse opfattelse af, at det udelukkende er finanskrisen efterfulgt af gældskrisen, der har skubbet centralbankerne til at presse renten ned. Ifølge analysen er det mere end tre fjerdedele af faldet i renten siden 90erne, der kan forklares af strukturelle forhold som bl.a. befolkningsudviklingen og øget opsparing. Og da de ting ændrer sig langsomt, og altså over tre årtier har presset renten ned, vil det efter alt at dømme også tage lang tid, før det trækker renten op igen.

Nationalbankdirektøren henviser i Børsen til, at markedets forventning i dag er, at den korte rente i euroområdet først bliver positiv omkring årskiftet 2025-2026. Aktuelt er den ledende rente i Den Europæiske Centralbank minus 0,5 pct.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Ørsted vil flytte kæmpe vindmøllepark til Bornholm

Som et led i regeringens klimamål for 2030 skal der bygges en kunstig ø omgivet af havvindmøller. Det fremgår af regeringen og deres tre støttepartiers forståelsespapir. Målet er, at mellem hundrede og tusinde vindmøller skal levere el til de omkringliggende kystlande.

Men det er omkostningsfuldt og tidskrævende at bygge en ø, og det kan være svært at nå til 2030. Derfor foreslår den delvist statsejede energi-gigant Ørsted nu, at projektet udføres på Bornholm i stedet for.

»Her behøver man ikke at bygge og dræne som i Nordsøen. Så man kan bruge den infrastruktur, der allerede er på plads, og længe før 2030«, siger Martin Neubert, Ørsteds havvindmøllechef, til Politiken.

Fra Bornholm kan el-kabler både forsyne Sjælland, Polen og på sigt Tyskland og Sverige, lyder det. Flere eksperter roser ideen, og det samme gør Bornholms borgmester.

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre ting, som investorerne bør holde øje med mandag:

  • Vi starter dagen ud med fokus på datafronten og et nøgletal, der nemt kan sætte stemningen fra starten af dagen. Det tyske IFO-indeks kommer nemlig med en dugfrisk måling fra november måned kl. 10. Den positive stemning fra Fjernøsten her til morgen vil forventeligt føre til en positiv åbning i Europa, og de positive toner vil fortsætte, hvis IFO-målingen, særligt forventningskomponenten i indekset, stiger fra sidste måned. Her viste fredagens erhvervstillid for fremstillingssektoren, målt ved Markit PMI i fredags, også rimelig fremgang og bedre end ventet af markedet. Selvom servicesektoren tabte tempo, så er fokus fortsat på vendingen i fremstillingssektoren, og viser Tyskland fortsat forbedring fra lave niveauer.
  • Senere på dagen kan man som investor også følge med i data fra USA, hvor nogle af de regionale erhvervstillidsmålinger kommer ind for både Chicago og Dallas. Det har indtil videre været blandede målinger fra de regionale undersøgelser, og i sidste uge kom målingen fra Philadelphia Fed ud bedre end ventet, mens underkomponenterne for eksempelvis beskæftigelse, investeringsaktivitet og nye ordrer faldt kraftigt tilbage. Vi hæfter os dog ved, at tallene samlet set ligger på et pænt niveau.
  • Sidst, men ikke mindst, kan der komme fortsatte nyheder i sagaen om Hongkong, som i sidste uge påvirkede stemningen på markederne gennem forholdet mellem USA og Kina. Af andre områder, der kan påvirke markederne i dagens løb, vil der også være en række ECB-medlemmer, der taler, herunder Lane, Holzmann og Villeroy. Her vil investorerne forsøge at gisne om den fremadrettede pengepolitiske linje.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i pct.

Aktier USA

S&P 500: +0,2
Nasdaq: +0,2
Dow Jones: +0,4

Aktier Asien

Nikkei 225: +0,6
Hongkongs Hang Seng: +1,7
China Shanghai Composite: +0,5
Sydkoreas Kospi: +1,0