Dansk topskat sætter tidligst ind i Norden – den position bliver styrket i det nye år

Vi har lettet topskatten herhjemme, men trods det sætter topskatten ind tidligere i Danmark end i både Finland, Norge og Sverige.

I Sverige er statsminister Stefan Löfven på vej til at sætte den svenske topskat ned. I Danmark vil statsminister Mette Fredriksen (S) ikke følge svenskernes eksempel. Danskernes topskat er noget hårdere end i de andre nordiske lande.  Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Selv om grænsen for, hvornår man betaler topskat i Danmark, bliver sat yderligere op i 2020, er vi det nordiske land, hvor topskatten slår hårdest.

I Sverige slår topskatten næsthårdest blandt de nordiske lande, men svenskerne afskaffer deres topskat i 2020. Dermed vil Danmarks position som det land i Norden, hvor topskatten sætter tidligst ind, blive styrket.