Lars Rohde: »Mange vil sige, at negative renter strider mod al sund fornuft«

Der er en nedre grænse for, hvor langt renterne kan komme ned, lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde. »Vi jager stadig, hvad der er den laveste rente, man kan have.«

Nationalbankdirektør Lars Rohde præsenterede onsdag udsigterne for den danske økonomi fra Danmarks Nationalbank. I den forbindelse konkluderede Lars Rohde, at de lave enter ikke alene skyldes lempelig pengepolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nationalbankens seneste vurdering af udsigterne for dansk økonomi, der blev fremlagt onsdag, kom ugen efter, at Den Europæiske Centralbank (EBC) satte eurorenten ned med -0,10 procentpoint til -0,50 pct. Det fik som ventet Danmarks Nationalbank til at følge efter med en rentenedsættelse på ligeledes -0,10 procentpoint til -0,75 pct.

Men er de negative renter gode for dansk økonomi, og hvad skyldes de negative renter? De spørgsmål har vi forsøgt at få nationalbankdirektør Lars Rohde til at svare på i forbindelse fremlæggelsen af prognosen.

Betragter du de negative renter som en naturligt tilstand?

»Mange vil sige, at negative renter strider mod al sund fornuft, og mod alt hvad vi har lært, da vi var yngre. Det kan være udtryk for en frygt for fremtiden. Det traditionelle er, at man skal have et afkast for at udsætte forbruget. Det er vendt på hovedet med den nuværende rente. Men på grund af demografien forventer vi, at renterne forbliver lave et stykke tid endnu.«

Er der ingen grænser for, hvor lang renten kan komme ned?

»Der er en eller anden nedre grænse for, hvad renten kan blive, men vi har mange års erfaring, og faktisk er vi den centralbank i verden, der har mest erfaring med negative renter, og vi jager fortsat, hvad der er den laveste rente, man kan have. Den rente har vi ikke fundet endnu. Vi har ikke erfaret, at der er sket en stigning i efterspørgslen efter sedler. Vi er ikke bekymret for, at den negative rente kan give »en under-madrassen-økonomi«.«

I konkluderer, at »lave renter skyldes ikke alene lempelig pengepolitik«. Hvordan kan I konkludere det, når ECB endnu en gang har sat renten ned?

»Det, vi prøver at sige, er, at der er nogle strukturelle forhold, som giver en lavere rente. Den helt overvejende årsag er aldringen af befolkningen. Den betyder, at flere sparer op, fordi de bliver tusse-gamle. Det er forstærket af, at der er nogle lande som eksempelvis Kina, hvor der er meget mere opsparing, end der er investeringer. Altså, at de har store overskud på betalingsbalancen. Det presser afkastet på investeringerne ned. Pengepolitikken vil derfor være meget kontraktiv (lægge en bremse på økonomien, red.), hvis man ikke sænker renten tilsvarende.

Opkøbsprogrammerne i Japan, USA og fra Den Europæiske Centralbank, har været med til at presse de lange renter ned, men har primært givet udfladning af rentekurven.«

Nationalbankdirektør Lars Rohde.

»Vi er ikke bekymret for, at den negative rente kan give »en under-madrassen-økonomi«.«


Det virker som om, at I mener, at den negative rente ikke er med til at stimulere økonomien. Er det korrekt?

»Selv om vi har en historisk lav rente, så er det ikke så stimulerende for økonomien som tidligere. Vi har i dag en lavere naturlig realrente. Spørgsmålet er, hvad den naturlige realrente er? Det er et væsentligt pengepolitisk instrument. Men vi kan ikke observere den. Vi er nødt til at estimere den. Når den faktiske realrente – det vil sige den nominelle rente fratrukket inflationen – er lavere end den naturlige realrente, så stimulerer renterne økonomien.«

Hvis det lave renteniveau ikke stimulerer økonomien på samme måde som tidligere, er det så ikke en modstrid, at I flere gange har anbefalet, at den kontracykliske kapitalbuffer skal hæves? (Den kontracykliske kapitalbuffer er et redskab, som kan bruges til at regulere bankernes udlån. Hvis den sættes i vejret, dæmpes bankernes udlån.)

»Jeg synes ikke, at vores anbefaling om at sætte den kontracykliske kapitalbuffer op er i modstrid med, at den lave rente stimulerer økonomien mindre end tidligere. Det, at vi har nogle mikro- og makroinstrumenter, er med til at gøre systemet mere robust. Når vi anbefaler at hæve den kontracykliske kapitalbuffer, er det for at gøre det finansielle system mere robust, end det var tilbage i 2008.«