Business-overblik: Danskernes boliglån holder hånden under storbanker

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Boligejernes flittige omlægning af realkreditlån kan ifølge Børsen have været med til at redde de danske storbanker fra at melde nedjusteringer ud i vanskelige markedsvilkår. (Arkivfoto Linda Kastrup/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Godmorgen.

Vi skal på denne uges sidste hverdagsoverflyvning af dansk erhvervsliv forbi Nordsøen, hvor det danske olieeventyr så småt begynder at lakke mod enden. Vi kommer også til at beskæftige os med de mest pengestærke af de store erhvervsfonde, der takket være stadigt store pengebevillinger i stigende grad svinger taktstokken over forskningen og kulturen.

Endelig når vi også til de danske boligejere og den handling fra deres side, der kommer til at polstre bankernes indtægter, omend kortvarigt.

1
Den danske olie tørrer ud hurtigere end ventet

Det har hele tiden været kendt, at der de næste 30 år vil komme langt færre penge i kassen fra olien, men Berlingske kan nu berette, at det viser sig, at det kan gå endnu hurtigere end ventet.

De Økonomiske Vismænd har i forbindelse med deres seneste rapport om dansk økonomi lavet en olieprognose over indtægterne fra Nordsøen. Den skønner, at der blot kommer 67 mia. kroner i statskassen i indtægter fra Nordsøen frem mod 2050. Tallet fra vismændene er markant lavere end de ca. 150 mia. kroner, som ifølge Skatteministeriets seneste oplysninger ventes frem mod 2050.

»Vores skøn er baseret på vores forventning til olieprisudviklingen. Den er der betydelig usikkerhed om, og det er derfor ikke underligt, at der er en forskel til Finansministeriets skøn, men forskellen her er påfaldende stor. Vores bedste skøn peger ikke desto mindre på væsentligt lavere indtægter,« siger vismand og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.

Og det går særdeles hastigt nedad med olieeventyrets økonomiske afkast. I den seneste opgørelse fra vismændene slås det fast, at indtægterne vil falde fra otte milliarder kroner i 2018 helt ned 400 millioner kroner i 2020.

2
De store erhvervsfonde øger pengeregn og vinder indflydelse

De seneste års gunstige vinde har forstørret pengetankene i de store fonde i erhvervslivet, og det har fået dem til at åbne for hanen med pengebevillinger. Det giver dem mere magt over fordelingen af midler til forskning, kultur, sociale indsatser og byudvikling, og flere eksperter vurderer over for Finans, at det kan få magtbalancen til at rykke sig.

»Demokratisk kan det blive et problem, fordi politikerne har accepteret, at en ikkefolkevalgt erhvervselite får mere magt over, hvad Danmark skal satse på,« siger Christoph Ellersgaard, lektor på CBS, til mediet.

En gennemgang foretaget af Finans viser, at de 15 største erhvervsdrivende fonde siden 2014 har hævet bevillingerne med ca. 80 procent til over 8,4 mia. kroner i 2018. Det sker, samtidig med at de statslige bevillinger er stagneret.

Det er blandt andet Carlsbergfondet og Nordea-fonden, der har øget bevillingerne. Ingen slår dog Novo Nordisk Fonden, som i den grad har skruet op for uddelingerne. De er således gået fra 975 mio. kroner i 2014 til sidste år at have bevilget 3,9 mia. kroner. Fra blot at have uddelt 44 mio. kroner mere end listens nummer to – A.P. Møller Fonden – i 2014, var forskellen nået helt op på 3,2 mia. kroner sidste år.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Konverteringsbølgen skyller nedjusteringer væk

De danske banker har det hårdere end tidligere. De lave renter, den manglende aktivitet i handelsafdelingerne og de stigende omkostninger forbundet med at bekæmpe hvidvask og overholde myndighedernes lovkrav gør det sværere at tjene penge i samme omfang som tidligere.

Men netop de faldende renter kan ifølge Børsen paradoksalt nok være med til at give bankerne en midlertidig lindring. De danske boligejere har nemlig i stor stil udnyttet rentefaldet i år til at konvertere deres realkreditlån, og gebyrerne forbundet hermed skæpper godt i kassen hos bankerne. Ti banker har de seneste par uger sat forventningerne til årets resultat i vejret. Årsagen har i høj grad været konverteringsbølgen.

Vi kommer dog næppe derhen, hvor de tre storbanker, Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, ligefrem kommer med opjusteringer, men realkreditgebyrerne kan ifølge aktieanalytiker ved ABG Sundal Collier Mads Thinggaard have forhindret nedjusteringer.

»I praksis kan det være, at konverteringsbølgen redder Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank fra at nedjustere. Men det er ikke så interessant i sig selv, for det er jo midlertidig indkomst,« siger han til avisen.

Årsagen er, at konverteringsbølgen næppe vurderes til at fortsætte næste år, og derfor vil gebyrerne kun i år lune hos de tre banker, der alle kommer med regnskab over de næste to uger.

Tre ting, investorerne skal holde øje med:

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre ting, som investorerne skal holde øje med i dag:

  • Ugens sidste dag står som den forgangne uge i geopolitikkens, nøgletallene og ikke mindst regnskabernes tegn. Det vil selvsagt være interessant at holde øje med eventuelle udmeldinger omkring Brexit-situationen, hvor Boris Johnson stadig forsøger at skabe flertal i parlamentet bag sin aftale, nu hvor EU har tilkendegivet, at de står bag. Ikke desto mindre er det vigtigt at huske på, at her er tale om rammerne for en eventuel aftale, så selv om det skulle lykkes, hvilket vi dog fortsat ikke venter, at det gør i denne uge, så udestår stadig resten af kabalen omkring de endelig vilkår for en aftale.
  • Dagens hovedfokus bliver på kinesiske nøgletal, som både giver os industriproduktionen, detailsalget og tredje kvartals BNP-vækst. Tallene er kommet i de meget tidlige morgentimer. Flere af sidste måneds nøgletal fra Kina kom ud bedre end ventet, og denne gang lander tallene stort set som forventet. Den samlede vækst i BNP kom en smule svagere ud end ventet, mens tallene for industriproduktionen overraskede positivt. Vi venter dog, at det er for tidligt at se en vending i den kinesiske økonomiske udvikling inden for de kommende måneder. Senere på dagen kan man også følge ledende indeks fra Conference Board i USA.
  • På indtjeningssiden har nu over ti pct. af de amerikanske selskaber aflagt regnskab, og det bliver interessant at følge Coca-Colas – og ikke mindst American Express' regnskab i dag. Regnskaberne bliver fortsat modtaget pænt af investorerne. Selv selskaber, der ikke overrasker positivt på indtjeningssiden, bliver ikke i gennemsnit straffet for det, mens selskaber, der overrasker positivt, fortsat bliver belønnet. Indtil videre går det bedre end ventet regnskaber.

 

Det sker på markederne

Aktier USA

S&P 500 +0,3%

NASDAQ +0,4%

DOW JONES +0,1%

Aktier Asien

NIKKEI +0,6%

HANG SENG -0,2%

SHANGHAI -0,1%