Guide: 10 flotte spiseborde

Sæsonens spiseborde kan være både praktiske, robuste og skulpturelle. Vi har plukket blandt udvalget lige nu.

Farverigt laminat, sjove ben, bæredygtige materialer og praktiske udtrækssystemer er nogle af fællestrækkene for sæsonen nye spiseborde.

Se billeder af ti nye spiseborde i galleriet til højre >>

Foruden laminat har også linoleum fået et stort comeback, fordi det er meget robust og særligt velegnet til børnefamilier. Det har desuden den fordel, at det ikke er så dyrt som marmor og corian, der ellers er smukke materialer og stadig meget brugt.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

I år har bordpladerne fået farve. Det gamle møbelsnedkeri Brdr. Andersen lægger ud med otte standardfarver, fra sart lyseblå til en dyb mørkerød. Sjove bordben går igen fra forrige sæson og er med til at give bordet en skulpturel funktion.

Nyeste bud står møbelarkitekt Mayhilde Witt Mølholm for. Hun har ladet sig inspirere af den japanske foldeteknik, Origami, og kreeret bordbukkene Paper Cuts.

Læs også:
20 flotte stole til spisebordet
Nyt bord i kontakt med naturen
Bedste sofa er dansk

Priserne på spiseborde strækker sig lige fra et par tusind, hvis du går i Ikea, og op til 37.500 kr. hvis du foretrækker Insula-bordet i stål og træ fra Erik Jørgensen. Et massivt træbord fra danske møbelsnedkerier koster fra 20.000 kr. og opefter, men langt mindre, hvis de produceres i udlandet. Modsat kan man få et bæredygtigt bord af bambus til 9.000 kr. produceret af Wedowood på værkstedet i Holbæk.

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her