I et brev fra 1600-tallet beklager hertuginden Elisabeth Charlotte af Orleans sig over smagen af de nye modedrikke ved hoffet i Versailles, kaffe, the og chokolade. »Te kommer mig for som hø og møg« skriver hun blandt andet, og så efterlyser hun ellers en god gang ølsuppe.
Før de ikke-alkoholiske varme drikke bogstavelig talt skyllede ind over Europa fra midten af 1600-tallet, konsumerede europæerne enorme mængder af øl og vin, men nu blev kaffe- og tedrikkernes fornuft og forretningsduelighed mere og mere fremhævet på bekostning af alkoholdrikkernes dvaske omtågethed.
Theens ankomst til Europa er en både underholdende og dramatisk historie, som bliver forholdsvis kortfattet fortalt i Christian Hincheldeys stimulerende tea table book »THE fra blad til kop«, hvor theen stadigvæk næsten demonstrativt staves med »h« for - som forfatteren siger - at fastholde karakteren af »en elegant kulturskat med alt hvad det indebærer«.
Christian Hincheldey, syvende generation i A. C. Perchs Thehandel og altså nærmest født ind i theens verden, begynder sin historie om theen flere tusinde år tidligere med sagnet om den kinesiske kejser Shen Nung, der bar tilnavnet »Den himmelske landmand«.
En aften havde kejseren med sit hof slået lejr under et stort træ. Den helsebevidste kejser havde for vane at koge sit vand, og mens vandet stod og simrede i gryden faldt nogle blade fra træet ned i vandet og farvede det gyldent. En sød og elegant duft steg op fra gryden og smagen af drikken var himmelsk. Theen var opfundet eller opdaget, og i dag er the næst efter vand den mest udbredte drik i verden.
En helt anden opfattelse af thekulturens oprindelse findes hos japanerne, der lader legenden fortælle, at det var Bodhidharma, der omkring år 496 e. Kr. drak the for at kunne meditere i flere dage uden at falde i søvn. Sikkert er det, at udviklingen af den japanske teceremoni cha no yu, som stadigvæk praktiseres, er tæt knyttet til klostrene og den buddhistiske tro. Teceremonien er en del af den japanske selvforståelse og rummer elementer af både filosofi og kunst. Ved cha no yu samles de fire principper om harmoni mellem mennesker og natur, renhed i sindet, respekt for andre samt indre ro.
Først i 1600-tallet nåede thebrygningens ædle kunst til Europa, men allerede omkring år 1700 havde theen i England overhalet kaffen som nydelsesmiddel, og englændernes rituelle afternoon tea blev introduceret af hertuginden af Bedford, fordi pausen mellem frokost og aftensmad forekom hende alt for lang. Ikke mindst de fine London-hoteller bød på five o’clock tea med både dans, scones og agurkesandwich.
Christian Hincheldey betoner flittigt theens åndelige dimensioner og fremhæver både dens meditative og helsebringende virkninger, så enhver kaffedrikker må føle sig en anelse beskæmmet: »I modsætning til kaffen har theen nemlig en åndelig side, der indbyder til indre ro og fordybelse.«
Stikordene til theens historiske og kolonihistoriske betydning er med i bogen, og Christian Hincheldey skriver både om Nederlandenes Ostindiske Kompagni, Opiumskrigen, de engelske plantageejere i Indien og på Ceylon og clipper-dagene med deres kapsejladser. Men hovedvægten ligger på thekenderen og thenyderens gennemgang af theens geografi med kapitler om grøn the, hvid the, oolong-the og sort the og med introduktioner til alverdens the-variationer, fra Darjeeling-theerne, der helst skal plukkes med »jomfruhånd i morgengryet« til den kinesiske grønne the, der er så mangfoldig og nuanceret. »at den sagtens tåler sammenligning med eksempelvis Bordeaux-vinene«.
Det er den verden af dufte og smagsindtryk, der stiger op fra navne som Fen Wan, Gyokuro, Ceylon Silver Tip, Darjeeling White Tea., Formosa Fancy Oolong, Earl Grey, Panyong, Lapsang Souchong og Grøn økologisk Bolivia, der gør Christian Hincheldeys bog til en helt speciel oplevelse.
Som sidste del af bogen er vedhæftet et afsnit om A. C. Perchs Thehandel og det er på en måde synd. Historien om Perchs Thehandel – et af Europas ældste thehuse – kunne såmænd sagtens bære sin egen bog, men i sammenhængen her opleves det lidt som en påhæftet PR-tekst. Det er Christian Hincheldeys både kyndige, entusiastiske og stimulerende rundtur i theens store og mangfoldige verden, der er sagen, og som kan få selv den mest overbevist kaffedrikkende læser til at overveje »a nice cup of tea«.
