»For få år siden stod der i en egn i Sjælland et gammelt, ærværdigt egetræ, om hvilket egnens beboere med en vis stolthed plejede at fortælle, at det var over tusind år gammelt.«
Sådan åbner Hans Egede Schack sin eneste, men også enestående roman, »Phantasterne«, der udkom første gang i 1857 og nu genudgives med nudansk retskrivning og i en sproglig bearbejdning, der skal lokke nye læsere til. Titlen har nu fået lov at stå. Sikkert på grund af dens ikoniske status, som få vel føler sig bemyndigede til at pille ved. Og romanen fortjener i det hele taget al mulig respekt og virker stadig vedkommende – som Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen er inde på i forordet – fordi den stiller skarpt på almene træk ved den menneskelige psyke.
Men ethvert værk har naturligvis rødder i den tid, det er skrevet. Og da Schack skrev det sidste ord i »Phantasterne«, var det med romantikken i ryggen. En periode i dansk åndsliv, hvor sværmeri og drømme om storhed og heltedåd var del af idealet. Tanker, filosofi og fantasi var rettet opad i en idealistisk stræben og var som grenene på det gamle egetræ, der favner himlen og skyerne. Men fantasier og svulmende forestillinger er ikke kun af det gode. Tænk bare på 1864, hvor Danmark led blodoversvømmede tab i drømmeriernes og selvforblændelsens navn!
På den måde pegede »Phantasterne« på en nær fremtid, Schack ikke selv nåede at opleve. Han døde som 39-årig, blot fem år før de danske tropper blev slagtet af en overlegen fjende. Men han lader ikke desto mindre det store egetræ, hele den romantiske tankeverden, vælte i en voldsom storm. Nye vinde blæser, forstår man, men hvor den liberale Schack – der både var politiker og embedsmand – på ét plan forsøger at beskrive en nation på vej ud af romantikkens tågede tankeverden og ind i den ønskede modsætning – det jordnære, arbejdsomme hverdagsliv – er han på et andet plan interesseret i, hvilke former fantasteri kan antage i menneskets psyke.
På de første sider, mens det gamle egetræ endnu står, møder læseren tre drenge og følger dem derfra ud i deres livsbaner. Conrad hedder hovedpersonen og jegfortælleren, der drømmer om storhed og heltedåd, og senere får hans fantasier også en erotisk dimension og når blandt andet omkring sadomasochisme – hvilket i øvrigt ikke forargede i samtiden, hvor ytringsfriheden ellers var ganske ny.
Conrads fantasterier bliver undervejs ukontrollable, og som voksen tager han kampen op mod dem. Det gør han ved at få sig et arbejde og passe det. Det virker. Men kampen har sine omkostninger, og Conrads overordnede bemærker da også, at han har mistet farven i kinderne; at han ikke længere »har nogen lidenskab!«
Hvor det altomsluttende fantasteri er ødelæggende og opløser virkelighedsforankringen, synes romanen at sige, at en vis dosis fantasi er af det gode. Den giver tilværelsen farve, dybde. Men det gælder om at dosere den og integrere den rigtigt i livet. Og mon ikke det er sådan, romanens slutning, hvor Conrad gifter sig med en spansk prinsesse, skal læses: Som den rigtige integration af fantasien i sindet?
Med den harmoniserende slutning kommer »Phantasterne«, der ellers foregriber naturalismen og realismen, paradoksalt nok til at minde om dannelsesromanen, der udtrykte romantikkens store, harmoniserende verdenstolkning. I mine øjne ligner det nu mere et opgør indefra. Præcis som Cervantes – som Schack beundrede – skrev en ridderroman som et opgør med netop ridderromanen. Og »Don Quixote« kredser sjovt nok også om indbildning og vindmøller. Den kamp kæmpede mennesker på Cervantes’ tid, den kamp kæmpede de på Schacks tid, den kæmper vi nu, og det er blandt andet derfor, »Don Quixote« og »Phantasterne«, stadig virker friske og vedkommende.
Om man så synes, at den nye nudanskificering af »Phantasterne« er af det gode eller gør vold på teksten, er et spørgsmål om temperament. Det er det dog ikke, når »De« og »Dem« – datidens tiltaleformer – flere steder skrives med småt. Men romanen er trods formelle fejl en stor læseoplevelse, der godt kan læses som en roman om individualiseringens, demokratiseringens og liberaliseringens Danmark. Men den er større end som så. Den handler om den evindelige kamp for at finde sig selv. I fantasiens tåger.
Titel: Phantasterne Forfatter: Hans Egede Schack Sider: 326 Pris: 300 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.
