Supersælgende bog om mennesket er blevet til en næsten endnu bedre tegneserie

Yuval Noah Hararis herlige bestseller »Sapiens« i den nye version er sjovere og sommetider endda bedre end originalen.

Bogens forfatter optræder selv som fortæller fra først til sidst. Billede fra bogen Fold sammen
Læs mere

Tag en helt fin historiker, tilsæt en mindst lige så god tegner – og du har en moderne dannelsesrejse med appel til alle.

»Sapiens« er Yuval Noah Hararis supersælgende artshistorie fra 2014 og nu også titlen på en tegneserie med stort set samme indhold:

Den israelske historiker har slået sig sammen med  den franske tegner Daniel Casanave og den belgiske tegneserieforfatter David Vandermeulen om en »graphic« genfortælling af menneskets første år på kloden.

Forfatterens ord sættes ind i en strøm af veloplagte streger fra Casanaves hånd og virker derfor ikke helt så selvhøjtidelig og vel heller ikke nær så pessimistisk som originalen.

Yuval Noah Hararis spørger til vores natur: Hvordan endte lige præcis vi som direktøren for det hele? Præcis hvilke egenskaber ved mennesket er anderledes end alle andres?

Seriemorderen mennesket. Fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Han begynder sin jagt på de østafrikanske savanner for godt et par millioner år siden. Den kommende homo sapiens siger farvel til resten af primaterne og udvikler sig nu i parløb med genetiske fætre.

Evolutionen bliver en konkurrence mellem særligt neandertalerne i Europa og Asien, de dværgagtige typer fra øen Flores i Indonesien og de stadig ret uudforskede denisovaer fra Asiens hjerte.

Vinderen står stadig hen i det uvisse. Ingen kender endnu samtlige bidrag til vores genetiske pool. Giver vi kun vores ømme arveanlæg videre til stammens nærmeste? Eller parrer vi os på tværs af de tidlige arter med stadigt flere blandinger til følge?

Moderne forskere med hjerte og hjerne hælder ret konsekvent til den såkaldte fortrængningsteori: En hun med meget menneskelige træk skal formentlig ikke nyde noget af en han ovre fra de fladpandede neandertalere.

Nulevende mennesker har i så fald en kun 70.000 år gammel skikkelse som fælles forfader – hvorfor vi med øjeblikkelig virkning kunne og burde droppe enhver brug af begrebet »race«.

Den alternative mulighed er politisk dynamit. Altså at vores forfædre kan have giftet sig med både neandertalere og denisovaer. For man vil i givet fald finde »genetiske forskelle mellem afrikanere, europæere og asiater« med flere hundrede tusinde år på bagen og altså også egentlige racer mellem os mennesker.

Tegneren samler den eksplosive konsekvens af krydsningsteorien i ét eneste felt med Adolf Hitlers gyselige skygge på væggen.

Hvad er der særligt ved os?

Resten af »Sapiens« i den tegnede form lægger sig ret tæt op ad originalen. Forfatteren stiller det store spørgsmål om menneskets særpræg og svarer med sin kongstanke: Vi skiller os ud fra alle andre på denne jord gennem vores opfindelse og ivrige udvekslinger af fiktion.

Han genbesøger sin gamle tankerække med fantastiske tegninger fra London og flittig brug af farverige professorer: Vi indser for omkring 70.000 år siden det fantastiske ved samarbejde på tværs af stammer og kan fra nu af tænke langt ud over nærmeste næsetip.

Menneskene klarer altså nogle økologiske udfordringer på afrikansk grund ad kognitiv vej og spreder sig i samme øjeblik ud til stort set alle klodens kontinenter.

Det abstrakte eller »fiktive« hos Yuval Noah Harari skal forstås meget bredt: Alt fra de mageløse hulemalerier til konger og trossamfund hører under menneskets fiktioner.

Hvert eneste menneske kender for eksempel til penge i dag og stoler på de dybt abstrakte tal som virkelige værdier. Og hvert eneste menneske bruger både sproget til kommunikation om virkeligheden og til udarbejdelse af nye virkeligheder.

Yuval Noah Harari bruger Første Verdenskrig som eksempel: Tyskland og Frankrig gik ikke i krig på grund af uenighed om et territorium – men »fordi de ikke kunne blive enige om en historie,« siger han.

Enhver abstraktion kan så samtidig brase sammen lige om lidt. Rovdyrs dominans gennem millioner af år har efter Hararis opfattelse fyldt det enkelte dyr med usvigelig selvtillid. Individer af arten homo sapiens minder til sammenligning om »en diktator, som altid er bange for at miste magten.«

Menneskene »udryddede« måske ligefrem neandertalernes slægt af samme grund – »de var for velkendte til, at de kunne ignorere dem, men for anderledes til, at de kunne tolerere dem.«

Coronaen er med

Tegneserien adskiller sig også fra den oprindelige bog på et par punkter: Verden har på godt og ondt set ret meget vand løbe i åen på de seks år, der er gået siden sidst. Harari inddrager covid-19 og kan samtidig erklære fortidens jægere og samlere fri for den slags plager – simpelthen fordi alle ikke var i kontakt alle hele tiden.

Læseren slipper heller ikke for en sommetider lidt anmassende mangfoldighed af former og farver på folk og kan måske endda se sig taget som identitetspolitisk gidsel af og til. Man mærker omvendt ikke det store til historikerens meget omtalte tvivl på menneskehedens fremtid og altså heller ikke til hans oprindelige syn på robotter som vores nye guder og snarlige banemænd.

Illustration af en af Yuval Noah Hararis centrale pointer – med Piccadilly Circus som kulisse. Fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Genren som sådan er ikke længere forbudt for voksne læsere. Tegnede fortællinger har gennem den seneste generation udviklet sig fra litteratur light til en kunstart i egen ret.

Nyklassikere som »Watchmen« fra 1987 af Dave Gibbons og den politisk indignerede »Persepolis« fra 2000 af Marjane Satropis udfolder sig i et univers helt for sig selv. Daniel Casanaves billedbokse tager måske nok plads fra Yuval Noah Hararis formuleringer, men deres parafraser over billeder af eksempelvis Michelangelo og Magritte lægger lige så meget til.

Man kan være uenig med Harari i mangt og meget. Hans bog skriver sig ind i genren big history med dens meget brede perspektiv – lidt som nærværende kritikers knap så storsælgende »Ego« fra sidste år – og kan ikke skrives uden masser af hug i hæle og klip i tæer.

Klodens nuværende aber kender skam til både hierarkier og bytteværdien af ting. Selv de tidligste slags mennesker bevægede sig vel også mere rundt på kloden end antydet i bogen. Dansk forskning har i hvert fald peget på den tidlige menneskeart homo erectus som habile sejlere med kolonier langt væk.

Og hvorfor skal alle vi med det privilegerede liv anno nu absolut have »udryddet« neandertalerne og dermed endnu en gang være skyldige i andre folks manglende levedygtighed?

»Sapiens« som tegneserie er ikke desto mindre rigt på både udsyn og indsigter. Man finder stadig nye detaljer i Daniel Casanaves streger med alle ekkoerne af de kendte kunstneres værker. Og man får rent faktisk lyst til en hurtig genlæsning af både Hararis original og opfølgerne »Homo deus« og »21 ting du bør vide om det 21. århundrede« med deres varsling af vores snarlige undergang.

Sapiens – en graphic history

Forfattere: Yuval Noah Harari i samarbejde med David Vandermeulen. Tegninger: Daniel Casanaves. Sider: 248. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Pris: 299,95 kroner.