5 stjerner: Mens forældrene gør dem til Instagram-goodies, drømmer ungdommen om meningen med livet

Bøger: Med stor nænsomhed og indsigt formår forfatter Jesper Wung-Sung med en række blændende dannelsesnoveller at krybe ind i hovedet på de unge mennesker, som vi voksne har glemt vi selv engang var.

Jesper Wung-Sungs blændende »Lad os rejse os« er skrevet for unge, men der er ingen udløbsdato for indtagelsen, og forældre og andre alderstegne eksemplarer af homo sapiens kan med fordel læse med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christina Bausager Jensen

Det kan godt være, at ungdommelighed – i al fald i den ydre og mere dugfriske, fysiske form – er eftertragtet i den modne del af den moderne verden. Der er dog næppe mange, der – hvis de kan huske så langt tilbage – higer efter den indre usikkerhed og eksistentielle tvivl, som hører med og rumsterer under den oprindeligt glatte hud og det ufordærvede rynkefrie fjæs.

Derfor er det godt at have en Jesper Wung-Sung og gennem ham at kunne krybe ind i hovedet på nogle af de unge mennesker, som vi voksne har glemt vi var, og som unge kan spejle sig i.

Med stor nænsomhed og indsigt og uden at overdramatisere personlige konflikter og livsomvæltende kriser portrætterer Jesper Wung-Sung i ti skarpe noveller i »Lad os rejse os« en flok søgende, vaklende og skeptiske unge, der på hver sin måde kæmper med indre uro og udforskning samt med ydre pres og plagsomme voksne.

»Lad os rejse os« er skrevet for unge, men der er ingen udløbsdato for indtagelsen, og forældre og andre alderstegne eksemplarer af homo sapiens kan med fordel læse med.

Wung-Sung er en blændende novelleforfatter, der med få virkemidler får fortalt meget mere end det, der står. Med små antydninger og pirringer af vores underbevidsthed og fantasi får han tegnet nogle stærke og genkendelige portrætter af unge på jagt efter en mening med livet, en retning i hverdagen og i sidste ende sig selv.

At være ligeglad

I titelnovellen sidder hovedpersonen, Lauritz, midt mellem skelsår og alder og bliver fejret af sine skilsmisseforældre og andre efterhånden fulde folk. Om det er en konfirmation, et studentergilde eller en 18-årsfødselsdag står ikke helt klart, men der er taler, sange og en treretters menu. Og så er der en ung mand, der lidt fraværende og fremmedgjort over for hele festivitassen forsøger at finde sig selv.

»Lauritz sidder mellem sin mor og far, højere end dem begge, men ikke høj nok. Han ville ønske, at han kunne se hen over hovedet på dem alle. Være ligeglad med deres blikke, og hvad de mener om og forventer af ham.«

Merete Reinholdt

»Novellen kan læses som en kommentar til forældres glansbilledforskønnede (mis)brug af deres poder på nettet og som en spejling af unges mere eller mindre forlorne selviscenesættelse på sociale medier.«


Forventninger fra de eller den voksne er der også i den måske stærkeste novelle af dem alle, »Sukkermusen«. Den handler om den kønne og kendte Asta, som, siden hun var fem, og efter at faren for nylig havde forladt moren, er blevet stylet og iscenesat som morens Instagram-goodie.

Asta sidder på en bænk i en park og er i gang med en løsrivelsesproces, og parallelt med at hun som en fremmed betragter verden omkring hende, mindes hun i flashbacks sin barn- og ungdom.

Novellen kan læses som en kommentar til forældres glansbilledforskønnede (mis)brug af deres poder på nettet og som en spejling af unges mere eller mindre forlorne selviscenesættelse på sociale medier. Asta, der hidtil har givet indtryk af at have nydt det hele, er nu ved at indse, at hun har mistet sig selv og er ved at forvandles til skrøbeligt, gennemsigtigt glas.

»Asta kan selv blive i tvivl. Hvis Asta og Mor ikke er to, når de er sammen, er hun så én, når hun er alene?«

I »Snemanden« er der masser af symbolik i billedet af den smeltende figur, som Daniels fraværende far engang var med til at bygge, og som blev så høj, at kun faren kunne nå op og sætte øjne, næse og mund på. Lige så høj som farens nuværende kæreste, en to meter høj afroamerikansk professor.

Moren er en pylret, storsnakkende type, der ikke helt har vænnet sig til, at hendes tvære søn er på vej til at blive voksen. I bilen fra stationen, hvor hun har hentet Daniel, der er kommet hjem til jul fra efterskolen, er stemningen ved at nå frysepunktet, da de tager en blaffer op. Hans tilstedeværelse ændrer alting. Gyset lurer lige omme på den næste side, uden at det for alvor udløses, og det er lige, som det skal være.

Død babystitter

Der er også nærved og næsten uhygge i »Den døde babysitter«, hvor Selina passer den næsvise Oscar, mens hans forældre er til kostumebal. Selina har kun foragt over for de voksne, som hun alligevel gerne efteraber, og hun udviser heller ikke nogen større begejstring for børn – »Børn var dumme«.

Novellen handler om klasse- og aldersskel, og så handler den om de forandringer, der indfinder sig, når man skifter maske eller ser verden fra en ny vinkel.

Der er også noveller med temaer som klimaændringer, savn, sorg og uforbeholden dedikation til en særlig livsbane, og selv om der er et par af dem, der taber lidt højde sidst i historien, ligger niveauet generelt højt.

Jesper Wung-Sung har med »Lad os rejse os« skrevet rammende og rørende coming of age-litteratur eller det, man også kunne kalde moderne og stærke dannelsesnoveller for et bredt publikum.

Titel: Lad os rejse os. Forfatter: Jesper Wung-Sung. Sider: 127. Pris: 199 kr. Forlag: Fugl.