En roman belæsset med budskaber kan blive så tung, at selv det bedste plot viser sig ude af stand til at løfte spændingskurven til klimaks og give opdrift til et spændstigt tempo. Tyngden trækker handlingen ud til en flad formel, og sådan er det desværre med Ambrose Parrys »Dødskunsten«.

»Dødskunsten« er et feministisk, historisk medical mystery, der gerne vil bevidstgøre sine læsere om både lægevidenskabens landvindinger i 1800-tallet og kvinders rettigheder i samme periode. Det gøres gavmildt og grundigt.