En ny mørk æra for overmennesket begynder med HBOs »Watchmen«

Serieskaber Damon Lindelof har modigt genopfundet tegneserien »Watchmen« og årelader effektivt dens bizarre univers for sprængfarligt racepolitisk indhold.

De maskerede superhelte Looking Glass og Sister Night jagter racister sammen med et korps af maskerede betjente i HBO -serien »Watchmen«. HBO Nordic

Hvis en udødelig amerikaner med superkræfter havde levet i virkeligheden – altså den »virkelige virkelighed« – som også vi andre lever i, havde USA vundet Vietnamkrigen på få uger. Verden ville være fem minutter fra en atomkrig, fordi russerne konstant ville føle sig truet, mens maskerede selvtægtsmænd og -kvinder gjorde gaderne usikre.

Mange vil få en mærkelig smag i munden af seriens kulørte behandling af racetemaet, men i denne anmelders øjne er den vrængende minstrel show-agtige tone helt passende i beskrivelsen af racismens absurde tragedie.

Det er nogenlunde den kontrafaktiske præmis for Alan Moores tegneserieføljeton »Watchmen« (på dansk: »Vogterne«) fra 1986. »Watchmen« optrådte på Times' liste over de 100 bedste engelsksprogede bøger og er blevet beskrevet som serien, der bragte tegneseriemediet ind i voksenalderen, Den blev i 2009 genskabt af filminstruktøren Zack Snyder i en vellykket filmatisering.