TV-anmeldelse: »Danskernes parforhold er lige så kedelige som en onsdagsserie på TV 2«

Til parforholdet os skiller: TV 2s dansk-norske »Mellem os« stiller sig tilfreds med let underholdende trivialiteter om samlivet i og uden for dobbeltsengen.

Så lykkelige lader de som om, de er. Lærke Winther og Johannes Nymark som det fertilitetsudfordrede par Nanna og Kasper med norske Merete og Joachim (Agnes Kittelsen og Nicolai Cleve Broch) i baggrunden. TV 2

Parforholdet - kan vi overhovedet få nok af at spejle os i andres kamp med at holde hinanden ud?

Det mener de ikke på TV 2, der giver os endnu en TV-serie om samlivets op - og nedture. »Mellem os« er såmænd ikke specielt dårlig, men den tramper da godt nok rutinepræget rundt ad stier, vi har været nede ad mange gange på fjernsynsskærmen.