Hvis man tror, at Johannes Riis' talent som taler kommer til fuld udfoldelse i hans årlige tale ved Gyldendal efterårsreception, så kan man godt tro om igen. Den litterære direktør er faktisk en større og mere flabet retoriker, når han i knap så store omgivelser kærligt kølhaler en af forlagets forfattere, som fylder rundt eller er blevet tildelt en stor pris.
Det kan man forsikre sig om i »Hva´ satan skal vi med stæren?«, der rummer 20 taler fra de seneste tretten år på Gyldendal, hvor Riis har været direktør siden 1994. Efter indledende kærlige omfavnelser af henholdsvis Dorrit Willumsen, Niels Birger Wamberg, Peter Seeberg og Suzanne Brøgger går Riis for alvor i kritisk aktion i en overdådigt morsom tale for Frans Lasson, da den nu afdøde Blixen-forsker i 2000 fik Søren Gyldendal-Prisen. Forlæggeren griller forfatterens »Lassonske Metode«, så der ikke kan have været et øje tørt blandt mahognimøblerne, da talen blev holdt. Hør blot:
»Frans Lasson smigrer og truer, han er skiftevis mut og munter, indesluttet og overstrømmende, men hele tiden fræk som en slagterhund; han smisker og terroriserer, charmerer og spiller krænket og fornærmet; han blander sig i alt, hvad han kommer i nærheden af, også det, der ikke kommer ham den mindste smule ved; modstand og modsigelser preller af på ham, intet bider på ham.«
Det må have været en forløsende tale for Riis! Men selvfølgelig var hudfletningen af modtageren af forlagets fineste pris indhyllet i direktørens gennemtrængende kærlighed til litteraturen og alle de, der skaber den - no matter what!
Venlige og velmente uforskammetheder støder man også på i gamle Riis-taler til bl.a. Niels Barfoed, Ida Jessen og Klaus Rifbjerg. Om sidstnævnte sagde Riis i 2001, da fyrtårnet i dansk litteratur fyldte 70:
»Han har vist en rent ud sagt forbløffende trofasthed over for sin tidligste ungdoms synspunkter - jeg mener: Er der tre, der står sammen i dansk åndsliv, så er det pacifismen og socialismen og Klaus Rifbjerg.«
Så underdreven kritisk kan han være som taler, og samtidig så overdreven venlig. Den ros skal han have, Riis!
